Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Kinas månelanding: Nu spirer planter på Månens bagside

Annonce:

Da kineserne for et par uger siden landede på Månens bagside, fulgte hele verden med.

Og nu er der igen god grund til at spærre øjnene op: De har nemlig fået flere forskellige frø til at spire på bagsiden af Månen.

måne frø kina
I midten af billedet kan man se de første frø spire. (Foto: Chongqing University)

Det skriver South China Morning Post.

Der er ikke tale om, at de spirer direkte i Månens jord, men i stedet i en form for dåse på lidt under en liter. I dåsen er der forskellige frø og larver, jord, vand og næringsstoffer. Det lille økosystem får sollys fra en slags rør, der fører ind i dåsen.

De frø, der nu spirer, er raps, kartofler og bomuldsplanter.

»Vi har taget hensyn til fremtidig overlevelse i rummet. At lære om disse planters vækst i et miljø med meget lidt tyngdekraft kan give os et grundlag til at etablere en rumbase i fremtiden,« siger Liu Hanlong, der er professor og vicedirektør på Chongqing University, til South China Morning Post.

Han forklarer videre, at rapsen kan bruges til olie, kartoflerne til mad og bomuldsplanterne til at producere tøj.

Annonce:

sj