At intet kan overgå lysets hastighed har været kendt, siden Albert Einstein fremsagde sin relatitivetsteori i 1905.
Lyset var hurtigere end alt. Punktum.
Men nu er dette udsagn blevet sat gevaldigt på prøve. Og det vækker stærke reaktioner hos fysikere verden over, skriver nyhedsbureauet AP.
For vildt til at være sandt
Forsøget er udført på det schweiziske CERN-institut, der forsker i partikelfysik. Her fik man nogle partikelelementer til at bevæge sig hurtigere end lysets hastighed.
Fysikere har beskrevet forsøgets resultat som ’chokerende’ og ’som at tro på et flyvende tæppe’.
»De fleste har en følelse af, at det bare ikke kan være rigtigt. Kan dette være reelt?« siger James Gillies, talsmand for CERN.
Fordi udmeldingen strider mod alt, hvad man troede, man vidste, skal der nu laves lignende, uafhængige forsøg andre steder i verden.