Andromedagalaksen er Mælkevejens nærmeste store galaksenabo. Den ligger cirka 2,5 millioner lysår fra Jorden og er det fjerneste objekt, der kan ses med det blotte øje.
I dag kan Andromedagalaksen kun lige med nød og næppe skelnes som en lille tågeklat på himlen, men i fremtiden vil den blive helt dominerende på nattehimlen.
Mælkevejen og Andromedagalaksen er nemlig på vej mod et frontalt sammenstød, der ifølge forskerne vil ske om cirka fire milliarder år.
Galakserne vil smelte sammen
Forskerne er kommet frem til dette resultat ved at lave meget nøjagtige målinger af Andromedagalaksens bevægelser lavet med Rumteleskopet Hubble.
Tanken om et sammenstød mellem Mælkevejen og Andromedagalaksen er ikke ny, men med de nye målinger har forskerne fået bedre styr på, hvornår og hvordan kollisionen vil ske.
Allerede inden de to galakser støder sammen vil deres gensidige tyngdepåvirkning begynde at ændre deres form.
Og efter sammenstødet vil der gå yderligere to milliarder år, inden alle dønningerne efter kollisionen er faldet til ro, og de to store galakser er smeltet sammen til én stor galakse.
Endnu en galakse vil deltage
En yderligere komplikation er, at Andromedagalaksen har en mindre ledsager ved navn Messier 33.
Denne galakse vil formentlig også deltage i kollisionen og vil måske ramme Mælkevejen først.
Selvom en galaksekollision er voldsom, så er der så meget plads mellem de enkelte stjerner, at de ikke vil ramme hinanden.
Stjerner og planeter vil blive kastet rundt
Stjerner og deres planetsystemer vil dog blive kastet rundt og ende i helt nye baner.
Således viser computersimuleringer, at Solen og solsystemet formentlig vil blive slynget i en bane, der ligger meget længere væk fra galaksens centrum end i dag.
Der bliver tale om en rutschebanetur af kosmiske proportioner, men ikke noget vi skal bekymre os om - i hvert fald ikke de første par milliarder år!
