Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

NASA lancerer to sjove apps, der næsten gør dig til astronaut

Annonce:

Et klik, og så er du astronaut. Sådan da.

NASA har i hvert fald udviklet to sjove apps, der for manges vedkommende nok er det tætteste, man kommer på at blive ægte astronaut, skriver NASA i en pressemeddelelse.

De to apps, der er udviklet i anledning af NASA’s Spitzer rumteleskops 15 års jubilæum, består af en selfie app og en virtual reality app.

Med selfie appen, NASA Selfies, kan du tage billeder af dig selv i en rumdragt eller foran vilde kosmiske fænomener og steder, som man normalt ikke lige har adgang til - for eksempel lige midt på Mælkevejen.

Virtual reality appen, NASA's Exoplanet Excursions, giver dig mulighed for at gå på opdagelse i exoplanetsystemet TRAPPIST-1.

TRAPPIST-1 er for langt væk fra Jorden, til at man kan se det gennem et normalt teleskop, og derfor giver appen en ret unik mulighed for at undersøge exoplaneterne, der er skabt ud fra data, som er indsamlet af Spitzer rumteleskopet.

NASA har også lavet en 360 grader video på YouTube, så du kan undersøge TRAPPIST-1 fra computeren.

Lige nu florerer hashtagget #NASASelfie allerede på de sociale medier, i tilfælde af at du vil dele dit selfie med andre rum-freaks.

Sådan kan det se ud, når du tager en rum-selfie. Hvis altså du er en kat... (Foto: NASA/JPL-Caltech)

fghs