KORT NYT FRA DANMARK:
Hvis du er kandidat- eller ph.d.-studerende, så er det måske værd at overveje at blive tilknyttet det nye forskningsprogram Graduate Research Opportunities Worldwide (GROW).
Dermed har du nemlig mulighed for at få et forskningsophold i 2-12 måneder under det amerikanske National Science Foundation (NSF), skriver Det Frie Forskningsråd.
Forskningsprogrammet er et samarbejde mellem NSF og Det Frie Forskningsråd (DFF), og er et tilbud til studerende inden for natur- og teknisk videnskab, samt samfundsvidenskab.
Du skal desuden have en Sapere Aude: DFF-Forskningsleder, Sapere Aude: DFF-Topforsker eller DFF-Forskningsprojekt 1, 2 eller 3 bevilling for også at opnå bevillingen til forskningsopholdet.
Du kan ikke søge forskningsopholdet igennem DFF, men skal i stedet indsende ansøgningen til NSF, efter forudgående aftale med en DFF-bevillingshaver,
NSF’s opslag (”Dear Colleague Letter”) med krav til ansøgningen og ansøgningsfrist offentliggøres i efteråret 2015 på NSF’s hjemmeside og vil også være tilgængeligt på Udannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside efter offentliggørelsen.
Ansøgningsfristen forventes at være medio december 2015.
Læs også:
































