Britisk forsker: drop vintertiden!
En britisk forsker foreslår, at vi skal lade være med at sætte uret tilbage til vintertid. Det vil gøre os alle sundere, mener han.

Natten mellem lørdag og søndag skal klokken stilles en time tilbage - hvis man da vil følge normaltid (Foto: Colourbox)

Natten mellem lørdag og søndag skal klokken stilles en time tilbage - hvis man da vil følge normaltid (Foto: Colourbox)

Om sommeren stiller vi uret frem til sommertid, og om vinteren stiller vi uret tilbage til vintertid. I virkeligheden er vintertid dog 'normaltid', og det er i sommer-perioden, vi afviger fra normalen.

Men nu foreslår seniorforsker Mayer Hillman fra the Policy Studies Institute i en artikel i British Medical Journal, at vi helt dropper at stille urene tilbage, og gør sommertid til helårs-tid. Det skal vi gøre, fordi det vil give flere timer med lys, og derigennem give øget sundhed.

Sommertid blev i sin tid indført, fordi man ved at tilpasse uret til menneskenes døgnrytme kunne spare på kul og energi til kunstigt lys. Sommertid blev indført i Danmark for første gang under første verdenskrig, og igen under anden verdenskrig. Fra 1980 og frem har det været standard, og er det i mange EU-lande.

Mangler harmoni med vores døgnrytme

Når vi i oktober går tilbage til vintertid, går vi altså tilbage til naturens orden. Men ifølge den britiske forsker går vi også tilbage til en orden, der ikke harmonerer med vores døgnrytme. Vi har mere brug for lys om eftermiddagen, hvor vi har fri og bedre mulighed for at udnytte det, end om morgenen.

Mayer Hillman henviser til to undersøgelser, han selv har stået for. De viser, at samfundet kan opnå store fordele, hvis man opretholder sommertid henover vinteren, og sætter uret en ekstra time frem om sommeren.

Han argumenterer for, at en times ekstra lys om eftermiddagen vil gavne langt mere, end en times mindre lys om morgenen vil skade. Børn vil kunne tilbringe længere tid udendørs, og ældre mennesker, der ikke bryder sig om at gå ud efter mørkets frembrud, vil få et større tidsrum, hvor de kan komme ud.

Nem vej til forbedret folkesundhed?

Mayer Hillman mener, at det at droppe vintertiden er en af de nemmeste måder, man kan forbedre folkesundheden. I hans artikel skriver han, at det må være sjældent at finde et middel, der kan forbedre folkesundheden så dramatisk med så lille en indsats.

Overlæge ved Psykiatrisk Center København i Region Hovedstadens Psykiatri og ekspert i lys, Henrik Dam, er dog lidt mere skeptisk.

»Jeg tror ikke, der er noget belæg for den påstand,« siger Henrik Dam. Og hvis der er lavet forskning på området, kender han den i hvert fald ikke.

I forhold til vinterdepressioner er der heller ikke noget at hente ved at få en times ekstra lys om eftermiddagen.

»Hvis man skal have noget ud af vinterens lys, skal man gå udenfor omkring middagstid. Ellers er lyset ikke stærkt nok,« siger Henrik Dam.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk