I disse dage står Ole Eggers Bjælde klar med sin stjernekikkert hver aften omkring klokken 20 ved Vesterhavet.
Det er nemlig på det tidspunkt, at der de kommende dage er størst sandsynlighed for at få et glimt af kometen 12P/Pons-Brooks.
Hvis han får øje på den, kan han være så heldig at se den med to haler, djævlehorn og ovenikøbet med Andromeda-galaksen i baggrunden.
Hvis han misser den, må han til gengæld vente 71 år, før han får en ny mulighed for at spotte ‘djævlekometen’.
Videnskab.dk har bedt Ole Eggers Bjælde, der er astrofysiker og museumsinspektør på Science Museerne i Aarhus, om hjælp til at forstå og finde den »vildt fascinerende« komet.
Kometens to haler
Lad os lige starte med at få lidt grundviden om kometer på plads.
En komet er et himmellegeme, der bevæger sig i elliptiske baner om Solen. Den består primært af is og støv.
Eller som Ole Eggers Bjælde beskriver den: »I bund og grund en stor, beskidt snebold.«
Når en komet nærmer sig Solen, vil den kaste is og gas af sig på to forskellige måder: Dels vil Solens stråler varme isen op, så den fordamper af kometen i den retning, kometen svæver. Og dels vil solstorme ‘blæse’ partikler af kometen i modsatte retning af Solen.
Og det er her, at man med lidt held kan få en relativt unik oplevelse, hvis man spotter 12P/Pons-Brooks på nattehimlen.
»Ofte vil man fra Jorden ikke kunne se, når en komet har to haler, fordi den ene enten er for svag, eller fordi de er vinklet sådan, at de ligner én stor. Men i 12P's tilfælde er der en chance for at kunne se dem begge,« fortæller Ole Eggers Bjælde
»Det er noget, jeg virkelig håber på at kunne se en af aftenerne. Jeg er ikke sikker på, at min kikkert er kraftig nok til, at jeg kan adskille halerne, men jeg krydser fingre.«
Et tilbagevendende fænomen
Ole Eggers Bjælde fortæller, at forklaringen på kometens navn, 12P/Pons-Brooks, også fortæller en del af dens historie.
»P’et står for ‘periodisk’ og betyder, at det er en af de kometer, der vender tilbage på himlen med jævne mellemrum. I den her komets tilfælde i cirka 70-71 års-intervaller.«
Derudover har det været kutyme at navngive kometer efter videnskabspersonerne, der registrerede dem.
I denne komets tilfælde var det den franske astronom Jean-Louis Pons, der opsnappede den i 1812.
71 år senere opdagede britisk-amerikanske William Robert Brooks en komet på himlen. Og inden længe kom P’et i spil, da det viste sig, at de begge var den første til at registrere den samme, tilbagevendende komet.
Udbrud giver djævlehorn
Allerede i 1883 registrerede man udbrud fra kometen, der fra tid til anden lyser særligt kraftigt, mens den som en anden ‘rumvulkan’ sender ekstra indhold ud fra sit indre, der reagerer på Solens stråler.
Sådanne udbrud får den for en stund til at ligne, hvad nogen har tolket som en hestesko, andre som Han Solos Millennium Falcon eller djævlehorn.
Så hvis alt spiller, kan du være heldig at se noget så sjældent som en komet med djævlehorn og to haler.
Men det bliver ikke uden udfordringer at finde den på nattehimlen, påpeger Ole Eggers Bjælde.
»Den ligger lavt på himlen, så allerede klokken 22 vil den være så tæt på horisonten, at den nok vil forsvinde i andet lys i det fjerne. Den bedste chance er cirka klokken 20. Spørgsmålet er, om det er blevet tilstrækkeligt mørkt så tidligt.«
Derudover kræver det formentlig noget ordentligt udstyr, hvis man vil se mere end bare en svag ‘klat’ lys på himlen:
»Medmindre man har exceptionelt gode øjne og står et meget mørkt sted, så skal man bruge et teleskop eller en god fuglekikkert. Og den vil nok ikke se særligt imponerende ud i fuglekikkert. Men med et teleskop vil den se vildt flot ud.«
Hvor kan man se den?
Én ting er at have betingelserne for at se den i orden. Noget andet er at finde den lysende plet blandt alle de andre himmellegemer.
»Man skal kigge i nordvestlig retning. Der har vi en vigtig pejling, nemlig planeten Jupiter, der ligger i stjernebilledet Vædderen,« forklarer Ole Eggers Bjælde.
Hans egen teknik til at finde 12P/Pons-Brooks beskriver han således:
»Jeg har tænkt mig at finde den store firkant, der er stjernebilledet Pegasus, og ud fra den går stjernebilledet Andromeda. Hvis man følger retningen lige ned under den klareste stjerne i Andromeda-galaksen, så kommer man til kometen.«
Og skulle man ikke fange et glimt af den i påsken, er chancen ikke helt forspildt. Det er nemlig stadig muligt at se den i løbet af april, hvor det dog vil blive gradvist sværere, i takt med at det bliver senere mørkt.
Rigtig god kometjagt!
