Når du kommer for sent til toget. Når du spilder kaffe på skjorten. Og når du bider i en citron. Så er det surt.
Men nu er der også noget helt, helt andet, der er Surt. I anledning af 100-årsdagen for den Internationale Astronomiske Union har alle medlemslande nemlig fået lov til at navngive en stjerne og en af dens planeter.
Og Danmarks planet har ved afstemning fået navnet Surt.
Stjernen, som Surt kredser om, har fået navnet Muspelheim, og det er altså ikke hverdagsbetydningen af ordet ‘surt’, som planeten er opkaldt efter, men derimod jættekongen Surt, der havde et sværd af ild og herskede over det varme rige Muspelheim mod syd, ifølge den nordiske mytologi.
»Da jeg først hørte det, syntes jeg måske ikke, det var det bedste navn. Men så læste jeg, at Surt hersker over et brændende helvedesrige, og det, synes jeg egentlig, er meget passende. Planeten er nemlig ekstremt varm på overfladen,« siger Lars A. Buchhave, der er professor i astrofysik på DTU og en af de forskere, der opdagede Surt tilbage i 2011.
»Men man kunne altså godt lige have kaldt den Surtr, som det staves på oldnordisk, for at undgå misforståelsen,« tilføjer han med et grin.
Du kan læse mere om baggrunden for navnene i boksen under artiklen.
LÆS OGSÅ: Forsker: Historien om de nordiske guder kan læses i stjernerne
En ‘varm Jupiter’
Planeten Surt er en såkaldt exoplanet, da den kredser om en anden stjerne end Solen. Men hvis vi skal sammenligne den med noget, vi kender fra vores eget solsystem, så minder den mest om Jupiter, fortæller Lars A. Buchhave.
»Det er en stor gasplanet, som har en større radius end Jupiter, men en mindre tæthed. Den er lidt mindre tæt, kan man sige. Men hvor Jupiter når rundt om Solen på knap 12 år, tager Surt en omgang rundt om Muspelheim på kun 5 dage og 17 timer. Så den er ekstremt tæt på sin stjerne og derfor meget, meget varm,« siger han.
Faktisk er overfladetemperaturen på Surt helt oppe på 986 grader celsius, og den tilhører en sjælden kategori af exoplaneter, som kaldes ‘Hot Jupiters,’ og som ifølge Lars A. Buchhave kun udgør omkring 1 procent alle exoplaneter, man hidtil har opdaget.
LÆS OGSÅ: 3.500 exoplaneter opdaget: Sådan finder vi planeter ved fjerne stjerner
Her finder du stjernen Muspelheim
Stjernen, Muspelheim, som Surt kredser om, lever også op til sit nye navn. Faktisk er den 1,2 gange større end Solen og godt og vel 300 grader varmere med en overfladetemperatur på omkring 5.800 grader celsius.
Lars A. Buchhave opdagede Surt tilbage i 2011, fordi han og hans kollegaer havde registreret, at noget af lyset fra stjernen forsvandt, da planeten bevægede sig foran stjernen.
Man kan desværre ikke se Surt med det blotte øje fra Jorden, men ifølge Lars A. Buchhave befinder den sig sydvest for stjernebilledet Cassiopeia, der ligner et ‘W’ på nattehimlen.
Du kan også finde stjernen via linket her.
LÆS OGSÅ: Astronom: Sådan har vi for første gang fundet vand på en måske beboelig exoplanet
\ Dem fem mest populære bud på planetens navn
Hvad enten du synes om navnene Muspelheim og Surt, der indtil i dag hed HAT-29 og HAT-29b, så er det altså folket, der har talt.
De er nemlig blevet navngivet ved en afstemning, hvor de mest populære bud hed:
- Muspelheim/Surt: 1226 stemmer
- Stella Hafniae/Dania: 314 stemmer
- Hygge/Lykke: 241 stemmer
- Store Claus/Lille Claus: 185 stemmer
- Tyge/Sophie: 104 stemmer
Leder efter tegn på liv i rummet
Med en overfladetemperatur på næsten 1.000 grader celsius er der næppe liv at finde på Surt.
Det at lede efter liv er dog faktisk den helt store årsag til, at Lars A. Buchhave leder efter exoplaneter.
Forskerne regner nemlig med, at omkring 25 procent af alle stjerner har en planet i den ‘beboelige zone.’ Det vil sige, at planeten har en fast overflade, en tynd atmosfære og en temperatur, der tillader flydende vand.
»Der er 300 milliarder stjerner i vores egen galakse, Mælkevejen, alene. Derfor er der enormt mange planeter med den samme størrelse som Jorden, som også har den rette afstand fra stjernen til, at flydende vand kan være tilstede – hvilket er en forudsætning for liv. Og at finde liv er det helt store formål med vores forskning,« siger Lars A. Buchhave.
Astrobiolog: Vi bør lede efter liv i rummet uden for ‘den beboelige zone’
Nyt rum-teleskop kan se tegn på atmosfærer i rummet i 2021
Én ting er at finde planeter ligesom Surt, fordi de skygger for deres stjerne. Men det siger ikke meget om, hvorvidt planeten er beboelig.
Her er det meget smartere, hvis man kan se, om planeten har en atmosfære, der indeholder ilt.
»Livet her på Jorden har ændret atmosfæren. Uden liv ville ilten hurtigt forsvinde ud af Jordens atmosfære. Så ilten her er opstået på grund af liv, og den er her stadig på grund af liv. Derfor er det rigtig spændende at lede efter ilt i universet,« siger han.
Og ifølge Lars A. Buchhave står vi på tærsklen til for første gang at kunne lede efter atmosfærer, der ligner vores egen, når James Webb-teleskopet sendes ud i rummet i år 2021.
»Så kan vi for alvor begynde at lede efter jordlignende atmosfærer, fordi vi nu har teknikken til at måle, hvordan lyset fra stjerner absorberes i atmosfæren af de omkredsende exoplaneter,« siger han.
LÆS OGSÅ: Forskere: Vi finder intelligent liv i rummet inden for 20 år
LÆS OGSÅ: Liv kan eksistere meget længere væk fra stjerner, end man troede
\ Historien om Surt og Muspelheim handler om dommedag
Surt er ifølge den nordiske mytologi en ‘ildjætte,’ der hersker over landet eller området Muspelheim mod Syd.
Jætterne var som bekendt gudernes fjender i den nordiske mytologi, og Surt er ingen undtagelse.
Ifølge litteraturen er han nemlig stærkt forbundet med dommedag, også kaldet Ragnarok, fortæller Jens Peter Shjødt, der er professor på Aarhus Universitet og forsker i nordisk mytologi.
»Under ragnarok kommer der jættehære fra både nord og syd, og Surt anfører hæren fra syd. Det er en gruppe af jætter, der kalde Muspelsønnerne,« siger han.
Under Ragnarok skal Surt slås med frugtbarhedsguden Frej, som han ender med at slå ihjel, forklarer Jens Peter Schjødt.
Ud over at give navn til den nye planet, har ildjætten Surt desuden lagt navn til den islandske vulkanø Surtsey, der dukkede op af havet i 1963.
Hvis du vil dykke endnu mere ned i historien om Surt, kan vi nævne, at den stammer den fra den islandske digter Snorre Sturlusons ‘Snorres Edda’ fra cirka 1220 og ‘Vølvens Spådom,’ der er noget ældre, men vanskelig at datere.
Her på redaktionen håber vi imidlertid, at Surt ikke er på vej mod Jorden med sit ildsværd.
