Det er efterhånden en del år siden, at den seneste bemandede månemission – Apollo 17 – fandt sted. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke stadig kan tage ved lære fra den.
Således skriver NASA i en pressemeddelelse, at de 5. november har åbnet en hidtil uåbnet sten- og jordprøve fra Månen, som blev indsamlet af Apollo 17’s bemanding tilbage i december 1972.
Og det er første gang i mere end 40 år, at forskerne har haft mulighed for at undersøge uåbnede prøver fra denne periode.
Håbet er, at man ved at analysere de gamle prøver vil være i stand til at lave bedre analyser af de prøver, som skal indsamles under den kommende Artemis-månelanding, der efter planen kommer til at finde sted i 2024.
»Vi kan foretage analyser i dag, som vi simpelthen ikke havde mulighed for dengang,« siger professor Sarah Noble, der forsker ved NASA’s hovedkvarter i Washington i USA, i pressemeddelelsen.
LÆS OGSÅ: Astronom: Sådan har vi for første gang fundet vand på en måske beboelig exoplanet
De fleste af prøverne fra Apollo-programmet er for længst blevet analyseret, men man valgte dengang at bevare en del af prøverne med henblik på senere analyse med bedre teknologi.
De nye teknologier, som skal gøre analysen af jordprøverne mere effektiv, hænger sammen med udviklinger inden for blandt andet:
- 3D-billeddannelse
- Massespektrometri
- Og miktrotomi i ultrahøj opløsning
Geolog Jack Schmitt, der deltog på Apollo 17-missionen, tager del i den nye forskning af de jordprøver, som han selv var med til at indsamle i 1972. Han var den første forsker, der fik lov til at betræde Månen.
Efter planen skal forskerne åbne endnu en af de aldrende jordprøver til januar.
LÆS OGSÅ: Månelandingen fylder 50 – Her er alt, du skal vide, om missioner og konspirationer
LÆS OGSÅ: Prygl til konspirationsteorier om månelanding
jsj
