Lavafund omskriver Månens historie
Store lavakratere er blevet fundet i Månens undergrund. De viser, at der for flere milliarder år siden flød lava ud gennem revner i Månens overflade. Det vender op og ned på tidligere teorier.

Her ses de geometiske former på Månens overflade. Det er meget tydeligt, at disse ikke er runde og derfor ikke kan være blevet skabt ved et nedslag. (Kilde: Kopernik Observatory/NASA/Colorado School of Mines/MIT/JPL/GSFC)

Her ses de geometiske former på Månens overflade. Det er meget tydeligt, at disse ikke er runde og derfor ikke kan være blevet skabt ved et nedslag. (Kilde: Kopernik Observatory/NASA/Colorado School of Mines/MIT/JPL/GSFC)

 

Når vi kigger på Månen, er et af de mest slående træk på overfladen de mørke områder.

Dette sletteområde, der har navnet Oceanus Procellarum ('Stormenes ocean'), er anderledes end omgivelserne.

Astronomerne har indtil for nyligt troet, at sletten er blevet skabt af et enormt nedslag, der har fået et område på 3.200 kilometer i diameter til at smelte, og at det satte sig, som vi nu ser det, da det størknede igen.

Nye data fra NASAs GRAIL-mission viser dog, at Månen har haft en langt mere dynamisk historie end hidtil troet. 

Kort over målingerne af Månens masse afslører, hvordan undergrunden ser ud. Illustr: NASA/Colorado School of Mines/MIT/JPL/Goddard Space Flight Center

GRAIL-missionens to rumsonder Ebb og Flow (Ebbe og Flod) har målt de små forskelle, der findes i tyngdekraften på Månens overflade. Alt, der har en masse, har også en tyngdekraft, og ved at måle hvor stor tyngdekraften er over hele Månens overflade, kan GRAIL-missionen sige noget om, hvordan massen er fordelt. Målingerne blev sidenhen til et kort, som du kan se her i artiklen.

 

Store mængder lava sivede engang ud af Månens overflade

GRAIL har vist, at Oceanus Procellarum er omringet af en mærkelig firkantet form, der ligger under Månens overflade. Denne form kan ikke være dannet ved et nedslag, så det er nogle helt andre hændelser i Månens fortid, der har ført til dannelsen af disse former.

Forskerne bag GRAIL-missionen forslår, at denne firkant er blevet skabt, da Månens overflade har strukket sig og revnet, ligesom når de tektoniske plader bevæger sig og skaber jordskæv her på Jorden. Revnerne har lukket store mængder lava ud, og lavaen er så flydt ud over sletten, der engang var en dal. Det har skabt det mørke område, vi kender i dag.

Forskerne estimerer, at lavastrømmen stoppede for 3,5 milliarder år siden. Disse sprækker kendes godt fra andre steder i solsystemet, heriblandt Jorden og Venus. Men at de også findes på Månen, vidner altså om en meget mere dynamisk måne end førhen troet – og forskerne må nu til at skrive Månens historie om.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker