De seneste års undersøgelser af Mars peger på, at den røde planet har haft en våd fortid med masser af flydende vand på overfladen.
Denne tanke støttes nu yderligere af observationer af et marskrater, der er blevet døbt Gale. I krateret ses en bakke med lagdelte klipper, der fortæller om områdets geologiske historie.
Nederst ses lermineraler, der dannes i flydende vand, mens lagene ovenover er svovlholdige mineraler blandet med ler. Svovl-mineralerne dannes typisk i et vådt miljø, hvor vand fordamper. De øverste lag tyder ikke på tilstedeværelsen af vand.
Undersøgelserne af de lagdelte klipper i Gale-krateret tyder peger således på, at Mars for længe siden har været meget våd, men med tiden er blevet den tørre og kolde planet vi kender i dag. Klipperne i Gale-krateret giver for første gang forskerne mulighed for at studere hele denne udvikling på samme tid.
Observationerne af Gale-krateret er lavet med NASA-sonden Mars Reconnaissance Orbiter, der siden marts 2006 har kredset om Mars.
Gale-krateret er et af de fire landingssteder som NASA overvejer til den næste robotmission, Curiosity, der efter planen skal sendes af sted til Mars i 2011. Curiosity er en robot, der skal køre rundt på den røde planet og bl.a. lede efter tegn på liv. Alle de fire mulige landingssteder har ligesom Gale-krateret lagdelte klipper, der peger på, at i hvert fald disse områder på et tidspunkt har været drivende våde.
Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
