Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Lynnedslag udsætter rummission mod ISS med dansk stjernekamera ombord

nicer mission rummet stjernekamera dtu røntgenstråling neutronstjerne

Under kassen, der peger skråt mod venstre, kan du ane DTU's bidrag, det lille stjernekamera, der skal sørge for at tage knivskarpe billeder af universet. Kameraet skulle have taget dets første billeder fra i dag, men missionen er pga. lynnedslag udsat til i morgen 3. juni. (Foto: NASA).

Annonce:

Det var meningen, at rumraketten Falcon nu skulle have koblet sig på rumstationen ISS med et banebrydende stjernekamera, udviklet af DTU-forskere ombord.

Men sådan skulle det ikke gå.

Forskerne stod klar i Florida, hvor raketten skulle opsendes i går, torsdag 1. juni, klokken 23.55 dansk tid, da et uvejr pludselig kom i vejen for den længe ventede mission.

Det skriver Space.com.

Man kan forestille sig et hurtigt retningsskift i de fremmødtes mundviger, da et lyn slog ned i Floridas ørkenlandskab og dermed betød en udsættelse af rummissionen, der blandt andet skal undersøge universet for røntgenstråling fra neutronstjerner.

Flyvereglerne kræver, at omgivelserne omkring opsendelsesstedet er ’klare’, dvs. uden lynnedslag, i op til mindst 30 minutter før opsendelse, forklarer officielle NASA-medarbejdere til Space.com.

Lynet slog ned 25 minutter før afgang, hvilket altså betød, at missionen mod rumstationen ISS blev udsat.

Annonce:

Det er den private rumvirksomhed Space X, der står for missionen, der i stedet forventes at blive gennemført i morgen, lørdag 3. juni.

Med ombord på rumraketten er et revolutionerende stjernekamera, udviklet af DTU-forskere. Kameraet skal blandt andet sørge for at gøre billeder fra rummet knivskarpe. Det skriver Ingeniøren.dk.

Stjernekameraer kan normalt bedst tage billeder fra verdensrummet, når astronauterne sover, fordi de ellers kommer til at lave bevægelser, der kan skubbe til kameraet, der så tager slørede billeder.

Men forskerne fra DTU-SPACE har lavet et stjernekamera med et indbygget gyroskop, der hjælper kameraet til hele tiden at navigere, så det tager perfekte og skarpe billeder af rummet.

»Det er en teknologisk nyskabelse, som, vi tror, bliver en 'game changer'; en metode, som alle rumfartøjer flyver med inden for fem år. Og Nasa har allerede forudbestilt den til stort set alle de kommende missioner,« siger professor på DTU Space John Leif Jørgensen til Ingeniøren.

Udover at stjernekameraet kan tage knivskarpe billeder, har det også en anden funktion.

På kameraet sidder nemlig NASA’s røntgenteleskop, NICER, der skal afsøge universet for røntgenstråling fra de såkaldte neutronstjerner.

Annonce:

DTU’s stjernekamera gør det muligt for NICER at måle røntgenstrålingen fra neutronstjernerne, uden at miste orienteringen.

»Det er seks år siden, vi startede på Nicer-missionen. Folk har investeret store dele af deres karriere i dét her projekt, så naturligvis er vi spændte,« forklarer professor John Leif Jørgensen til Ingeniøren.

ie