Solens overflade har en temperatur på ca. 5.500 grader Celsius. Solens tynde, ydre atmosfære - den såkaldte korona - er derimod omkring en million grader varm. I årtier har forskere forsøgt at finde ud af hvilke mekanismer, der opvarmer koronaen, men har hidtil manglet målinger og observationer til at få be- eller afkræftet deres idéer. Med data fra den japanske Hinode-satellit har den situation imidlertid ændret sig. Observationerne støtter tanken om, at koronaen opvarmes af meget små udbrud på Solen - såkaldte nanoflares. Store udbrud på Solen (almindelige flares) er et velkendt fænomen, der let kan studeres med satellitter i rummet og teleskoper på Jorden. Nanoflares er imidlertid så små, at de ikke kan ses enkeltvis. Med Hinode har forskerne imidlertid observeret meget varm plasma (elektrisk ledende gas), der efter alt at dømme kun kan have fået sin høje temperatur (10 mio. grader) ved rykvis tilførsel af energi ved små udbrud.
Den ultravarme plasma køler dog meget hurtigt af hvilket forklarer, hvorfor den indtil nu ikke er blevet opdaget. Energien fra afkølingen strømmer nedad mod soloverfladen, hvor den opvarmer gassen til omkring en million grader. Denne gas breder sig så opad og bliver den en million grader varme del af koronaen, der er blevet observeret i mange år.
Næste solsatellit
Med Hinode's observationer af den ultravarme plasma har forskerne således fået vigtige brikker til puslespillet, der skal vise os, hvordan vores nærmeste stjerne, Solen, fungerer. Forskerne glæder sig dog allerede til næste solsatellit, Solar Dynamics Observatory (SDO), der efter planen skal opsendes i begyndelsen af december i år. Med SDO vil forskerne få et endnu bedre værktøj til at studere Solen og dens korona.
Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
