Et forskerteam fra University of Illinois har netop publiceret et studie, hvor de beskriver et nyt superbatteri, der er i udvikling. Batterierne er bittesmå, men samtidigt super kraftige. Det skriver forskning.no.
Størrelsen og ydelsen i batteriene kan betyde, at elektroniske enheder kan blive langt mindre i fremtiden. Batteriene er dertil opladelige, med en ladetid som er tusind gange hurtigere end nuværende teknologi.
»I de seneste årtier er elektronikken blevet mindre og mindre. De tænkende dele i computere er blevet små, men batterierne har ikke udvilket sig i samme retning. Det her er en mikroteknologi, som kan ændre på det,« siger leder af forskningsgruppen, William P. Bliss i en pressemeddelelse.
Indtil nu har batterier balanceret mellem kraft og energilagring, men man har måtte prioritere én af delene. Til opgaver, som kræver meget kraft, har batterierne kunnet frigive energi hurtigt, men samtidig har mængden af energi, som kunne lagres, været lille. Omvendt kan batterier, som lagrer meget energi, ikke levere den samme store kraft.
Men nogle opgaver kræver det bedste fra begge verdenener, og det er præcist det, som de nye batterier kan levere ifølge de amerikanske forskere.
»Vi udforsker et nyt område inden for energilagringen, som ikke er tilgængelig med dagens teknologi,« siger William P. Bliss.
Ved at tilføre en særlig tredimensionel struktur til batteriernes indre, bliver batterierne i stand til at lagre og frigive energi endnu bedre end før.
De mikroskopiske strukturer bygges af en række sfærer, der pakkes tæt sammen i et gitter og fyldes med metal. Herefter bliver sfærerne opløst, og tilbage er et rammeværk af metal, som ligner en svamp.
Forskergruppen fandt herefter en måde at tilføre anoder og katoder til den mikroskopiske svampestruktur og gjorde det dermed til et funktionelt batteri.
I terorien kan de nye batterier give os mobiltelefoner, der kan lades op på et sekund, nye kreditkort eller elbiler, som kun skal oplades i et par minutter.
LÆS OGSÅ på Videnskab.dk:
Udfordringer holder i kø for fremtidens superbatteri
MR-skanning afslører batteriers indre
Graphen-svipser kan kickstarte energirevolution