Er kvinders kroppe bedre egnede til rumfart end mænds?

Gagarin, Armstrong og Mogensen …

Historisk set har langt de fleste rumrejsende været mænd. Men nyere forskning dokumenterer, at der ikke er nogen god biologisk grund til at efterlade kvinderne på Jorden.

Tværtimod indikerer et nyt studie, at kvindekroppen på nogle punkter måske endda er bedre egnet til at klare presset ved rumfart end den mandlige astronautkrop.

Forskerne bag studiet understreger, at fundet endnu er usikkert. Men potentielt kan det i fremtiden have betydning for »udvælgelsen af besætning, for eksempel flere kvinder til missioner i høj højde, til Månen og det dybe rum,« skriver forskerne i det nye studie.

Flere internationale medier viderebringer spekulationer om, hvorvidt kvinders evne til at kunne klare presset under en graviditet måske også kan være gavnligt i forhold til at klare de mange stressfaktorer, som kroppen udsættes for under rumfart.

»At være i stand til at tolerere store ændringer i fysiologi og væskedynamik kan være rigtig godt i forhold til at håndtere en graviditet, men måske også til at håndtere stressen ved rumflyvning,« siger studiets leder, Christopher Mason, som er professor i fysiologi ved Weill Cornell Medicine på Cornell University i USA, til mediet The Guardian.

Forsker: Køn har ingen betydning for rumfart

Den erfarne danske rummediciner Peter Norsk understreger imidlertid, at snakken om graviditet er ren spekulation, og at man på nuværende tidspunkt langtfra kan sige noget skråsikkert om, hvilket køn der er bedst egnet til rumfart.

»Det nye studie frembringer nogle spændende indikationer på, at kvinder på nogle parametre er mere resistente i forhold til rumfart end mænd. Det kan godt vise sig at være rigtigt, men indtil videre ved vi det ikke, for det er stadig kun meget få mennesker, som er undersøgt,« siger Peter Norsk, som er tidligere professor i rummedicin og forhenværende leder af NASAs humane forskningsprogram,

På trods af usikkerhederne mener Peter Norsk, at det nye studie er med til at sætte streg under, at der ikke er nogen god undskyldning for at vælge mænd frem for kvinder til rumrejser.

»Oprindeligt troede man, at mænd var bedre egnede til at rejse i rummet eller flyve jagerfly, men det har vist sig at være helt forkert. Ud fra vores generelle videnskabelige data er der ikke noget argument for, at det ene køn er bedre egnet til rumfart end det andet,« siger Peter Norsk, som ikke har været en del af det nye studie, men som har studeret astronauters helbred i årtier.

»Så køn betyder ikke noget for rumfart. Det vigtige er, hvordan du er som menneske, og hvordan du præsterer i rummet.«

Som mangeårig medarbejder hos NASA har han selv ofte undret sig over, »hvorfor der ikke blev lavet mere ballade« over, at langt de fleste astronauter var mænd.

Sådan har forskerne gjort

I det nye studie har forskerne blandt andet undersøgt, hvordan kroppens immunsystem reagerer på rumflyvning.

Forskerne undersøgte to mænd og to kvinder, der var på en tre-dagesrumflyvning som civile. De var altså ikke professionelle astronauter.

De fire forsøgsdeltagere var med på missionen Inspiration4, som var arrangeret af det amerikanske firma SpaceX, og undervejs tog de prøver af deres eget spyt, urin, blod, udførte ultralydsskanninger og lignende.

Forskerne sammenlignede deres fund med undersøgelser af 64 andre astronauter.

»De samlede data indikerer indtil videre, at genregulering og immunrespons på rumflyvning er mere følsom hos mænd,« skriver forskerne i det nye studie, som er publiceret i Nature Communications.

Med andre ord indikerer studiet, at kvinders immunsystem måske bliver mindre påvirket af at være i rummet end mænds.

»Generelt viser forskning, at når man befinder sig i rummet og er i vægtløs tilstand, kan det svække immunforsvaret og gøre os mere følsomme over for infektioner. Det er blandt andet nogle af de virus, som i forvejen findes i kroppen, som pludselig kan blive et problem i rummet,« forklarer Peter Norsk.

'Vi ved dybest set ikke, hvad det gør ved kroppen'

Som eksempler på almindelige virus, der kan dukke op hos astronauter i rummet, nævner han herpes-virus, som kan give forkølelsessår, og Epstein-Barr-virus, som kan give betændelse i mundhulen.

»Det er også en teoretisk mulighed, som ikke er påvist, at svækkelsen af immunsystemet kan påvirke hjerte-kar-systemet og føre til dannelse af blodpropper. Derfor er man også bekymret for langvarige missioner til det dybe rum, hvor man skal være endnu længere i vægtløs tilstand, og hvor kroppen bliver udsat for endnu mere kosmisk stråling,« siger Peter Norsk og tilføjer:

»Vi ved dybest set ikke, hvad det gør ved kroppen.«

Det nye studie fokuserer primært på én af farerne ved rumfart, svækkelsen af immunsystemet. Men Peter Norsk understreger, at det langtfra kun er vores evne til at bekæmpe infektioner, som bliver påvirket af en rumrejse.

»Det største problem ved rumfart er ikke svækkelsen af immunsystemet, men snarere at blod og væske bliver forskudt op til hovedet og hjertet, når man befinder sig i vægtløs tilstand,« siger Peter Norsk.

»Hvis man er lang tid i rummet, risikerer man, at det kan føre til synsændringer og blodpropdannelse i venerne i halsen. Det har vi set tendens til i de seneste 10 år på rumstationen, og det bekymrer mig mere.«

Træning kan modvirke gener ved rumfart

Det nye studie udkommer i selskab med 43 andre studier, som er publiceret i Natures videnskabelige tidsskrifter, og som alle omhandler astronauters helbred.

En anden historie fra studierne, som har vakt opsigt, er nyheden om, at de fire civile rumrejsende, som kun opholdt sig tre dage i rummet under Inspiration4-missionen, rent faktisk oplevede ændringer i kroppen, som minder meget om de fysiske ændringer, man ser hos folk, der har rejst meget længere tid i rummet.

Langt de fleste ændringer vendte imidlertid tilbage til normalen få dage efter, at de fire mænd og kvinder vendte tilbage til Jorden, oplyser Natures nyhedsside.

I Peter Norsks øjne bibringer de mange nye studier både gode og dårlige nyheder om astronauters helbred.

»Den mest interessante og overordnede konklusion fra studierne er, at de finder ændringer af immunsystemet på mange parametre hos astronauter. Jeg vil ikke sige, at astronauters immunsystem bliver svækket lige så voldsomt som hos for eksempel HIV-patienter, men det er et mønster som teoretisk set kan føre til sygdomme, ligesom vi ser det hos ældre, hvor der sker lignende svækkelser af immunsystemet,« siger Peter Norsk og fortsætter:

»Det er selvfølgelig negativt, fordi det kan have konsekvenser for astronauters helbred. Men den gode nyhed er, at massiv træning to timer om dagen i høj grad ser ud til at kunne modvirke ændringerne,« slutter han.