»…han sagde i israelitternes nærvær: ’Sol, stå stille i Gibeon, og måne i Ajjalons dal!’ Da stod Solen stille, og Månen standsede, til folket fik hævn over sine fjender.«
Det er sjældent, at Videnskab.dk citerer Biblen, men ovenstående passage fra Joshvabogens kapitel 10 (Det Gamle Testamente), har haft en så afgørende rolle i den videnskabelige revolution, at den fortjener en plads i denne artikel.
Især denne passages antydning af, at Solen bevæger sig rundt om Jorden var nemlig med til at overbevise de gejstlige fra den magtfulde romerskkatolske kirke om, at Jorden er centrum for planeternes omløb.
Et verdensbillede, som kaldes geocentrisme – Jorden i centrum.
Men i 1600-tallet blev kirkens gejstlige provokeret af at blive udfordret på denne overbevisning, og de forbød flere af historiens mest betydningsfulde videnskabelige værker, fordi værkerne argumenterede for, at Solen – og altså ikke Jorden - er centrum for planeternes omløb.
En opfattelse, der kaldes heliocentrisme, og som egentlig havde eksisteret siden antikken, men var blevet genoplivet med nye observationer og matematiske ræsonnementer af den polske astronom Nikolaus Kopernikus i 1543.
\ Læs mere
God videnskab førte til livstidsstraf
I midten af disse historiske begivenheder står især én person, som spillede en afgørende rolle for naturvidenskabens udvikling og kirkens forbud mod heliocentrisme – Galileo Galilei.
Nu er hans forbudte hovedværk om argumenterne for og imod geocentrisme og heliocentrisme for første gang oversat til dansk fra renæssance-italiensk og udgivet på Forlaget Wunderbuch.
Bogen har den danske titel: ’Samtale om de to hovedsystemer for verden, det ptolemæiske og det kopernikanske’.
Den oprindelige udgave fra 1632 kom på den romerskkatolske kirkes liste over forbudte bøger kort efter udgivelse og stod på listen helt op til midten af 1800-tallet.
Paven og kirkens håndlangere, inkvisitionen, dømte desuden Galilei til husarrest på livstid på grund af bogens indhold.
Så provokerende var bogen for kirken, og når man dykker ned i den, står det også klart, at Galilei ikke respekterede kirkens ræsonnementer for geocentrisme.
\ Naturfilosoffen Galilei
I dag ville vi kalde Galilei videnskabsmand, men i 1600-tallet hørte naturvidenskab, såsom fysik og biologi, under filosofien, eller mere præcist naturfilosofien.
Galilei kaldte sig selv for filosof og matematiker, der bedrev ’scienza’ – det er italiensk for videnskab.
Kilde: Den Store Danske
Jordsystemet eller Solsystemet?
I 1620’erne var Galilei en anerkendt matematiker og naturfilosof, og i 1624 mødtes Galilei den nye pave, Urban VIII, over seks gange. Her havde de samtaler om Galileis videnskabelige arbejde og tanker, og paven meldte, at det var okay for Galilei at diskutere heliocentrisme, så længe at heliocentrisme blev fremlagt som hypotese. Det havde nemlig været forbudt at advokere for og undervise i heliocentrisme siden 1616.
Galilei skriver således i indledningen til sin bog, at han vil diskutere Kopernikus’ tanker som en matematisk hypotese, og han har opbygget bogen som en samtale mellem tre karakterer med hver deres standpunkt:
Én karakter (Simplicio) forsvarer geocentrisme – også kaldet det ptolemæiske verdensbillede efter filosoffen Claudius Ptolemæus. Han havde ligesom sin forgænger, Aristoteles, konkluderet på baggrund af få observationer, at Jorden er centrum for planeternes omløb.
Én anden karakter (Salviati) forsvarer heliocentrisme – også kaldet det kopernikanske verdensbillede efter Nikolaus Kopernikus, der levede små hundrede år forinden. Salviati-karakteren var navngivet efter Galileis nære ven.
En tredje karakter (Sagredo) er ubesluttet og fungerer mest af alt som prøveklud for de to andre karakterers forskellige argumenter. Men han stiller også kritiske spørgsmål til geocentrismen og er derfor ikke helt neutral. Karakteren Sagredo er opkaldt efter en anden af Galileis venner.
Da bogen var skrevet færdig i 1630, fik Galilei grønt lys fra Vatikanets sekretariat til at få den trykt.
Men måske havde sekretariatets medlemmer ikke læst bogen grundigt, for da paven og andre gejstlige læste den trykte version i 1632, stod det dem klart, at Galilei ikke støttede kirkens tro på geocentrisme. Han nærmest hånede den.
Galilei blev straks indkaldt til en række langvarige forhør, selvom han var meget syg.
\ Læs mere
Galilei sendte stikpiller til de gejstlige
Galileis første fornærmelse af paven og kirken bestod i, at Galilei navngav karakteren, som støttede geocentrismen og repræsenterede pavens opfattelse, for Simplicio (eller Simplicius på latin).
»Navnet Simplicio kan oversættes til noget a la ’Den enfoldige’. Det må have fremstået ret fornærmende for paven dengang,« siger Conni-Kay Jørgensen, ph.d. i filosofi med speciale i latin og italiensk. Hun arbejder som oversætter for blandt andre Forlaget Wunderbuch, og hun har oversat Galileis bog til dansk fra den oprindelige italienske udgave.
Galilei forsvarede sig med, at der fandtes en filosof i antikken – en tilhænger af Aristoteles og det geocentriske verdensbillede – som hed Simplicio.
\ Aristoteles sad på tronen
Aristoteles var i høj kurs blandt lærde i Middelalderen og Renæssancen, og det var ham, de støttede sig til.
Men selvom Aristoteles betragtes som stifter af en række videnskabelige grene, så tog han fejl på flere punkter, og det var på mange måder Aristoteles’ filosofi, der skulle overvindes, før moderne videnskab for alvor fik vind under vingerne.
Kilde: Den Store Danske
Men alligevel overbeviste det ikke paven og den hellige inkvisition.
Karakteren Simplicio fremstår nemlig ikke specielt intelligent i bogen, for han siger ofte noget, som, de to andre demonstrerer, ikke hænger sammen.
Simplicio siger endda om sig selv hen mod slutningen af bogen (s. 546), at »jeg er så svagt begavet«, at jeg ikke kan modsvare de ræsonnementer, som den intelligente Salviati fremlægger.
\ Læs mere
Galilei blev sat i husarrest
Det står altså ret klart i løbet af bogen, at Simplicio er knap så begavet, og at Galilei ikke har meget fidus for kirkens argumenter for geocentrisme.
Men Galilei vidste, hvad paven ønskede at høre, så Galilei forsøgte at holde konklusionen åben, og han slutter bogen med at fremstile de tre karakterer som ærbødige og respektfulde overfor Biblens ord og kirkens fortolkning heraf.
Den afrunding var dog ikke nok til at overbevise de gejstlige om, at Galilei respekterede deres syn på sagen.
Efter fire forhørsseancer og nogle retsmøder, hvor Galilei blev truet med tortur og presset til at afsværge heliocentrisme og tilkende sig geocentrisme, blev han i 1633 sat i husarrest på livstid. Her døde han i 1642.
\ Læs mere
Professor: »En vigtig bog for demokratiet og videnskaben«
»Det er godt, at bogen endelig er udkommet på dansk, og man kan undre sig over, at det har taget næsten 400 år at få den oversat,« siger Anja C. Andersen.
Hun er professor i astrofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og har leveret forordet til den nye udgivelse.
Selvom bogen blev skrevet for knap 400 år siden – på et tidspunkt, hvor man vidste meget lidt om verdens indretning – så er den stadig relevant at læse i dag, siger Anja C. Andersen.
»Jeg synes, at det er en vigtig del af hele det demokratiske projekt, at vi kan læse historiske værker, som har ændret historiens gang, og at vi kan gøre det på vores modersmål. Bogen flyttede jo forskningen fremad. Den står som et vigtigt skridt i videnskabens udvikling og et godt eksempel på, hvordan videnskaben og forskere skal søge sandheden uanset hvad.«
\ Om den nye oversættelse
Den danske oversættelse af Galileis værk blev udgivet 23.12.2019 og kan købes gennem bogbutikker. Den kan også købes i e-butikker, såsom Gucca, Bogreolen og Bog&Idé.
Dansk titel: 'Samtale om de to hovedsystemer for verden, det ptolemæiske og det kopernikanske'
Værket blev oprindeligt udgivet på italiensk i 1632 under titlen 'Dialogo sopra i due massimi sistemi del mondo tolemaico e copernicano.'
Med øjnene på bolden
På trods af at Galilei lader sine karakterer fremstå med forskellige intellektuelle kapaciteter, så har de tre karakterer en respektfuld samtale, som vi kan lære af, mener Anja C. Andersen.
»Bogen burde næsten være et skoleeksempel til politikere på, hvordan man bør diskutere. Karaktererne har hele tiden øjnene på bolden, hele tiden fokus på emnet.«
Derudover er bogen også et historisk eksempel på, hvordan forskere kan blive presset af interesser til at mene noget særligt, siger Anja C. Andersen.
»Selv i dag er man som forsker til tider også oppe mod interesser, der kan tage bevillinger og arbejdsliv fra én, hvis man ikke leverer noget bestemt. Her ser vi vigtigheden af altid at stå på mål for sandheden og videnskaben, og at man skal sige ting, når man tror, de er sande, selv om folk ikke nødvendigvis vil høre det.«
\ Husarresten stoppede ikke Galilei
Galilei lavede nogle af sine vigtigste bidrag til fysikken, mens han sad i husarrest. Det var her, at han stiftede en gren indenfor fysikken, man kalder klassisk mekanik, hvor man anskuer naturens fænomener, som var de dele af et urs komplekse, men forudsigelige mekanik, der sker på baggrund af stringente, logiske love.
Helt præcist skrev han sit sidste værk ’Dialog om to nye videnskaber’, hvor han blandt andet modbeviser Aristoteles’ idé om, at legemer falder med forskellige hastigheder, alt efter deres vægt.
Nej, legemer falder lige hurtigt, uanset vægt (når man også fraregner vindmodstand), slog Galilei fast.
Det sidste værk er opbygget på samme måde som værket, der fik ham i husarrest. De samme tre karakterer går igen og har en samtale om naturens indretning. Her møder vi altså Simplicio, Sagredo og Salviati igen.
Kilde: Den Store Danske
Heliocentrisme er ikke den endelige historie
Problemet med geocentrisme – og én af grundene til, at Galilei ikke troede på denne model – var, at man ikke kunne lave en geocentrisk model for Solens og planeternes omløbsbaner, der matchede observationerne.
Det problem havde Kopernikus næsten løst ved at sætte Solen i centrum for planeterne og Jordens omløb, og da kikkerten blev opfundet i starten af 1600-tallet, og Galilei udviklede og forfinede kikkerten, så den kunne bruges som teleskop, gjorde han nye observationer, der støttede Kopernikus’ model af Solsystemet.
Hverken Galilei eller Kopernikus ramte dog helt plet med deres modeller, for de forventede, at planeternes omløbsbaner er perfekte cirkler. Det er de ikke.
»De var inde i en vanetænkning, hvor de antog, at planeternes omløbsbaner var perfekte, fordi det var den overbevisning, man havde. Man troede, at der var kaos på Jorden, men harmoni i himmelrummet, og derfor skulle cirklerne være perfekte. Det rettede Kepler op på,« siger Anja C. Andersen.
Kepler var også tilhænger af heliocentrismen
Naturfilosoffen og matematikeren, Johannes Kepler, levede i samme tidsperiode som Galilei, og de to skrev sammen og delte tanker om heliocentrisme.
Kepler arbejdede som danske Tycho Brahes’ assistent det sidste år af Brahes liv, og da Brahe døde, overtog Kepler Tycho Brahes mange observationer.
Det stod klart for Kepler allerede før år 1600, at heliocentrismen havde fat i den lange ende, men de perfekte cirkler matchede alligevel ikke alle observationer, indså han.
Da han i stedet forsøgte sig med ellipser til at beskrive planeternes omløbsbaner om Solen, kunne han angive en matematisk lov, som beskrev observationerne langt mere præcist.
Det skete, allerede før at Galilei udgav sit store værk, men Galilei kendte enten ikke dette element af Keplers arbejde, eller også havde han ikke indset, hvor korrekte Keplers love var, for Galilei nævner dem slet ikke i sine diskussioner af Solsystemets indretning.
Newton stod på skuldrene af Kepler - og Galilei
Naturfilosoffen Isaac Newton så dog fidusen i Keplers love og satte i 1683 trumf på den videnskabelige revolution ved at finde en matematisk lov for tyngdekraften, der kunne forudsige planeternes omløbsbaner, som Keplers love beskrev, ved at bruge planeternes afstand til Solen som faktor.
Samtidig bandt han tyngdeloven sammen med tyngdekraften på Jorden, og hvor hurtigt ting falder mod Jorden. En hastighed, som Galilei allerede havde beregnet.
»Vi (fysikere, red.) har nok altid været drevet af, at vi gerne vil have, at alle tingene spiller sammen som et stort urværk. Sådan var det dengang, og sådan er det også i dag,« siger Anja C. Andersen.
Galilei blev først udfordret af kvantemekanikken
Den videnskabelige revolution kulminerede i høj grad i slutningen af renæssancen med bekræftelsen af, at naturen er ét sammenhængende, mekanisk urværk, hvis fænomener kan beskrives med deterministisk matematik og logik. Og Galileis forbudte værk var et stort skridt på vejen hertil.
Først i det 20. århundrede med udviklingen af kvantefysik, blev den klassiske mekanik udfordret.
I dag er det alligevel ikke sikkert, at verden er et deterministisk, mekanisk urværk, i hvert fald ikke når vi kigger blandt atomerne.
\ Læs mere
\ Læs mere
\ Kilder
\ Galilei: Videnskabens provokatør
Galilei gik i løbet af sit liv flere gange mod strømmen, og han var ikke bleg for at levere halv-subtile, provokerende kommentarer til sine kollegaer og de gejstlige.
Galilei havde for eksempel omtalt sine kollegaer på universitetet i Pisa som 'dårlig vin på flasker med flotte mærkater'. Universitetets ledelse blev på et tidspunkt træt af ham og fyrede ham.
Galilei gjorde sig ligeledes upopulær hos de gejstlige tidligt i sin karriere. Blandt andet modsagde han forestillingen om Månen og Solen som perfekte kugler.
Teleskopet var lige blevet opfundet, og Galilei forbedrede teknologien, så den kunne bruges i astronomien.
Da han rettede teleskopet mod Månen, så han et ujævnt landskab, og han opdagede solpletter, en slags skygger i Solens plasma (elektrisk ledende gas, der består af ladede partikler - typisk protoner og elektroner).
Observationerne stred mod kirkens opfattelse, at Månen og Solen var skabt af Gud som perfekte kugler.
Galilei udløser forbuddet mod heliocentrisme
Det var heromkring, at han for alvor begyndte at hælde mod heliocentrisme.
Galileis egne observationer med teleskopet støttede nemlig Kopernikus’ konklusion om Solens centrale placering. Galilei havde svært ved at ignorere beviserne, og han gav sin opbakning til heliocentrisme i et brev til Christina, storhertuginden af Toscana, allerede i år 1615.
I brevet skriver han, at Biblen for ham er Guds ord, og det skal man ikke betvivle, men der er usikkerhed i menneskers læsning og fortolkning af Guds ord, og derfor må man lade sig vejlede af naturens beviser – og de peger på, at Solen er centrum for planeternes omløb.
Brevet blev delt blandt de adelige, og der gik ikke længe, inden kirken fik hænderne i det. Det var herefter, at kirken opstillede et forbud mod at advokere for og undervise i heliocentrisme.
Op til da havde idéen om heliocentrisme simret blandt Europas intellektuelle på baggrund af Kopernikus’ stringente værk, der viste, hvor meget mere mening heliocentrisme giver ud fra observationer og matematik.
Kirken havde dog ikke gjort mere ud af sagen før Galileis brev.
Således var Galilei én af årsagerne til forbuddet mod heliocentrisme, hvilket i sidste ende fik ham sat i husarrest.
