Efter flere års forsøg er det lykkedes astronomer at tage et nærbillede af en stjerne udenfor vores egen mælkevej.
Billedet er taget af et stort europæisk teleskop – European Southern Observatory's Very Large Telescope Interferometer (ESO's VLTI) – og viser, at stjernen puster gas og støv ud og derfor er i sidste fase, inden den bliver til en supernova – altså inden den eksploderer.
Observationerne netop er udgivet i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics.
»Det er gribende at se den æggeformede puppe, der omgiver stjernen. Det giver os endelig mulighed for at teste vores teoretiske modeller op mod data,« lyder det fra Irene Tamborra, der er professor i astrofysik ved Niels Bohr Institutet.
Hun har ikke været involveret i at skabe det nye billede, men kalder det i en mail til Videnskab.dk for »et virkelig spændende resultat«.
»Vi har stadig ikke et sammenhængende billede af, hvordan kæmpestore stjerner ender deres liv, selvom de er afgørende 'fabrikker' bag de grundstoffer, der er afgørende for vores liv,« skriver Irene Tamborra, der ser frem til at følge stjernens døende fase.
\ Læs også
WOH G64, som stjernen hedder, er 2.000 gange større end Solen og derfor en såkaldt rød superkæmpe. Den er placeret 160.000 lysår fra os i Den Store Magellanske sky – en af de små galakser, der kredser om Mælkevejen.
Astronomer har holdt øje med WOH G64 længe. I 2005 og 2007 brugte man det samme teleskop til at lære om stjernens karaktaristika, men det var endnu ikke muligt at tage et billede af stjernen.
Jacco van Loon, Keele Observatory Director ved Keele University, er medforfatter til undersøgelsen og har undersøgt stjernen siden 1990’erne.
»Denne stjerne er en af de mest ekstreme af sin slags, og enhver drastisk ændring kan bringe den tættere på en eksplosiv ende,« fortæller han i en pressemeddelelse fra Det Europæiske Syd Observatorium.
»Vi har fundet ud af, at stjernen har oplevet en betydelig forandring i de seneste 10 år, hvilket giver os en sjælden mulighed for at være vidne til en stjernes liv i realtid,« nævner en anden medforfatter, Gerd Weigelt, astronomiprofessor ved Max Planck Institute for Radio Astronomy i Bonn.
Her kan billedet ses i høj opløsning:
