Med sit skarpe syn har rumteleskopet Hubble fanget dette kolliderende galaksepar, der samlet går under betegnelsen NGC 2623 (også kaldet Arp 243). De to galakser befinder sig ca. 250 millioner lysår fra Jorden i retning mod stjernebilledet Krebsen.
(Foto: NASA, ESA og A. Evans)
De to galakser påvirker hinanden med deres tyngdekraft. Det har både ændret galaksernes form og har flået stjerner og gas ud af de enorme stjernesystemer, så der nu ses to haler af materiale, der strækker sig ud i rummet.
I sådanne galaksesammenstød er den gensidige tyngdepåvirkning også årsag til, at nye stjerner fødes - til tider på en meget voldsom, eksplosiv måde. Denne stjernedannelse udløses, fordi gassen i galakserne presses sammen ved sammenstødet. Således ses masser af nyfødte stjerner i den nederste af de to haler (til højre).
Billederne fra Hubble har afsløret i alt 100 samlinger af stjerner - såkaldte stjernehobe - i halen. NGC 2623 er også et eksempel på, at galaksesammenstød kan skabe en aktiv galaksekerne. Det sker ved, at et af de supertunge sorte huller, der ligger i de to galaksers centrale dele, får tilføjet store mængder af materiale, der trækkes ind i det sorte hul. På vej ind i hullet danner materialet en varm, roterende skive, der udsender kraftig stråling.
Med Hubbles observationer af NGC 2623 og andre kolliderende galakser kan astronomerne lære meget mere om galaksesammenstød, der menes at være et meget vigtigt element i galaksernes udvikling.
