Kig op! På fredag kan du se 150 stjerneskud i timen
På fredag 12. august er en af årets største meteorsværme, Perseiderne, på sit højeste. Det giver mulighed for at se mange stjerneskud.
perseiderne meteorsværm stjerneskud

Stjerneskud fra Perseiderne er på deres højeste d. 12. august. Natten inden og natten efter vil være de bedste dage at gå på udkig. (Foto: Shutterstock.)

Stjerneskud fra Perseiderne er på deres højeste d. 12. august. Natten inden og natten efter vil være de bedste dage at gå på udkig. (Foto: Shutterstock.)

Perseiderne er kendt som en af årets største meteorsværme. 

12. august kan du i år se op mod 150 stjerneskud i timen (se boksen under artiklen).

Det er resterne af kometen ved navn Swift-Tuttle, som vi ser som lysende spor på himlen. 

Perseiderne er kendt for at have rigtig mange store meteorer eller ildkugler. Der vil være flest på himlen fredag 12. august omkring middagstid, og natten før og efter er således de bedste muligheder for at observere stjerneskud. 

Når månen er gået ned lidt efter midnat, vil der være særligt gode muligheder for at se stjerneskud.

Perseiderne er opkaldt efter stjernebilledet Perseus, fordi meteorerne kommer derfra. De vil dog kunne ses på hele himlen.

Man kalder også Perseiderne for Laurentii tårer, fordi meteorsværmen ses et par dage efter Skt. Laurentius’ dag, 10. august.

Observationstips
  • Kom ud af byen og find et mørkt sted, hvor lysforureningen er minimal.
     
  • Hav varmt tøj og måske et tæppe med. Det kræver tålmodighed at se efter stjerneskud. Især nogle af de mindre sværme, hvor der kan være langt mellem meteorerne.
     
  • Tjek vejrudsigten. Hvis der er overskyet er chancen for at se stjerneskud lig nul. Tjek også hvornår Månen står op og går ned. Man kan se flere stjerneskud, når Månen ikke er på himlen.
     
  • Kig op! Hvis du lægger dig ned på ryggen, har du en større del af himlen i dit synsfelt og dermed større chance for at se et stjerneskud.
     
  • Meteorerne kan som regel ses på hele himlen, selvom de i gennemsnit ser ud til at radiere fra Perseus.

Rester fra komet Swift-Tuttle

Meteorerne stammer fra kometen 109P/Swift-Tuttle. Omkring 9. august vil Jorden krydse kometens bane, og stumper af kometen trænger ind i Jordens atmosfære med høj hastighed (mere end 200.000 km/t).

Det, vi ser som stjerneskud, er i virkeligheden spor af glødende luft. Luften foran kometstumperne presses sammen og bliver derfor meget varm.

Sammenstød med luftmolekyler og den store varmeudvikling får kometstumpen til at fordampe, og varmen får også luften omkring stumpen til at gløde.

Kometen krydser Jorden årligt

Kometstumperne ligger langs kometens bane, der krydser Jordens bane om Solen netop der, hvor vores planet befinder sig hvert år omkring 12. august.

Swift-Tuttle er 133 år om at lave et omløb om Solen. Og dens bane ligger sådan, at kometresterne rammer Jorden skråt oppefra. 

Derfor ses meteorsværmen bedst fra den nordlige halvkugle.

Gode observationsbetingelser

Perseiderne er aktive fra slutningen af juli til slutningen af august.

Selvom maksimum falder 12. august, vil der være rig mulighed for at se stjerneskud i nætterne både før og efter.

Perseiderne radierer, eller udspringer, fra stjernebilledet Perseus, som ses under stjernebilledet Cassiopeia, men du kan se stjerneskud på hele himlen.

Vil du vide mere om stjerneskud og Perseiderne?

Så kan du komme med til foredraget 'Når du ser et stjerneskud' 9. august kl. 19-20 på Tycho Brahe Planetariet.

 Mere information og billetkøb findes her.

Artiklen bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetariet og er redigeret af Asbjørn Mølgaard Sørensen i samarbejde med Karsten Bomholt.

Sådan opgøres antal meteorer under en meteorsværm

Den angivne værdi for antal meteorer under en meteorsværm altid er en beregnet værdi, som tager udgangspunkt i nogle ganske bestemte betingelser.

Bl.a. tages der udgangspunkt i, at den enkelte iagttager kan overskue hele himlen på én gang, dvs. horisontens 360° og fra horisonten til zenit, og derudover skal der være fuldstændig skyfrit.

Desuden antages det i beregningen, at radianten er i zenit, og at der er så mørkt, at de allersvageste stjerner kan ses.

Disse betingelser er sjældent eller aldrig tilstede, men ved at benytte korrektionsfaktorerne er der muligt at sammenligne observationerne fra flere forskellige observatører, der har forskellige observationsforhold. Dette beregnede antal kaldes ZHR.

Normalt kan man som almindelig meteoriagttager under danske forhold forvente at se ⅓ eller måske ¼ af det angivne antal Perseider. Det er dog stadig langt flere stjerneskud end på en normal aften/nat.

For andre meteorsværme er antallet ofte endnu mindre, hvilket helt beror på de aktuelle betingelser.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce:

Det sker