I marts 2004 opsendte det europæiske rumagentur (ESA) den ambitiøse rummission Rosetta, der som den første nogensinde skal gå i kredsløb om en komet.
Fredag d. 13. november, vil sonden dog for en kort bemærkning vende tilbage til Jorden. Den skal nemlig gennemføre den sidste af i alt tre planlagte tætte passager af vores planet. Når Rosetta kl. 08:45 dansk tid er nærmest Jorden, vil den befinde sig over det Indiske Ocean syd for Java ca. 2.500 km over jordoverfladen.
Rosetta’s første passage af Jorden fandt sted d. 4. marts 2005 og d. 25. februar 2007 gennemførte Rosetta en tæt forbiflyvning af Mars – den eneste under sondens lange rejse. Anden og næstsidste jordpassage skete d. 13. november 2007. Rosetta’s planetpassager bruges til at få mere skub på, så Rosetta kan indhente den komet, sonden skal gå i kredsløb om – kometen med det halsbrækkende navn Churyumov-Gerasimenko.
For at fange kometen skal Rosetta opnå en hastighed på over 135.000 km/t, hvilket gøres ved at udnytte en kombination af planeternes tyngdekraft og deres hastighed om Solen til at ændre sondens bane. De tætte passager benyttes også til at afprøve Rosetta’s videnskabelige instrumenter. Således vil både Jorden og Månen blive observeret under næste uges passage.
Lang rejse
Mødet med kometen sker først i maj 2014, hvor sonden som udgangspunkt vil nærme sig langsomt, mens den gør kredsløbsbanen om kometen mindre og mindre. Efter et halvt år forventes Rosetta at være klar til at starte de detaljerede undersøgelser af kometen herunder landsætningen af en minisonde ved navn ‘Philae’. Efter planen skal Rosetta følge komet Churyumov-Gerasimenko på dens rejse ind mod Solen, hvor kometen forventes at blive mere og mere aktiv. Sondan tilbringer en stor del af sin ti år lange rejse i dvale, for at minimere strømforbruget. Den kritiske styring af sondens strøm foregår med udstyr leveret af det danske firma Terma A/S.
Vandbomber med liv?
Hvis Rosetta klarer sin krævende og langvarige mission, vil vi kunne lære meget om kometerne, der menes at være de frosne rester af den sky af gas og støv, som vores Solsystem blev dannet af for ca. 4,6 mia. år siden.
Vi kan altså lære meget mere om, hvilke forhold der var til stede i Solsystemets spæde barndom og måske endda få afgørende indsigt i, hvor livets ingredienser eller måske endda livet selv kommer fra. En mulighed er nemlig, at dele af Jordens vand og byggeklodser til liv er regnet ned på Jorden i form af kometer.
