Store, sorte pletter på Mars’ overflade med ‘arme’, som strækker sig ud i alle retninger.
Det er ikke svært at se, hvorfor astronomerne tænkte på edderkopper, da de første gang observerede fænomenet på satellitbilleder.
Pletterne, som i virkeligheden er revner i overfladen, er ulig noget geologisk fænomen, vi har på Jorden.
‘Edderkopperne’ måler op til én kilometer i diameter og forekommer nær Mars’ poler, som er dækket af tøris (frossen kuldioxid).
I et studie fra 2003 fremsatte nogle astronomer en hypotese om, at edderkopperne blev dannet om foråret, hvor Solens varme trænger igennem tørisen og opvarmer jorden nedenunder, skriver Live Science.
Ifølge hypotesen ville varmen fra jorden få tørisen til at sublimere, altså at omdannes direkte fra fast form til gasform uden at blive til væske indimellem, og opbygge et tryk.
Trykket får til sidst isen til at sprække og lække den indelukkede gas, hvorved revnerne dannes.
\ Læs mere
For at afklare om der var hold i hypotesen, satte et nyt forskerhold sig for at genskabe Mars’ atmosfæreforhold og geologiske sammensætning i et laboratorie, døbt ‘Open University Mars Simulation Chamber’.
Ved at sænke blokke af frossen kuldioxid oven på jordtyper af forskellig grovhed, kunne forskerne reproducere edderkoppemønstrene i miniatureudgave.
Den eneste variation i resultaterne, som forskerne observerede, var, at edderkoppens ‘ben’, eller revnerne, strakte sig længere ud, jo finere sandkornene var, skriver Live Science.
»Eksperimenterne viser direkte, at edderkoppemønstrene, vi observerer på Mars, kan udformes af en direkte omdannelse af tøris fra fast form til gas,« siger astronom Lauren McKeown i en pressemeddelelse fra Trinity College Dublin.
Studiet blev offentliggjort i tidsskriftet Scientific Reports.
cll
