Arktiske drager og en døende stjernes skrig: Se magiske billeder fra stor fotokonkurrence
Fotokonkurrencen 'Astronomy Photographer of the Year' 2024 er skudt i gang, og vi har samlet nogle af de nominerede pletskud her.

Fotokonkurrencen 'Astronomy Photographer of the Year' 2024 er skudt i gang, og vi har samlet nogle af de nominerede pletskud her.
Fotokonkurrencen 'Astronomy Photographer of the Year' 2024 er skudt i gang, og vi har samlet nogle af de nominerede pletskud her.
I år er det 16. gang, at fotokonkurrencen 'Astronomy Photographer of the Year' løber af stablen.
Den britiske fotokonkurrence med navnet, der kan oversættes til 'Årets Astrofotograf', er arrangeret af Royal Museums Greenwich, som kalder konkurrencen for 'verdens største konkurrence for fotografering af rummet'.
Vi har på Videnskab.dk været så heldige, at vi har fået tilsendt de nominerede billeder, som du kan se et udpluk af her.
Det ligner en grøn drage, der slår med sine vinger.
Billedet er taget ved The Arctic Henge i Raufarhöfn, Island.
Dragen er resultatet af en geomagnetisk storm og en gigantisk soludledning.

'En nat med valkyrierne' har fotografen døbt dette farvestrålende billede.
På billedet ses Eystrahorn-bjerget i Hvalnesviti, island på en nat, hvor en kraftig geomagnestisk storm, der forårsagede polarlys, har farvet nattehimlen i alverdens farver.
Ifølge nordisk mytologi var valkyrier en feminin 'guddommelig' magt, der kunne vælge, hvem der skulle falde i krig og ende i Valhal ved Odins bord, skriver Den Store Danske.

Dette billede er resultatet af et team af astrofotografers arbejde. Holdet går under navnet ShaRa.
De gik sammen om at leje et kraftfuldt teleskop, der kunne tage dette billede af kometglobulen CG 4, der ligger i stjernebilledet Agterstavnen.
CG 4 kaldes også for 'Guds hånd'.

Skønt det ligner Mælkevejen, er det en helt anden galakse.
NGC 6744 ligner nemlig vores galakse, men den ligger 30 millioner lysår væk.
Fra Jorden ser NGC 6744 ud til at være omkring to tredjedele af størrelsen af fuldmånen.
Billedet er taget fra et observatorium i Chile.

Et hav af ild.
Billedet her fanger en solplet, der bryder ud ved kanten af Solen, hvor materiale udstødes fra en aktiv vulkan.
Dobbeltfiltre blev brugt til at forbedre kontrasten og den stereoskopiske effekt.

Det ligner næsten 'Newtons Vugge', sådan som de runde objekter står på række.
Men der er dog tale om en solformørkelse, der varede i 62 sekunder.
Fotografen nåede i de 62 sekunder at tage syv billeder, som efterfølgende blev lagt ovenpå hinanden.

På dette billede kan man se Isaac Newton-teleskopet om natten, der ligger på den kanariske ø La Palma.
Selvom det er nat, er nattehimlen badet i mørke farver.
I toppen af højre hjørne ses stjernebilledet 'Svanen'.

Ensomt ser det ud.
Et forladt hus i Namibørkenen i Namibia, der er oplyst af stjernerne.
På nattehimlen kan man se Mælkevejen.

Vi skal tilbage til La Palma.
Her ses bagsiden af Isaac Newton-teleskopet under en meteorsværm.
Fotografen spottede to til tre meteorer i minuttet, da han observerede sværmen.

Røgsløret, der stammer fra en supernova, som findes omkring stjernetegnet 'Svanen', er et populært 'objekt' at tage billeder af blandt astronomifotografer.
Billedets navn er en anerkendelse af Edvard Munchs maleri 'Skriget', og motivet symboliserer skriget, der fortsætter sit ekko gennem rummet efter stjernens død

Hvis du vil se flere billeder, er det muligt at besøge en udvidet fotoudstilling på Royal Museums Greenwich i London.