Vi styrer direkte mod fire grader varmere vejr om 50 år, skriver Ingeniøren.dk på baggrund af en forskningrapport lavet til Verdensbanken. Sydeuropæiske lande omkring Sydeuropa får somre med mere ekstreme hedebølger end nogensinde set, konkluderer rapporten også.
Temperaturen kommer til at stige så voldsomt, hvis vi ikke nedbringer CO2-udslippet markant. Især fattige egne står foran en katastrofe, konkluderer forskere i den nye rapport.
Rapporten, som er skrevet af Potsdam Institute for Climate Impact Research and Climate Analytics for Verdensbanken, er et sammenkog af den seneste videnskabelige litteratur om klimaforandringer.
Rapporten udpensler først og fremmest de kvaler, der overgår klodens befolkning, hvis temperaturen stiger med fire grader i forhold til niveauet fra før industrialiseringen. Men den slår også fast, at det ikke er noget skrækscenarium. Tværtimod skal der handling til for at forhindre det.
»Ellers kan en global opvarmning på fire grader indtræffe så tidligt som i 2060, og det stopper ikke der,« lyder Verdensbankens advarsel i følge Ingeniøren.dk:
»2100 bliver ikke endepunktet: En yderligere opvarmning til niveauet over seks grader, med adskillige meters øget vandstand, bliver sandsynligvis virkelighed i de kommende århundreder.«
Verdensbanken opremser dernæst, hvad der indtil videre er sket:
Temperaturen steget 0,8 grader. Det skyldes, at CO2-koncentrationen i atmosfæren ikke har været højere i 15 millioner år. Og udslippene stiger stadig år for år.
»Alle verdens regioner bliver berørt, men de fattige og mest sårbare bliver hårdest ramt,« skriver Verdensbankens præsident, Jim Yong Kim, i rapportens forord.
I følge Ingeniøren konkluderer rapporten blandt andet, at vi får somre, som er varmere end de mest ekstreme hedebølger, vi hidtil har oplevet. For eksempel kan den varmeste juli i Middelhavsområdet blive ni grader varmere end den hidtidige varmerekord for juli.
Større konsekvenser får det dog for troperne, som ifølge rapporten »sandsynligvis vil opleve hedebølger af en størrelse og en varighed, som ikke tidligere er set.«
Da vandstanden stiger, bliver befolkningen i lavtliggende egne tvunget til at forflytte sig. Det gælder også dem, som bor nær nogle floder. Nilen og Ganges ventes at skulle bortlede 20 procent mere vand i regntiden, hvis temperaturen stiger blot to grader. Med fire graders temperaturstigning er der udsigt til jævnlige oversvømmelser.
Helt omvendt er det for andre floder, herunder Donau, Amazonas og Mississippi. De vil miste mellem 20 og 40 procent af deres vand ved de to graders temperaturstigning. Det bliver dobbelt så slemt med dobbelt så stor stigning.
Mere ekstremt regnvejr og flere tørkeperioder går også ud over høsten. De seneste forskningsresultater viser, at når temperaturen kommer over et vist niveau, falder udbyttet drastisk. I USA har det vist sig at være 29 grader for majs og 30 grader for soja.
Også verdenshavene bliver hårdt ramt. De har allerede optaget 90 procent af varmen fra de temperaturstigninger, der har fundet sted. Samtidig bliver de forsuret af den ekstra CO2.
Læs også:
Klimaforandringer bag Mayaernes undergang
Video-foredrag: Ekstremregn, oversvømmelser og klimaforandringer
