I oktober siger vi farvel til den sidste rest af sommerdefinitionerne. September var kalenderens første efterårsmåned, og ved efterårsjævndøgn gik vi ind i det astronomiske efterår.
Og nu må vi altså også snart sige farvel til sommertiden, som i år slutter søndag 30. oktober, hvor vi stiller urene en time tilbage. Vi vender dermed tilbage til normaltid, en tid som mange også kalder vintertid.
Det er endnu en af de begivenheder, der markerer, at der nu bliver mere at se på nattehimlen.
Rent praktisk betyder det, at eftermiddagene bliver kortere, og morgenerne lysere. Vi skal vente helt til sidst i november, før morgenerne igen er lige så mørke, som de er nu.
LÆS OGSÅ: Britisk forsker: drop vintertiden!
Vinterstjernebilleder dukker op
Oktober er en spændende måned for stjernekiggere. Vinterstjernebillederne har været væk hele sommeren, men nu er mange af dem på vej tilbage.
Mange har måske allerede fået et glimt af de tre karakteristiske stjerner i stjernebilledet Orion.
Også stjernebilledet Store Hund, der indeholder himlens klareste stjerne, Sirius, er dukket op på nattehimlen.
Masser af meteorsværme giver mange stjerneskud
Tilsynekomsten af Orion varsler også en af årets store meteorsværme, Orioniderne. Orioniderne indeholder ikke ligeså mange meteorer som for eksempel Perseiderne, som vi så tidligere på året, men der er stadig mulighed for at se et stjerneskud eller to.
LÆS OGSÅ: Kig op! På fredag kan du se 150 stjerneskud i timen
Orioniderne er aktive fra 2. oktober til 7. november og har maksimum natten til 21. oktober, hvor Månen er i sidste kvarter og kan virke forstyrrende, da den befinder sig tæt på radieringspunktet.
Havde der været optimale betingelser, ville man have kunne se op mod 20 stjerneskud i timen.
Stor meteorsværm, Tauriderne, bliver aktiv i oktober
Hvis du ser stjerneskud, der ser ud til at radiere ud fra stjernebilledet Tyren, er det nok en Tauride, du har fået et glimt af.
Tauriderne er aktive fra 20. oktober til 10. december, men maksimum hører november måned til (12. november). Der kan man se omkring 10 stjerneskud i timen.
Tauriderne er en af de mindre årlige meteorsværme med kun omkring 5 stjerneskud i timen ved maksimum. Det er rester af kometen Encke, som vi ser på himlen. Tauriderne bevæger sig som regel langsomt over himlen og der kan forekomme store stjerneskud – ildkugler.
LÆS OGSÅ: Wauw! Se årets flotteste astronomibilleder
Også mindre meteorsværme i oktober
Både Orioniderne og Tauriderne er en del af det man kalder De store årlige meteorsværme, men der er også en mindre meteorsværm i oktober. Den kaldes Draconiderne eller Giacobiniderne.
Meteorerne ser ud til at radiere ud fra et punkt til højre for stjernebilledet Dragen og maksimum er omkring 8. oktober.
Draconiderne er forholdsvis få og de bevæger sig langsomt hen over himlen. Perioden hvor du kan se Draconiderne er forholdsvis kort.
LÆS OGSÅ: Livets byggesten fundet på komet
Fem synlige planeter i efteråret
Oktober byder også på mulighed for at spotte flere planeter på himlen.
Efter solnedgang kan Venus ses nogle få grader over horisonten mod sydvest. I begyndelsen af måneden går Venus ned 45 minutter efter Solen, og 31. oktober er dette forøget til 1 time og 15 minutter.
Venus’ store lysstyrke betyder, at den som regel kan ses på trods af tusmørket og den lave højde, såfremt himlen er helt klar, og man har en fri horisont.
LÆS OGSÅ: Var der liv på Venus?
Endelig kan du også være heldig at se et glimt af de to planeter Saturn og Mars. De står meget lavt på himlen lige efter solnedgang og er kun kort at se på himlen, men hvis du kigger mod sydvest og sørger for at have en nogenlunde fri horisont, burde du få et glimt af de to. Mars står lidt højere og til venstre for Saturn og lyser med en rød farve.
En uges tid ind i oktober begynder Jupiter så småt at vise sig mod stik øst lige før solopgang. Merkur befinder sig ligeledes på morgenhimlen, og 10. og 11. oktober står de to planeter tæt sammen.
De følgende morgener nærmer Merkur sig Solen og forsvinder ud af syne. Til gengæld kommer Jupiter højere på himlen for hver morgen, der går, og inden månedens udgang står den op 2½ time før Solen.
Artiklen er redigeret af Asbjørn Mølgaard Sørensen i samarbejde med Karsten Bomholt.
