Det er ikke mere end et par måneder siden, at det norske videnskabssite forskning.no skrev en artikel med overskriften ’Hipp Hurra for Envisat!’.
Envisat, Europas største miljø- og jordobservationssatellit, havde leveret enestående målinger og observationer igennem 10 år – på trods af, at dens mission oprindeligt kun var sat til fem år.
Men fra det ene øjeblik til det næste blev Envisat stum. I værste fald er den meget succesfulde mission definitivt slut.
Envisat skal i gang igen
De første tegn på problemer kom søndag 8. april, hvor kontakten med Envisat uventet blev afbrudt, så det ikke var muligt at hente data ned, mens satellitten fløj over modtagestationen i Kiruna i Sverige.
Det europæiske rumagentur (ESA) arbejder p.t. intensivt på at genetablere kontakt med Envisat. Dens arvtager, Sentinel-satellitten, forventes nemlig først at være klar til opsendelse til næste år.
Sentinel er den første af en hel generation af nye jordobservationssatellitter ved navn GMES Sentinel. GMES er en forkortelse for Global Monitoring for Environment and Security.
Envisat er udstyret med 10 instrumenter
Envisat er udstyret med 10 videnskabelige instrumenter, der kan levere en bred vifte af jordobservationsdata, som bl.a. gør det muligt at studere fænomener i Jordens atmosfære som ozonhullet over Antarktis og bevægelsen af drivhusgasser.
Med sit radarinstrument er Envisat bl.a. i stand til at afsløre og følge olieforurening på havet – også selvom det er nat eller overskyet.
I galleriet herover kan du f.eks. se billeder af satellitten selv. Mest fascinerende er dog nok billederne, som satellitten selv har taget.
Envisat-satellitten testes i vakuumkammeret i Large Space Simulator på ESA’s center ESTEC i Holland før opsendelsen i 2002. (Foto: ESA)
Ariane 5-raketten med Envisat om bord rulles ud til rampen på ESA’s opsendelsescenter ved Kourou i franske Guyana. (Foto: ESA)
Envisat skydes op fra Kourou d. 1. marts 2002 klokken 02:07 dansk tid – oprindeligt var det ikke meningen, at satellitten skulle have været i rummet i mere end fem år. (Foto: ESA)
Envisat er den største europæiske jordobservationssatellit. (Illustration: ESA.)
Algeblomstring i fjorde og langs kysten af Norge, set med MERIS-spektrometret på Envisat – MERIS er et instrument, som er bygget for at registrere ændringer i havets farve, og som måler 15 forskellige farver/bølgelængder. (Foto: ESA)
Envisats radarbillede af oliekatastrofen i den amerikanske golf, taget d. 2. maj 2010 kl. 05:45 (Foto: ESA)
Radarsatellitbilleder fra Envisat viser de meget store isflager, som blev brækket af da bølgerne fra jordskælvet/tsunamien uden for Japan d. 11. marts nåede Antarktis i Stillehavet. (ESA)
Kort over den fart som Indlandsisen bevæger sig med i Antarktis, lavet med blandt andet data fra radarinstrumentet ASAR på Envisat. Til dette billede har satellitterne ALOS PALSAR, Radarsat-2, ERS-1 og ERS-2 også bidraget for at skabe det store billede. (Figur: ESA)
Carbondioxid i atmosfæren over centrale dele af Vesteuropa, målt med spektrometeret SCIAMACHY på Envisat. (Figur: ESA)
Forbrændingsgassen NO2 i atmosfæren målt med Envisat i 2006 – gassen kan være skadelig, og som kortet viser, er koncentrationen størst, hvor der er flest mennesker. Særlig i Kina er forureningen stor. (Figur: ESA)
Radarbillede fra ASAR-instrumentet på Envisat fra de store skovbrande i Mykland og Froland i Aust-Agder, Norge, som startede 9. juni 2008. De røde felter viser områder, som er skadet af skovbrandene. (Foto: ESA)
Røg fra vulkanudbruddet på Island, fotograferet med MERIS-spektrometeret ombord på Envisat d. 11. maj 2010. (Foto: ESA)
