KORT NYT FRA UDLANDET:
De kæmpestore Sauropod-dinosaurer forlod formentlig ikke jævnligt landjorden for at svømme, som man hidtidigt har troet. Det skriver phys.org.
En international forskergruppe ledet af China University of Geosciences i Bejing har på ny undersøgt nogle usædvanlige fossile dinosaur-fodspor i det nordlige Kina.
De 120 millioner år gamle spor ser ud til at stamme fra firbenede sauropod-dinosaurer, men dinosaurerne har kun efterladt fodspor fra to af deres fødder.
Derfor har man tidligere troet, at de svømmede, men nu har det internationale forskerhold altså fundet bevis på, fodsporerne sandsynligvis stammer fra gående Sauropod-dinosaurer.
»Ingen vil påstå, at disse enorme dinosaurer kunne vandre rundt på deres bagben alene; de ville falde forover. Men vi kan alligevel bevise, at de var gående, fordi fodsporerne er de samme som i mere sædvanlige fodspor, der udgøres af alle fire fødder. I dette tifælde ser vi bare ikke håndaftrykkene. Hvis dinosauerne havde svømmet med deres bagben dinglende ned, ville nogle af fodsporene være skrabemærker, fra når foden skrabede bagud,« siger professor i palæontologi ved China University of Geosciences Lida Xing, som er ledende forsker på studiet, ifølge phys.org.
Sauropod-dinosaurerne gik formentligt på blødt sandt, hvor deres bagben er blevet presset dybere ned end forbenene. Derfor har forbenene ikke efterladt blivende fodspor.
Forskerne understreger, at deres opdagelse ikke nødvendigvis betyder, at sauropod-dinosaurerne ikke også svømmede til tider.
Det nye studie er publiceret i tidsskriftet Scientific Reports.
Læs mere:
Sådan finder du dinosaurer i Danmark
Derfor holdt dinosaurerne sig fra ækvator i 30 millioner år
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lsd