KORT NYT FRA DANMARK:
Danske grise skal måske fremover fodres med muslinger og søstjerner fra Limfjorden. Muslingerne har den egenskab, at de optager næringsstoffer fra fjordene og kan dermed være et vigtigt bidrag til at reducere virkningen af forureningen af fjordene fra for eksempel svinegårdene. Det skriver au.dk.
I alt seks grise bliver i den kommende tid fodret med muslinger og søstjerner for at undersøge, om det kan være et alternativ til andre proteinkilder som soja og fiskeaffald. Både når det kommer til kvaliteten af proteinerne og om det økonomisk kan betale sig at hale dyrene op fra havet.
»Vi arbejder ud fra et koncept om såkaldt kompensationsopdræt af muslinger, hvor næringsstofferne fra landet og landbruget, der tilføres fjordene, kan komme på land igen i form af for eksempel svinefoder med protein fra muslinger og søstjerner,« siger Jan Værum Nørgaard, projektdeltager og lektor på Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.
Det nye forskningsprojekt bliver foretaget af Aarhus Universitet, Dansk Skaldyrcenter og Lumino A/S.
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne
Læs også:
Grise med modermærke-kræft kan gøre os klogere