NASA finder enormt isdepot på Mars
Tilværelsen for mennesker på Mars bliver nemmere, hvis de kan få adgang til vand uden at behøve at bo ved polerne. Måske kan de bruge den is, som er fundet ved hjælp af en Mars-satellit.

Endnu engang er der gjort spændende opdagelser på den røde planet. Noget tyder nemlig på at en kæmpe iskrater ligger under Mars' overflade (Foto: Wikimedia).

Endnu engang er der gjort spændende opdagelser på den røde planet. Noget tyder nemlig på at en kæmpe iskrater ligger under Mars' overflade (Foto: Wikimedia).

Målinger fra en avanceret radar på NASA's Mars-satellit Mars Reconnaissance Orbiter har afsløret en stor mængde is, der gemmer sig under støvet på Mars.

Rumfanget af isen er cirka 14.300 kubikkilometer, hvilket ville være nok til at fylde Nordamerikas Lake Superior, der er en af Jordens største søer.

»Det er rigtig spændende, at der er så meget is. Man har vidst, at der var en form for permafrost mange steder på Mars, men det er nyt, at der er så meget is i den form,« fortæller Nanna Bjørnholt Karlsson, der er postdoc ved Alfred Wegener Instituttet for Marin- og Polarforskning i Tyskland.

Is på lave breddegradder

Is på Mars

Radaren på Mars-satellitten MRO er i stand til at kigge et godt stykke ned i undergrunden. I et bestemt område fandt den spor efter masser af is. (Illustration: NASA/JPL-Caltech/Univ. of Rome/ASI/PSI)

Isen er gemt under et lag støv, der er mellem 1 og 10 meter tykt, i et 375.000 kvadratkilometer stort område i et gammelt nedslagskrater, der kaldes Utopia Planitia.

Hvis isen ikke var dækket af støv, ville den forsvinde (sublimere) ud i Mars' tynde atmosfære ved de breddegrader.

Nanna Bjørnholt Karlsson har tidligere forsket ved Niels Bohr Institutets Center for Is og Klima under Københavns Universitet, og her var hun med til at beregne mængden af is i Mars' gletsjere, der også gemmer sig under støvet.

Gletsjerne viste sig at gemme på hele 150 milliarder kubikmeter is. Det er så meget, at hvis isen blev fordelt ud over Mars, ville hele planeten være dækket af et 1,1 meter tykt lag is.

»Dette er en anden slags is, så at sige. Hvor gletsjere er isdepoter, der ligger oven på landskabet, svarer det nyfundne depot til det, vi kalder permafrost, og som vi for eksempel kender fra store områder i Sibirien,« fortæller hun.

Isen kan fortælle planetens historie

Fundet af isen kan give en bedre forståelse af Mars' historie. Forskerne er ret sikre på, at der engang har været masser af flydende vand på overfladen af Mars, men spørgsmålet er, hvad der er blevet af det.

»Det ser ud til, at der har været et stort hav på Mars. Spørgsmålet er, hvor alt dette vand er blevet af. Når man lægger isen ved polerne og i gletsjerne sammen, er det ikke helt nok,« lyder det fra Nanna Bjørnholt Karlsson.

»Men noget af vandet kan altså ligge under overfladen på denne måde. En del er også forsvundet fra atmosfæren og ud i verdensrummet, men dette er en brik i puslespillet for at få balanceret Mars' vandbudget.«

Godt sted for bosættelser

Hvis mennesker skal bo på Mars, skal det helst være et sted, hvor det er til at få fat på vand, og her kunne Utopia Planitia måske være ideel.

Vandet kan ikke bare bruges som drikkevand, det kan også splittes op i ilt og brint, og som bekendt har mennesker brug for ilt for at overleve. Ilt og brint kan også bruges til at drive rumraketter.

Ved Mars' poler er det nemmere at få fat i vandet, men her er det ekstremt koldt og mørkt en stor del af året.

Det er bedre at bosætte sig tættere på ækvator, hvor det er lidt varmere, og hvor der er lys til solpaneler, der kan give elektricitet.

Mars is vand mennesker bosættelser

Billedet viser Mars' overflade. Formationerne i planeten tyder på, at der er is i undergrunden. (Illustration: NASA/JPL-Caltech/Univ. of Arizona).

Isen er ikke helt ren

Og is er der altså nok af, hvis man graver lidt efter det. Radaren måler et lag is, der er mellem 80 og 170 meter tykt.

Isen er dog ikke helt ren, men er blandet op med sten og støv, og netop det bemærker Nanna Bjørnholt Karlsson:

»Umiddelbart ville jeg måske nok gå efter en gletsjer. De findes ved omtrent samme breddegrader. Islaget her rummer kun mellem 50 og 85 procent vand, og en gletsjer har 80-90 procent vand. Men omvendt ligger mange af gletsjerne op ad bjergsider eller højdedrag, og man vil jo helst ikke lande et sted, der er alt for stejlt.«

Kan gøre klogere på Mars' forhistoriske klima

Netop det er professor Jack Holt fra University of Texas også inde på. Han er medforfatter til den videnskabelige artikel i tidsskriftet Geophysical Research Letters, hvor opdagelsen præsenteres, og ifølge en pressemeddelelse fra NASA siger han:

»Denne aflejring er sandsynligvis lettere tilgængelig end det meste af vandisen på Mars, fordi det findes på en relativ lav breddegrad og i et fladt, glat område, hvor det vil være nemmere at lande et rumskib end ved nogle af de andre områder med begravet is.«

Astronauter på Mars kunne så benytte lejligheden til at bore et godt stykke ned i isen. Ved at analysere is, jord og støv fra forskellige dybder kunne man blive en del klogere på Mars' forhistoriske klima.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk