2015 blev et år, hvor Danmark gav rummet og rumforskningen noget mere opmærksomhed end sædvanlig.
Det skyldes først og fremmest Andreas Mogensens ophold på rumstationen ISS, som vendte hele nyhedsdanmark på hovedet i begyndelsen af september, men også en solformørkelse, fantastiske billeder af Ceres og Pluto og en gang vand på Mars stjal opmærksomheden fra de ’jordiske’ nyheder i 2015.
Her er nogle vigtige nedslagspunkter.
Dansk astronaut på alles læber
Den helt store rumhistorie i 2015 var, med danske briller, astronaut Andreas Mogensens tur til den internationale rumstation, ISS, i september. Den rejse blev her på Videnskab.dk beskrevet med utallige interview med og beretninger fra Andreas Mogensen selv, både før, under og efter rumrejsen.
Andreas Mogensen fortalte om alt lige fra den danske forskning, som han skulle udføre i rummet, til stanken på ISS, og hvordan det var igen at kunne sætte benene på Jordens overflade.
Her kan du se en video fra Andreas Mogensens afrejse fra Jorden, ankomst til ISS og landing på Jorden.
Mystik omgav dværgplaneten Ceres
I begyndelsen af marts gik NASAs rumfartøj Dawn i kredsløb om dværgplaneten Ceres, som er det største objekt i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. Dawn tog en hel række billeder, som til at begynde med satte grå hår i hovedet på alverdens forskere og astronomer, som blandt andet havde svært ved at forklare Ceres’ lyse pletter.
Senere på året, men først i december, kunne forskerne så forklare, hvad de lyse pletter på Ceres skyldes. Det var salte, som dannede de lyse pletter på dværgplaneten.
Dawns mission til Ceres gjorde os samtidig klogere på den tåge, som nogle steder dækker Ceres’ overflade. Det og de lyse pletter kan du læse mere om i artiklen ’Mystiske lyse pletter på Ceres forklaret’. Du kan også se flotte billeder af Ceres her.
Solformørkelse fik verden til at gå i stå
Fredag den 20. marts fandt en fantastisk smuk solformørkelse sted. Og selvom den reelle videnskabelige interesse for solformørkelser ikke længere er særlig stor, var det en kæmpe begivenhed, også selvom vi i Danmark blev drillet af et skydække, der satte en dæmper på oplevelsen.
På Færøerne var solformørkelsen total, og på Svalbard kunne det flotte scenarie for alvor nydes. Der var så meget opmærksomhed om solformørkelsen, at optaktsartiklen her på Videnskab.dk blev årets næstmest læste.
Fascinerende billeder af Pluto
Ceres, Solen og Månen var ikke de eneste himmellegemer, der fik stor opmærksomhed i 2015. Også den altid omdiskuterede (i øjeblikket) dværgplanet Pluto fik sin del af rampelyset, da rumsonden New Horizons i juli farede tæt forbi.
New Horizons sendte under sin nærkontakt med Pluto en masse smukke og yderst fascinerende billeder hjem til Jorden, næsten fem milliarder kilometer fra Pluto. Disse billeder kan du blandt andet se i artiklerne ’Pluto-sonde nærmer sig: Mystiske mørke pletter på den rødbrune dværgplanet’ og ’Utrolige billeder: Flyv med hen over Plutos kratere og bjerge’.
Flydende vand på Mars
2015 blev et stort år for udforskningen af Mars. Først var det nye målinger fra NASA-robotten Curiosity, der afslørede, at salt på den røde planet kan trække fugten ud af atmosfæren, så der kan opstå vand i flydende form.
Siden var det satellitbilleder fra Mars Reconnaissance Orbiter, der hjalp forskerne til at konkludere, at der om sommeren driver saltvand ned ad stejle skråninger i kratere og kløfter, der ligger nær Mars’ ækvator. Det kan du læse om i artiklen ’Nye målinger fra Curiosity: Vandet flyder på Mars’.
LISA Pathfinder sendt afsted
I begyndelsen af december blev fire kilo guld og platin sendt 1.500.000 kilometer ud i rummet. Der er tale om ESA’s LISA Pathfinder, som har til opgave at foretage et helt unikt forsøg i rummet.
LISA Pathfinder skal teste den teknologi, der er nødvendig for at måle små krusninger i rumtiden, tyngdebølger. Det kan du læse en detaljeret gennemgang af her.
Spændende nyt fra Rosetta
I løbet af årets første måneder kom der løbende nye resultater ind fra Rosetta-rumsonden, som er i kredsløb om kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko. Nyhederne fra Rosetta har været mange, men specielt ét resultat fra Rosetta vakte opsigt.
Rosetta-missionen har nemlig fået alverdens forskere, som beskæftiger sig med kometer, til at ændre deres opfattelse af de hurtigrejsende himmellegemer. I begyndelsen af januar kunne man således læse i det videnskabelige tidsskrift Science, at kometer er langt mere end bare store, beskidte snebolde. 67P/Tjurjumov-Gerasimenko viste sig nemlig at være fuld af organisk materiale.
Rosetta er stadig i kredsløb om kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko, men der er ikke kontakt til landingsmodulet, Philae.
Rumraket kom helskindet tilbage
Året endte med en fantastisk bedrift inden for rumfarten, for det lykkedes det private rumfartsfirma SpaceX at demonstrere, hvordan det meste af en rumraket kan genbruges. Typisk ender det enorme første trin af en rumraket som skrot i havet, men SpaceX’ Falcon 9 fløj op med 11 satellitter, vendte rundt og landede igen. Genbrugelige raketter vil gøre rumfart meget billigere.
Den amerikanske rumfartsorganisation NASA har i øvrigt produceret en video, hvor de største rumbedrifter, set med NASAs øjne, fra 2015 bliver gennemgået. Den kan du se her:
Video: NASA
Andreas Mogensen var den helt store rumhistorie i 2015 her i Danmark. 2. september vinkede han farvel til familie, venner og Jorden, inden han blev den første dansker i rummet, selvom det godt nok kun blev til 10 dages rumophold. (Foto: ESA)
Med Falcon 9 lykkedes det for det private rumfartsfirma SpaceX at demonstrere, hvordan det meste af en rumraket kan genbruges. (Foto: SpaceX)
