Er velfærdsstaten på vej ud?
Den økonomiske krise har givet mange overskrifter om nedskæringer, besparelser og forandringer i velfærdstater – ikke kun i Danmark. Spørgsmålet er om den traditionelle velfærdsstat er på vej ud?

Velfærdsstater er ikke på vej ud, men – som tidligere - under forandring, med mindre vægt på den offentlige sektors rolle end tidligere. (Foto: Colourbox)

Velfærdsstater er ikke på vej ud, men – som tidligere - under forandring, med mindre vægt på den offentlige sektors rolle end tidligere. (Foto: Colourbox)

 

Siden den finansielle krise startede i slutningen af 2008 har mange velfærdstater, især i Europa, foretaget markante forandringer i den offentlige sektor, dens størrelse og dens indretning.

Store offentlige statsunderskud og vanskeligheder med at opfylde formelle krav om størrelsen af det årlige statsunderskuds størrelse inden for EU har sammen med høje niveauer for statsgæld i en række lande medført dramatiske forandringer i en række landes velfærdssystemer.

En af forklaringerne på underskuddene har været de store bankgarantier en række lande i EU og også USA stillede.
Nedgangen i den økonomiske aktivitet betød også højere ledighed og dermed større offentlige udgifter og færre offentlige indtægter.

Velfærdsstaters fokus er flyttet

Der har været reduktioner i udgifterne til den offentlige sektor, herunder i nogle lande direkte sænkning af de offentlige ansattes lønninger.

Der har været og er fortsat høje niveauer for arbejdsløshed, herunder ikke mindst for unge i de fleste europæiske lande.

Der har i mindre omfang været foretaget justeringer af skatter og afgifter.

Velfærdsstaters fokus i Europa har dermed flyttet sig fra at prøve at levere mere og bedre velfærdsservice, til et langt større fokus på hvordan udgifterne kan reduceres, eller at områder kan flyttes fra den offentlige til den private sektor.

Besluttede forandringer i velfærdsstater er dermed i højere grad end tidligere tiders mere ideologisk prægede argumenter om relationen mellem stat og marked i højere grad begrundet i en ren økonomisk nødvendighedsargumentation.

Det er dog vanskeligt præcist at vide, om retorikken blot er ændret, fordi det har gjort det lettere at ændre i velfærdsstaten med disse argumenter - et såkaldt åbent vindues mulighed - end det har været tidligere.

Presset på velfærdsstaten

Presset på velfærdsstater som følge af demografiske forandringer har også haft betydning.

Overraskende nok har de nordiske velfærdsstater i højere grad end andre lande i Europaværet i stand til at opretholde en mere universel tilgang og med mindre dramatiske forandringer på de centrale områder, end dem der er set i en række andre europæiske lande.

En mulig forklaring herpå kan være, at velfærdsstaterne er mere grundfæstede i de nordiske lande, men kan også have sammenhæng med, at de på trods af myter om andet, ikke er dyrere end andre velfærdsstater, men blot har en anden tilgang og vej til at levere og finansiere velfærdsstatlige ydelser.

Bent Greve er professor i samfundsvidenskab med særligt henblik på analyser af velfærdsstater og velfærdssamfund, som især analyser social- og arbejdsmarkedspolitik samt finansiering af velfærdsstater ofte i komparativ belysning. Har derudover de seneste år også forsket i lykke.

Dertil kommer, at de nordiske lande i højere grad havde mulighed for, omend på et relativt beskedent niveau, at kunne føre en mere ekspansiv økonomisk politik og dermed reducere virkninger på ledighedens omfang i højere grad end de andre lande i Europa.

Hermed ses en antydning af, at historiske beslutninger stadig har en indvirkning på landenes udvikling – en form for path-dependency - om end der samtidig sker justeringer og forandringer som medfører, at der i stigende omfang kan stilles spørgsmåltegn ved, om den historiske forståelse af de Nordiske velfærdsstater stadig kan genfindes.

Et ønske om i højere grad at målrette ydelser mod dem der har mest behov, synes at være en konsekvens af forståelsen for, hvilke forandringer der er brug for med henblik på at reducere de offentlige udgifter. De langsigtede konsekvenser heraf står dog ikke klart.

 

Eksempler på forandringer i velfærdsstater

Der har i liberale velfærdsstater, som eksempelvis Irland og Storbrittanien, været markante forandringer og nedskæringer i velfærdsstaterne. Holland, som normalt i højere grad minder om de nordiske lande, har også foretaget store ændringer i velfærdsstaten.

Der har samlet, udover offentlige besparelser, også været fokus på forskellige former for ændringer i arbejdsmarkedspolitikkens aktivering og herunder job-deling.

Offentlige besparelser har handlet om alt fra direkte nedsættelse af offentlige ydelser og offentlige ansattes lønninger, til langsommere indeksering af sociale ydelser, senere pensionsalder og mindre velfærdsservice.

Det er ikke fuldstændig de samme typer af forandringer der er set i alle lande, om end der er fællestræk.

Krisen har også vist, at den grad landene påvirkes af forandringerne i høj grad har sammenhæng med, i hvilket omfang landene påvirkes af den globale økonomiske krise. Det er derfor Australien, som grundet sin tættere tilknytning til kinesisk økonomi, i mindre grad end de fleste lande i Europa har haft bedre muligheder for at komme igennem den økonomiske krise.

 

Konklusion

Det ser samlet ud til, at der fortsat i mange lande er en forståelse for, at staten har en central rolle til at skabe rammebetingelser og støtte, der skal bidrage til, at der er social tryghed, men også at de offentlige aktiviteter har en form for socialt investeringsperspektiv. 

Det vil eksempelvis sige levering af børnepasning til en rimelig pris og med høj kvalitet, idet det både giver børnene gode opvækstmuligheder og for en ligestilling mellem mænd og kvinder i at have mulighed for at kombinere arbejds- og familieliv.

Velfærdsstater er dermed ikke på vej ud, men – som tidligere - under forandring, med mindre vægt på den offentlige sektors rolle end tidligere. Om billedet igen ændrer sig, når der kommer økonomisk vækst, er ikke klart.

Yderligere argumenter og flere detaljer kan findes i Greve, Bent (2012 (ed.)); The Times They are Changing? Crisis and the welfare state. Oxford, Wiley and Blackewell.
 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk