Uforklarlige fænomener på dværgplaneten Ceres
Nye billeder taget fra rumsonden Dawn, der kredser om Ceres, viser mystiske lysende pletter, et fem kilometer højt kegleformet bjerg og lange striber på overfladen af den fascinerende dværgplanet.

Siden 6. marts har NASAs rumfartøj Dawn været i kredsløb om dværgplaneten Ceres, der er det suverænt største objekt i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter.

Dawn medbringer et kamera, og astronomerne har modtaget et utal af skarpe fotos af dværgplaneten. Af dem fremgår det, at Ceres gemmer på gåder, som forskerne har svært ved at opklare.

Som det ses på billederne herover, har Ceres både lysende pletter, et fem kilometer højt bjerg med stejle sider og nogle lange, buede striber, som astronomerne ikke umiddelbart kan forklare eksistensen af.

Læs mere om de mystiske pletter på Ceres i artiklen her.

Dawn kommer tættere på Ceres

Efterhånden som Dawn indsamler flere data om den næsten kuglerunde klode, der ved ækvator har en diameter på 963 kilometer, bliver forskerne forhåbentlig klogere.

Rumsonden er udstyret med forskellige instrumenter, der kan afsløre den kemiske sammensætning af overfladen ned til en meters dybde.

I øjeblikket kredser Dawn rundt om Ceres i en højde af 4.400 kilometer. I løbet af den næste uge vil sonden så småt begynde at komme tættere på, og fra starten af august vil den kredse rundt 1.450 kilometer over den kraterfyldte overflade.

Dawn-mission er slut om et år

Til december kommer NASA-sonden helt tæt på, idet flyvehøjden kommer helt ned på 375 kilometer. Jo lavere bane, desto mere præcise data kan rumsonden sende hjem til Jorden.

Forskerne håber blandt andet på at finde ud af, hvor stor en del af Ceres der består af is, og de vil forsøge at afdække dværgplanetens geologiske historie.

Missionen varer et års tid endnu, men så vil Dawn løbe tør for brændstof. Sidst i juni 2016 vil sonden ikke længere være i stand til at manøvrere og rette instrumenterne, antenner og solpaneler de rigtige steder hen, og så er det slut.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker