Efter en ekstrem, men fejlfri opbremsning gennem Jordens atmosfære landede Orion-kapslen og dens fire besætningsmedlemmer sikkert i Stillehavet ud for San Diego, USA, klokken 02:07 natten til lørdag.
13 minutter forinden ramte den planmæssigt Jordens atmosfære med en hastighed på 39.688 kilometer i timen og blev varmet op til 2.700 grader celsius - halvdelen af temperaturen på Solens overflade - på grund af luftmodstand.
Efter en naturlig opbremsning af luftmodstand efterfulgt af udløsningen af kapslens faldskærme var farten reduceret til 38 kilometer i timen, da kapslen landede på havet.
Dermed afsluttedes den lidt over ni dage lange Artemis II-mission, der førte astronauterne rundt om Månen, længere væk fra Jorden end nogle andre mennesker har været, og hjem igen.
»Det var jo nærmest 'picture perfect',« lyder det om landingen fra rumforsker og ingeniør ved DTU Space René Fléron, der sad hjemme i sin stue og fulgte med.
»Det var meget imponerende at se, hvordan alting kørte efter et snorlige urværk.«
Astronauterne, der kort efter blev erklæret 'green', hvilket betyder, at de har det godt, er netop blevet bjærget af NASA og det amerikanske forsvarsministeriums personale, der transporterer dem ind til medicinske undersøgelser.
Ekstrem varme i fokus
Den muligvis mest risikable del af en rumrejse som denne er vejen ned gennem atmosfæren, hvor ekstreme naturkræfter kommer i spil - betydeligt voldsommere end når astronauter fra Den Internationale Rumstation skal ned på Jorden.
Især varmen er voldsom, og dette har givet anledning til bekymringer, da Artemis II's ubemandede forgænger, Artemis I, fik skader på varmeskjoldet i 2022, da det skød igennem atmosfæren.
For at gøre det mere sikkert denne gang havde man på Artemis II valgt at planlægge landingsvinklen anderledes, så rumkapslen havde kortere tid med ekstrem varme: Fra cirka 20 minutter i ekstrem varme på Artemis I til 14 minutter på Artemis II.
I begge tilfælde kom temperaturen i kabinen, hvor astronauterne sad under Artemis II, dog ikke over 22 grader. Og varmeskjoldet gav selvsagt ikke efter for varmen som frygtet.
Hvis du vil læse en detaljeret gennemgang af hele landingsforløbet, kan du besøge vores nu afsluttede liveblog fra natten til lørdag.
\ Sådan foregik landingen minut for minut
01:33 – Adskillelse mellem Orion-kapslen og servicemodulet.
01:37 – Orion-kapslens motorer lavede en 19 sekunder lang affyring. Det flyttede kapslen væk fra servicemodulet, og det fik rumkapslen til at indtræde i atmosfæren i den helt rette vinkel for at mindske belastningen på varmeskjoldet.
01:53 – Orion ramte atmosfæren 122 kilometer over Jordens overflade. Hastigheden var i det øjeblik beregnet til at nå sit højeste med 39.688 kilometer i timen. På grund af ophobning af plasma var der ingen kommunikation med rumskibet i seks minutter.
02:00 – Kommunikationen blev genvundet. Her var astronauterne beregnet til at være 48 km over overfladen, og hastigheden var estimeret til at være nede på 14.640 km/t.
02:02 – Atmosfæren bremsede rumskibet ned under lydens hastighed. Det skulle nu efter nu 'kun' flyve med 1.065 kilometer i timen i en højde af 18 kilometer.
02:03 – En serie af faldskærme blev udløst. De sidste tre hovedfaldskærme sænkede farten til 30-40 kilometer i timen ved splashdown.
02:07 – Landing i Stillehavet ud for San Diego.
Det menneskelige møder det spektakulære
Generelt er det ikke kun alt det tekniske og spektakulære, der har fanget rumforskeren René Fléron under Artemis II-missionen. På sin vis tværtimod.
»Der er noget meget fascinerende og menneskeligt ved at følge en mission som Artemis II.«
»På den ene side er det et vanvittigt stort og sindssygt komplekst projekt - en slags eksamen for menneskeheden, hvor verdens største rumorganisation har planlagt alt til punkt og prikke,« siger han fra sin sofa midt om natten efter landingen.
»På den anden side oplever de stadig dagligdagsproblemer, vi kan spejle os i: Et toilet, der skal fikses, et internetkabel, som et af besætningsmedlemmerne har sat i den forkerte indgang. Da de talte med astronauterne fra Den Internationale Rumstation, snakkede de blandt andet om aftensmad.«
Der hersker ingen tvivl om, at René Fléron og alle andre, der følger med i Artemis-missionerne, får lov til at se meget mere af både det spektakulære, lavpraktiske og menneskelige, der sker på større rumrejser.
For ifølge NASA's topchef Jared Isaacman er der meget mere af samme skuffe i vente:
»Det er et kæmpe øjeblik for alle. Vi er ‘back in the business’. Vi sender astronauter til Månen og tilbage og gør klar til en række flere,« siger han i en interview på streamingkanalen NASA+ efter landingen.
»Det her er ikke 'once in a lifetime'. Nej, det er kun begyndelsen.«
