Hvordan måler man lykke? Og hvorfor er danskerne et af verdens lykkeligste folk?

Hvert år i marts udkommer World Happiness Report, som vurderer hvilke lande, der er de mest lykkelige, og dermed også hvilke der er de mindst lykkelige.

Danmark og de andre nordiske lande er typisk blandt de mest lykkelige lande. I år ligger vi på andenpladsen, kun overgået af Finland.

Men hvordan måler man noget så uhåndgribeligt som lykke? Kan det overhovedet måles? Og er der nogle metoder, der giver et mere retvisende svar end andre?

Sådan måles lykke i rapporten

Der er mange organisationer, som undersøger lykke. Typisk sker det ved, at de sender spørgeskemaer ud, hvor deltagerne bliver bedt om at svare på, hvor tilfredse de er med deres liv.

Når man deltager i undersøgelsen til World Happiness Report, bliver man bedt om at bedømme sit nuværende liv på en skala fra nul til ti.

OECD bruger nogenlunde samme tilgang. De spørger folk, hvordan de bedømmer deres liv som helhed, og ikke blot deres nuværende følelse af hvor godt et liv de har.

Eurostat bruger også samme tilgang til at måle, hvor tilfredse folk er med deres liv. Metoden har også været brugt i en enkelt dansk undersøgelse fra 2015, hvor der er data for en række kommuner.

European Social Survey, der er et tilbagevendende projekt drevet af forskere, skiller sig ud ved at spørge på en lidt anden måde. De spørger folk, hvor ofte de har følt sig lykkelige i løbet af den seneste uge på en skala fra et til fire. Ét er sjældent eller overhovedet ikke, og fire betyder det meste af tiden.

Lykke oversættes til tilfredshed

Et fællestræk ved lykke-undersøgelser er, at de alle bygger på spørgeskemaer.

Deltagerne bliver spurgt om, hvor tilfredse de er med deres liv. De bliver dog ikke spurgt om tilfredsheden lige nu og her, men livstilfredshed over længere tid.

World Happiness Report anvender data fra Gallup World Poll, hvor cirka 1.000 personer hvert år bliver spurgt om deres livstilfredshed, som sammenlægges og vises med gennemsnit for en treårig periode.

Anvendelsen af data fra spørgeskemaer på dette område er ikke så anderledes end på andre samfundsvidenskabelige områder. Der vil være en statistisk usikkerhed, som handler om, hvor mange der er blevet spurgt.

Jo færre der spørges, desto større er den statistiske usikkerhed. Der vil altid være usikkerhed ved en spørgeskemaundersøgelse, uanset hvad der spørges til.

Siger det noget om lykke?

Lykkestudier siger altså noget om, hvordan folk opfatter deres liv ud fra en samlet betragtning, og det bruges til at sige, hvor lykkelige de er.

Faktisk kommer mange af de forskellige undersøgelser til nogenlunde samme resultater uanset måden, spørgsmålene bliver stillet.

Svarene kan naturligvis være påvirket af, om den enkelte person lige har været udsat for en meget positiv eller negativ situation. Men det er et mindre problem, når man udregner gennemsnittet.

Undersøgelserne giver et indtryk af folks livstilfredshed i forskellige lande, og det kan godt betragtes som udtryk for, hvor lykkelige de er. Men det siger ikke noget om, hvilket liv man skal leve for at være lykkelig. For det afhænger af den enkelte persons præferencer.

Kulturelle forskelle og tidsbestemte forandringer

Der kan naturligvis være et problem, når man skal sammenligne svar på tværs af lande, da spørgsmålene kan opfattes forskelligt i forskellige kulturer.

Det kan give forskelle i svar, men samtidig kan ændringer i lykkeniveauet over tid skyldes store ændringer i samfundet som eksempelvis finanskrisen. Her oplevede folk usikkerhed og højere arbejdsløshed, hvilket påvirkede deres lykke i negativ retning.

Derimod viste 2024-rapporten, at COVID-19 som udgangspunkt ikke havde haft en negativ indvirkning, blandt andet fordi der i mange lande var øget social hjælpsomhed.

Der kan peges på en række faktorer, der påvirker hvor højt et land scorer i lykke-undersøgelser.

Det gælder for eksempel hvor rige landene er (målt ved BNP per indbygger). Det handler om graden af social støtte, der er et udtryk for, om personer har problemer og modtager hjælp.

Frihedsmuligheder, antallet af sunde leveår og graden af korruption har også en betydning. Derfor giver det god mening, at de nordiske lande ligger i top på lykkelisten.

Lykkelige velfærdsstater

Overordnet anses de nordiske velfærdsstater for at kunne bidrage til, at mennesker i de nordiske lande ofte er mere lykkelige end i andre lande. Det følger af den sociale og økonomiske tryghed.

Den danske velfærdsstat har en betydning, men vi har også tillid til hinanden i Danmark, hvilket kan bidrage til lykke.

Tillid påvirker lykken, fordi vi kan stole på en aftale med andre mennesker, at domstolene dømmer retfærdigt og at vi bliver behandlet ens. I øvrigt gør tillid det lettere at drive virksomhed.

Personer med højere indkomst er ofte mere lykkelige end andre, omend virkningen på niveauet af lykke aftager i takt med at indkomsten bliver højere.

Også befolkningens uddannelsesniveau spiller ind på deres niveau af lykke, og det samme gør deres arbejdsforhold.

Alders indvirkning på lykke

Analyser viser ofte, at lykke følger en U-formet kurve. Vi er mest lykkelige som unge og ældre, og mindst lykkelige omkring midten af fyrrerne.

Det skyldes blandt andet, at mange kan have svært ved at få arbejds- og familielivet til at hænge sammen.

I nedenstående figur er udviklingen vist for fire aldersgrupper i Danmark siden 2008. Det er dog værd at huske på, at usikkerheden er større her.

Den statistiske usikkerhed på data er større, når der ses på aldersgrupper. Det skyldes, at der for alle aldersgrupper spørges 1.000 per år - det vil sige for de tre år, der indgår hvert år, i alt 3.000. Det er tilstrækkeligt til at data er sikre, men usikkerheden bliver større, når de deles ud på fire grupper.

Danmark har knækket u-kurven for lykke

Figuren viser overraskende, at U-kurven ikke længere er at finde i Danmark. De unge under 30 år er nu den aldersgruppe, der er mindst lykkelig.

Samtidig viser den, at den ældste aldersgruppe fortsat er blandt de mest lykkelige, og de to andre midtergrupper ligger imellem disse to aldersgrupper.

Det kan muligvis hænge sammen med, at gruppen går op til 30 år, og at der i de seneste år har været vanskeligheder med økonomi og levestandard for de 25- til 30-årige i Danmark.

I år viser World Happiness Rapport samtidig, at hvis niveauet for lykke stiger for de 45 til 60-årige, vil Danmark kunne nå samme niveau som Finland.

Finland ligger højest samlet set, men har især et højere lykke-niveau for de 45-60 årige i forhold til Danmark. Danskere over 60 år er ud fra rapporten også dem, der ligger blandt de lykkeligste i hele verden, og også højere end de andre aldersgrupper som vist i figuren.

Hvad gør os lykkelige?

Det er muligt at måle, om folk er lykkelige, og vi kender også nogle af årsagerne til folks lykkefølelse.

Men vi kender ikke altid de relevante årsagssammenhænge, eksempelvis når gifte er lykkeligere end enlige. Skyldes det mon, at folk er lykkelige, fordi de er gift, eller at de bliver gift, fordi de er lykkelige?

Vi kan heller ikke bruge resultaterne til at sige noget om, hvordan det enkelte menneske skal leve sit liv for at blive lykkelig.

Men på baggrund af forskning kan vi sige, at trygge sociale og økonomiske rammer kan bidrage til, at mennesker lever et liv, de er tilfredse med. Og det er en rimelig god indikator for lykke.