Ved Månens poler findes mange kratere, hvor Solens lys aldrig når ned. De ligger ganske enkelt i evig skygge.
Billedet her viser et af disse kratere: Det ca. 10 km store Erlanger-krater, der ligger tæt ved Månens nordpol. Billedet er en mosaik af oplagelser lavet af NASA’s månesonde Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO), der siden d. 23. juli har kredset om Månen. Det interessante ved disse skyggefulde kratere er, at de måske indeholder vand i form af is. Observationer lavet med NASA-sonderne Clementine og Lunar Prospector i 1990’erne tyder på, at der findes vandis i nogle af kratere ved Månens poler. Nyere observationer af Månens sydpol lavet med radar fra Jorden har imidlertid ikke været i stand til at påvise vandis. Forskerne håber, at de aktuelle månemissioner – LRO, den indiske sonde Chandrayaan-1 og NASA-sonden LCROSS – kan hjælpe med at afklare, hvor meget vand der eventuelt findes i de mørke månekratere. Denne viden er vigtig, da større forekomster af vand kan udnyttes på en fremtidig månebase. Ud over at tjene som tørstslukker og som kilde til ilt kan vands bestanddele (brint og ilt) nemlig også bruges til raketbrændstof.
Ny teknik afprøves
I sidste uge – nærmere bestemt den 20. august – afprøvede LRO og Chandrayaan-1 en ny teknik til at studere skyggefulde kratere ved hjælp af radarudstyr, som begge sonder er udstyret med. LRO og Chandrayaan-1 gennemførte en fælles undersøgelse af Erlanger-krateret ved at lade Chandrayaan-1 belyse Erlanger-krateret med radarstråling på et tidspunkt, hvor også LRO passerede over krateret. Den reflekterede radarstråling blev opfanget af både Chandrayaan-1 og LRO, men set fra forskellige vinkler. Ved at sammenligne reflektionen fra de samme områder i krateret set fra forskellige vinkler kan forskerne bestemme egenskaberne af overfladematerialet. Denne teknik kræver dog en uhyre god koordination af de to rumsonder, da de begge flyver med en hastighed på omkring 1,6 km/s svarende til næsten 5.800 km/t.
Hårdtslående sonde har problemer
LCROSS-sonden vil anvende en helt anderledes og meget hårdtslående teknik til at lede efter vand. LCROSS (Lunar CRater Observation and Sensing Satellite) blev opsendt sammen med LRO, men er blevet placeret i en langstrakt bane om Jorden. Her skal den kredse om vores planet, indtil den i begyndelsen af oktober bliver dirigeret mod Månen for at lede efter vand. Det skal ske ved, at LCROSS lader et rakettrin styrte ned på Månen og så flyver gennem den sky af materiale, der slynges op ved nedslaget. Desværre er det dog ikke sikkert, at LCROSS’ månestyrt overhovedet bliver en realitet. Folkene bag missionen har nemlig kæmpet med problemer med dele af sondens styresystem, der har ført til, at LCROSS har brugt en stor del af sit brændstof. Holdet bag LCROSS er dog stadig optimistisk mht. sondens muligheder for at gennemføre sin mission, der vil være et afgørende bidrag til eftersøgningen af vandis på Månen.
Mistet kontakt til sonde
Siden den succesfulde radarundersøgelse har det indiske rumfartsvæsen, ISRO, mistet kontakten til Chandrayaan-1. Det skete natten til lørdag, og inderne har siden da arbejdet intenst på at genetablere kontakten til sonden, skriver The Times of India.
Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
