Det gik vildt for sig, da det enorme månekrater Mare Orientale blev dannet. En meteor med en diameter på 64 kilometer slog ned med så stor en kraft, at mindst 3,4 millioner kubikkilometer af Månens skorpe blevet slynget op og faldt ned igen.
»Det er en fuldstændig sindssyg hændelse. Helt vildt. Og her er der altså tale om et krater, der blev dannet for 3,8 milliarder år siden. Det er helt unikt, at vi nu kan få indblik i så stort et sammenstød,« siger Tais W. Dahl, der er adjunkt på Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet. Han har ikke selv medvirket i den nye forskning, men er ekspert i Jordens udviklingshistorie.
LÆS OGSÅ: Månen bliver bombarderet med meteorer
Krateret er specielt, fordi det nærmest ligner en skydeskive med tre tydelige, koncentriske ringe, hvor den yderste har en diameter på 930 kilometer. Et internationalt hold af astronomer og geologer har brugt data fra de to månesatellitter i NASA's GRAIL-mission til at finde ud af, hvordan sådan en formation kan være dannet.
Fortællingen om det særlige krater på Månen kan læses i to artikler i det videnskabelige tidsskrift Science.
Månens indre er afsløret
GRAIL (Gravity Recovery and Interior Laboratory) var en mission, der havde til formål at kortlægge Månens tyngdefelt i detaljer, og det lykkedes over al forventning. Med de mange data fra missionen kan forskerne finde ud af, hvordan Månen ser ud under overfladen.
De to rumfartøjer passerede hen over Mare Orientale i en højde på kun to kilometer, og deres præcise målinger af tyngdefeltet kan nu bruges til at sammenstykke historien om det voldsomme nedslag.
LÆS OGSÅ: Månemission leverer varen
»Det smukke ved GRAIL-dataene er, at det svarer til at putte Orientale i et røntgenapparat og finde ud af, hvordan overfladens formationer svarer til forholdene under overfladen,« siger geologen og medforfatter til artiklen Jim Head fra Brown University i USA i en pressemeddelelse fra universitetet. Jim Head har studeret Mare Orientale i mere end 40 år.
Ét nedslag gav tre ringe
»Vi vil gerne vide, hvorfor strukturerne på Månen ser ud, som de gør – hvad der helt præcist er sket. Her har forskerne brugt data fra satellitter til at modellere et stort krater af denne type. Det er aldrig gjort så detaljeret før,« fortæller Tais W. Dahl.
»Ved første øjekast ligner det jo tre kratere fra tre meteornedslag, men der er altså tale om et enkelt nedslag, hvor efterfølgende kollapser har dannet de tre ringformede strukturer. «
LÆS OGSÅ: Lavafund omskriver Månens historie
Da meteoren ramte, blev der i første omgang dannet et krater med en dybde på op til 180 kilometer. Siderne af krateret faldt hurtigt sammen, og ved denne proces opstod der en forhøjning i midten af krateret. Den nåede helt op på en højde af 140 kilometer, hvorefter også den faldt sammen, så resultatet blev kraterets inderste ring. Det skete alt sammen i løbet af 13 minutter.
De to ydre ringe opstod ved efterfølgende forkastninger. I timerne efter nedslaget blev krateret fyldt med materiale fra månens kappe, og da dette materiale satte sig, opstod de forkastninger, der nu kan ses som de to yderste ringe.
Svært at se fra Jorden
Det oprindelige krater, der blev dannet ved selve nedslaget, er der ikke længere. De efterfølgende geologiske processer rykkede grundigt rundt på månelandskabet, så det er ikke til at se, at det første krater udbredte sig til et sted imellem de to inderste af de nuværende ringe.
Krateret ligger i øvrigt helt yderst til venstre på den side af Månen, der vender i vores retning, og det er svært at få øje på fra Jorden. Det er langt nemmere at se Mare Orientale på billeder fra satellitter, der kredser om Månen.
Mare Orientale er et af de yngste og bedst bevarede af de store kratere på Månen. Det opstod omkring slutningen af det, som astronomer kalder 'Det store bombardement', hvor det indre af Solsystemet fik besøg af utallige meteorer, herunder den 64 kilometer store svend, der kom farende med en hastighed af cirka 54.000 kilometer i timen.
Forskerne bag studierne håber, at deres arbejde fører til en generelt bedre forståelse af, hvordan store nedslagskratere har påvirket landskabet på kloderne i Solsystemet, herunder også på Jorden.
