Der suser nu så mange stumper affald rundt i rummet, at antallet af skrotdele vil øges, selv hvis der ikke sendes nye satellitter op i rummet. Det skriver Ing.dk.
Tilstanden er døbt Kesslers syndrom efter Don Kessler, der tidligere har været chef for Nasas rumskrotprogram, og som tilbage i 1978 beskrev fænomenet, hvor omfanget af rumskrot er så stort, at det vil medføre en kaskade af sammenstød, hvor dele vil støde ind i nye dele.
»Ja, jeg mener, at det er klart, at vi har nået et punkt, hvor, hvad der er kaldt ‘Kessler Syndrome’, vil styre omfanget af affald i kredsløb,« siger Don Kessler til ing.dk.
Det er ikke mindst det affald, der er i såkaldt lavt kredsløb om Jorden, hvor også den internationale rumstation ISS er placeret, der er udgør et problem for satellitter og andre rumfartøjer. Tusindevis af rumskrotdele er over 10 cm, hvilket vil være fatalt, hvis skrotstykket rammer en satellit eller ISS.
»Vi ved fra antallet af buler i overfladen på rumfartøjer, der er vendt tilbage fra rumflyvninger, at antallet af rumskrotdele, der er større end 1 mm og selv større end det, løber op i tocifret millionantal,« uddyber Don Kessler.
»Over de seneste 15 år er det internationale rumskrotsamfund kommet til den forståelse, at det lave kredsløb allerede har nået et punkt, hvor mængden af rumskrot øges ved tilfældige kollisioner i et større omfang, end skrot fjernes som følge af at blive suget ind i Jordens atmosfære, selv hvis der ikke sendes nye genstande ud i rummet.«
