Kig op i maj: Delvis måneformørkelse, stjerneskud og lyse nætter

I maj måned er foråret for alvor i gang, og dagene bliver stadigt længere.

Allerede fra 5. maj kan vi hilse velkommen til de lyse nætter, som varer lige til 7. august. I denne periode bliver himlen aldrig helt mørk, og man oplever en næsten glidende overgang hen over natten, fra aftenstunden og indtil daggryet sætter ind i de tidlige morgentimer.

Årsagen til de lyse nætter er, at Solen i denne periode selv ved midnatstid står mindre end 18^o under horisonten, og når vi 21. juni passerer sommersolhverv, vil nattehimlen være så lys, at stjernehimlen ikke engang omkring zenit forekommer rigtig mørk. Men på det tidspunkt står Solen også kun 11^o under horisonten.

Dagens længde i begyndelsen af maj er nu nået op på lidt over 15 timer, og den vokser i månedens løb med 1 time og 45 minutter.

Den Internationale Rumstation, ISS, er på himlen fra 1.-25. maj - dog i nattetimerne før eller efter midnat, hvor himlen til gengæld er mest mørk under de lyse nætter. Du kan selv følge med hér.

Månen og planeterne - og en måneformørkelse

Det er fuldmåne 5. maj, hvor de lyse nætter starter. Samtidig kan vi se frem til en måneformørkelse. Det er dog kun en delvis formørkelse af måneskiven, og kun afslutningen er synlig fra Danmark.

For at få afslutningen med, skal man holde øje med Månen, når den står op i sydøst omkring kl. 21.

En måneformørkelse kan opleves, når Månen træder ind i Jordens skygge, hvilket kun sker ved fuldmåne. Jorden står da mellem Solen og Månen.

Hvis hele Månen indtræder i Jordens helskygge, bliver formørkelsen total. Hvis kun en del af Månen kommer ind i skyggen, bliver formørkelsen partiel - altså delvis.

Det er nymåne 19. maj, og i denne måned kan vi også hilse på planeterne Venus, Mars og Saturn på forårshimlen. Venus går ned lidt efter midnat, og Mars lidt senere. Saturn kan med lidt held fanges sidst på natten på himlen i syd-sydøst, før Solen melder sin ankomst.

13.-14. maj mellem kl. 4:00 og 4:30 kan man også få Månen med. Saturn er stadig lavt på himlen i syd-sydøst, og Månen er netop stået op.

Lidt højere på himlen har vi udspringet for den lille stjerneskudssværm Eta Aquariderne, så man kunne måske være heldig samtidig at fange et stjerneskud.

Eta Aquariderne topper omkring 6. maj, men vent ikke for meget: Der er tale om en ret beskeden sværm.

Sidst i maj, fra omkring 22. til 29. maj omkring kl. 23, slutter Månen sig til både Mars og Venus lavt på himlen i vest-nordvest. Månen er tæt på de to planeter fra 22.-25. maj og rykker derefter længere mod sydvest.

27. maj passerer Månen den klare stjerne Regulus i Løven i timerne omkring midnat.

Stjernehimlen i nord

For at nyde stjernehimlen i de lyse nætters tid er det naturligvis bedst at vælge timerne omkring midnat og måske søge efter stjernebilleder nær zenit (det punkt, som er lodret over dig), hvor himlen er mørkest.

Her finder vi Store Bjørn med Karlsvognen. Den yderste stjerne i Karlsvognens vognstang, Alkaid, ses netop nu i zenit.

Lidt længere mod øst finder vi Corona Borealis - på dansk Den Nordlige Kongekrone, hvis klareste stjerne Alphecca markerer toppen af kronen.

Lidt under Kongekronen og i retning øst finder vi stjernebilledet Hercules, der danner en firkant. Længere nede ligger Lyren med den klare stjerne Vega og Svanen med den klare stjerne Deneb.

Midt på himlen i nord under Karlsvognen finder vi Lille Bjørn med polarstjernen, omringet af Dragen.

Endelig har vi lavt på himlen i nord Cassiopeia, hvis stjerner danner et W.

Stjernehimlen i syd

Omtrent midt på himlen ses den røde kæmpestjerne Arcturus, som er klareste stjerne i Bootes. Lidt øst herfor ses stjernebilledet Coma Berenices. En tøddel længere nede på himlen kommer vi ind i stjernebilledet Virgo - på dansk Jomfruen.

Vi er nu nede nær himlens ekliptika, hvor dyrekredsens stjernebilleder fordeler sig.

4. maj, som er dagen før fuldmåne, er det muligt at se Månen nær Jomfruens klareste stjerne Spica. Hold øje med himlen i syd-sydvest i timerne omkring midnat.

Virgo, Virgohoben og det sorte hul i kæmpegalaksen M87

Stjernebilledet Virgo har, bortset fra Spica, ikke mange klare stjerner. Men området på himlen er interessant på en helt anden måde. Her finder vi nemlig en af de største samlinger af galakser.

Galaksehoben, der har fået navnet Virgohoben efter stjernebilledet, rummer over tusinde galakser i en afstand på kun omkring 48 millioner lysår.

På himlen dækker Virgohoben et område svarende til tre fuldmåner. Sammenlignet med Virgohoben er vores lokale hob af galakser en ren dværg med blot tre større galakser og måske op til 50 smågalakser.

Galaksen M87 er blandt dem, der helt dominerer Virgohoben. Der er tale om en kæmpe ellipsegalakse, der er kendt for noget helt andet - M87 rummer nemlig et supermassivt sort hul.

Og det var netop herfra, vi i april 2019 fik det første billede af et sort hul. Inden vi fik dette billede, havde det været igennem et omfattende dataarbejde over et par år, før EHT-teleskoperne kunne præsentere billedet for os.

EHT står for Event Horizon Telescopes, som er en større samling teleskoper fordelt over hele jordkloden, der tilsammen har levere billedet. Selv om vi nok synes, at billedet fra 2019 af det sorte hul var usædvanligt og imponerende, så var det ikke nok for EHT-holdet bag det.

Så nu har forskerne taget en ny teknik i brug til at genbehandle de originale data baseret på kunstig intelligens, og det har ført til et nyt og skarpere billede.

Ikke bare er selve det sorte hul er nu bedre afgrænset, men også de gasser, der hvirvler rundt om det sorte hul, er tydeligere markeret.