Claus Hjort Frederiksen (V) og politiske kommentatorer har forarget kommenteret på, at Sverigedemokraterne bliver holdt uden for indflydelse efter det svenske rigsdagsvalg. ’Det er aldrig sket i Danmark’, lyder det.
Men dér tager de fejl. I det meste af 1900-tallet gjorde partierne i det danske Folketing præcis det samme, som sker i Sverige lige nu. Det skriver Videnskab.dk’s blogger Iben Bjørnsson på Koldkrigsbloggen.
I 1930erne blev det danske nazistparti og kommunisterne holdt uden for indflydelse. Og efter Anden Verdenskrig fortsatte udelukkelsen af Danmarks Kommunistiske Parti – både i Folketing og lokalpolitik.
»Når man nu vil udtale sig om, hvorvidt noget nogensinde er sket før, eller kunne tænkes at ske, så kunne det være meget rart, hvis man lige tjekkede det først.«
»For jo: vi kunne sagtens - præcis som svenskerne gør det nu - finde på at isolere et politisk parti i Danmark, hvis vi føler os tilstrækkeligt frastødt eller truede af den ideologi, det repræsenterer. Det er ikke ret lang tid siden, vi faktisk gjorde det,« skriver Iben Bjørnsson, der er historiker og postdoc ved Københavns Universitet.
Forskere skal ikke blande sig i journalisternes arbejde
Iben Bjørnssons røffel til politikernes og mediernes historieløshed er ikke det eneste guf i Videnskab.dk’s blog-skål. Gunver Lystbæk Vestergård arbejder på en ph.d.-afhandling om videnskabsjournalistik, og hun gør sig til talskvinde for, at forskerne skal blande sig uden om, hvordan journalister beskriver deres forskning.
»Af en eller anden grund er det blevet legitimt i dansk videnskabsjournalistik lige at sikre sig rygdækning ved at sende artiklen omkring en eller flere kilder, og af nogle medier opfattes det endda som et kvalitetsstempel.«
»Når artiklen sendes til gennemsyn, er det ofte med et ønske om at luge ud i fejl. I Danmark har vi meget høj fokus på, at artiklen skal være korrekt, men idéen om at jo mere korrekt en videnskabsnyhed er, jo større kvalitet, er en fejlslutning,« skriver Gunver Lystbæk Vestergård.
Du kan læse hvorfor i indlægget: ’En fri presse er fri til at lave fejl’.
Mars-fartøj bliver ikke brugt godt nok
Har man mere lyst til at læse om kvaliteten af den forskning, der kommer fra NASA’s rumsonder, kan man kaste sig over blog-indlægget ’Curiosity møder hård kritik’, der er forfattet af Henrik og Helle Stub, Cand.scient. i astronomi, fysik og matematik.
En intern NASA-analyse af Mars-fartøjet Curiosity peger på, at det sindssygt dyre stykke teknologi bruger for meget tid på at køre rundt på Mars, og for lidt på at tage prøver.
»Hvis Curiosity følger sin plan, vil der i løbet af de første fire år kun være foretaget i alt 13 målinger af undergrunden, hvilket anses for alt for lidt i forhold til de kostbare laboratorier, Curiosity kører rundt med,« skriver Henrik og Helle Stub.
Mange andre godter
Går du på yderligere opdagelse i de seneste ugers blog-arkiver, finder du hurtigt endnu flere spændende og tankevækkende analyser. Blandt andre følgende:
-
I film som 'Rumrejsen år 2001', 'Terminator' og 'The Matrix' kan kunstig intelligens utroligt meget. Men Hollywoods senarier kan ikke blive virkelighed. Hvorfor det er sådan, skriver Erik David Johnson, cand.it, om i ’AI på Det Store Lærred’.
-
Videnskabsformidling til børn indeholder som regel moralske budskaber ala ’ Videnskab er godt for dig og for samfundet’. Det skriver Kristian H. Nielsen, lektor ved Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet i indlægget ’Videnskab for børn’.
- Thore Bjønvig, mag.art i religionsvidenskab, fortæller om en ny tegneserie om rumfart ’Den grønne pige’. Det foregår i indlægget ’Ny tegneserie om rumfart for børn’.
1-2-3 – læs!
