Den indiske premierminister, Narendra Modi, kunne onsdag fortælle, at Indien for første gang har ødelagt en satellit ude i rummet. Forsøget går under navnet ’Projekt Shakti’.
Der er kun kommet meget få detaljer frem, men det synes at stå fast, at der er tale om en indisk satellit i lav bane godt 300 km over Jorden.
Satellitten blev ødelagt ved kollision med en raket, som var opsendt fra Jorden tre minutter tidligere. Der blev ikke brugt sprængladninger, da sammenstødet er sket med en fart på omkring 28.000 km i timen – og ved den fart vil et par kilo sprængstof hverken gøre fra eller til.
Det er meget klogt, at forsøget blev udført i lav højde. De tusindvis af sprængstykker, som blev dannet, vil på grund af luftmodstanden næppe kredse om Jorden i mere end nogle måneder eller højst et par år. Dette lille hensyn vil måske forhindre alt for store protester over forurening af rummet.
Modi var hurtig til at understrege, at Indien blot er den fjerde rummagt, som har ødelagt satellitter ude i rummet.
De tre andre er USA, Rusland og Kina. Men er Indien i virkeligheden på vej til at blive den fjerde rummagt? Det vil du kunne læse mere om i en analyse på Videnskab.dk senere på ugen.
I første omgang ser vi på, hvorfor Indien nu spiller med rum-musklerne.
Hvad betyder forsøget?
Projekt Shakti må ses som en politisk demonstration af det, som på engelsk hedder 'capability', altså evnen til at udføre en opgave. Modi er for tiden i konflikt med Pakistan over Kashmir, så han har nok følt det nødvendigt at gennemføre en meget synlig demonstration.
Men her er det, at Modi træder på tynd is. Der er ingen tvivl om, at Pakistan har opfanget signalet, så nu gælder det om at holde igen.
I det store politiske spil drejer det sig om at demonstrere to ting: Evne og vilje til at bruge det udstyr, man har til rådighed.
Nu er evnen demonstreret. Skal man sammenligne med atomkapløbet, svarer Shakti til at gennemføre et underjordisk atomforsøg.
Nu gælder det om at demonstrere så megen politisk dygtighed, at det aldrig bliver nødvendigt direkte at angribe med antisatellitvåben, hvor man sigter mod at ødelægge satellitter.
LÆS OGSÅ: Er Kina en ny supermagt i rummet?
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bøgerne 'Det levende Univers' samt 'Rejsen ud i rummet - de første 50 år' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.
Satellit observerer jorden
Her er det også klogt lige at se på forholdet mellem Indien og Pakistan. Indien er jo en ret stor rummagt, mens Pakistan kun har et lille rumprogram, især baseret på satellitter, der opsendes af Kina.
I 2018 fik Pakistan således opsendt en satellit til observation af Jorden. Selv om den sikkert også har rent civile opgaver, holder den nok også øje med Kashmir-området.
Det vil politisk være mere end dumt at forsøge at ødelægge denne satellit. Den kredser 600 kilometer oppe, så sprængstykkerne vil forurene rummet i mange år – og selv om vi ikke ved det, så er det muligt, at Pakistan ret hurtigt kunne sende en raket afsted, som kunne gøre gengæld.
Den umulige krig
En sådan konflikt kan simpelthen ikke tillades, da andre rummagter jo også gerne skal kunne bruge rummet. Det bliver sikkert også sagt med store ord i både Indien og Pakistan.
Den eneste militære vej frem er at opbygge evnen til at forhindre modpartens satellitter i at virke på en mere diskret måde med alt fra brug af elektromagnetiske impulser til hacking. Vi er ikke i tvivl om, at det er den vej, udviklingen vil gå.
Indien er heller ikke alt for gode venner med Kina, men det vil nok være noget nær selvmord at forsøge at genere kinesiske satellitter.
Verden har for tiden seks store rummagter, nemlig USA, Kina, Europa, Rusland, Japan og Indien – og flere vil komme til. Det kunne godt tyde på, at verden vil blive mere ustabil med en stadig øget risiko for konflikt i rummet.
Der er dog håb om, at det ikke kommer til at gå så galt. Vi sammenlignede jo Shakti med et underjordisk atomforsøg. Dem har vi da haft en del af, men siden 1945 har intet atomvåben været anvendt i krig.
Hvem skal man holde øje med?
Sådan kan det meget vel også gå her. En gang imellem kan det da godt være, at en ny rummagt føler behov for at demonstrere evnen ved at ødelægge en af deres egne satellitter, men hvis de ikke følger op på det, så sker der ikke så meget – i hvert fald ikke så længe forsøgene foregår i lav højde på helst under 300 kilometer.
Men det er klart, at der er steder, som det er klogt at holde øje med: Nordkorea og Sydkorea er begge rummagter i lille størrelse. Indtil nu har de ikke generet hinanden, og det er nok også tvivlsomt, om de er i stand til at gøre det.
På nuværende tidspunkt er forholdet mellem de to Koreaer vist ikke så anspændt, men det kan jo ændre sig.
Israel skal nok passe særdeles godt på deres satellitter, men de har, hvad rummet angår, området for sig selv. Iran er kun på vej til at blive en rummagt, men med de spændinger, der er i Mellemøsten er det en udvikling, man skal holde øje med.
LÆS OGSÅ: Hvad skal Trumps Space Force gøre, og hvad vil militær i rummet føre til?
Det andet problem
Nu har vi talt om antisatellitvåben som noget, der kun anvendes ude i rummet. Det gør de jo også i sagens natur, men det våben, som Indien anvendte, har en anden side. Der er tale om en raket, der er affyret fra Jorden og bare tre minutter senere rammer en satellit, styret af avancerede radaranlæg på Jorden.
Det er en opgave, der minder utroligt meget om opgaven for en antiraket, som er beregnet til at skyde en angribende raket ned. Faktisk har Indien også ladet sive, at de har en sådan raket, som kan bruges som forsvar mod raketter rettet mod ikke bare Kashmir, men også selve Indien.
Det er måske dette signal, som man bør være mest opmærksom på.
LÆS OGSÅ: Det nye år i rummet: Vi er mest spændte på det første billede af et sort hul
LÆS OGSÅ: Sådan skal fremtidens teleskoper scanne rummet for liv
\ Da Kina og USA forurenede rummet
Vi har heldigvis i mange år været forskånet for, at satellitter er blevet ødelagt ude i rummet, men i 2007 gennemførte Kina et forsøg, som med god grund er blevet fordømt over hele verden.
Det var sådan set et forsøg, der mindede meget om det indiske, men det forgik i en højde på ikke mindre end 800 km. Kina havde en gammel vejrsatellit, og den skulle man så bruge som mål. Det skete, og der blev skabt mindst 2.000 større sprængstykker (som kunne observeres fra Jorden). Hertil kommer et meget større antal små stykker på få centimers og milimeters størrelse.
På grund af den store højde, hvor der næsten ikke er luftmodstand, kredser de fleste af disse stykker stadig omkring Jorden. Det er desværre et ret befærdet område, som især udnyttes af satellitter, der observerer Jorden.
Året efter skød USA så en af sine egne spionsatellitter ned, efter at den åbenbart var gået helt død kort efter start. Heldigvis var satellitten kun 240 km oppe, så sprængstykkerne forsvandt ret hurtigt.
Der blev som grund angivet, at man ville forhindre en tank med det meget giftige brændstof Hydrazin i at ramme Jorden. Det er umuligt at sige, hvor meget man skal lægge i den forklaring.
