Modermærkekræft er en af de hyppigste kræftformer hos unge mennesker. Lidelsen forekommer også i dyreverdenen – selv hos svin, der jo ellers slagtes i en meget ung alder.
Da grisen på mange måder ligner os mennesker, er det muligt, at vi ved at studere modermærkekræft hos svin kan lære mere om årsagerne til, at sygdommen opstår hos mennesket og give ideer til udvikling af diagnostiske tests og behandlingsmetoder.
I mit ph.d.-projekt anvender jeg antistoffer mod kræftceller i pigmenterede svulster hos slagtesvin til at undersøge, om kræftcellerne spreder sig til de lymfeknuder, der dræner det område af huden, hvor grisen har svulster.
Antistofferne anvendes også til at få en bedre forståelse af hvilke celler og mekanismer, som fører til, at pigmenterede svulster hos svin ofte svinder ind igen uden nogen form for behandling.
Svin er arveligt disponerede
Kræft opstår, når kroppens celler begynder at dele sig uhæmmet, hvorved der dannes svulster (tumorer). Ved modermærkekræft udgår tumoren fra hudens pigmentceller (melanocytter), som danner det mørke pigmentstof melanin.
Mørkfarvede plamager i huden og andre organer kan ses i forbindelse med medfødte eller erhvervede ansamlinger af normale pigmentholdige celler i vævet. Denne tilstand kaldes melanose og er vigtig at adskille fra melanomer, som består af ansamlinger af forandrede og abnorme pigmentceller i vævet.
Hos svin inddeler man melanomer i godartede og ondartede, mens man hos mennesker kalder godartede melanomer for nævi og ondartede melanomer for malignt melanom eller modermærkekræft.
Hos mennesker er ultraviolet bestråling fra sollys og solarier den væsentligste årsag til modermærkekræft. Hos svin derimod er der ikke påvist nogen sammenhæng mellem ultraviolet bestråling og udviklingen af melanomer, men visse svineracer er arveligt disponerede for at udvikle melanomer, og for eksempel udvikler 85 procent af forsøgsgriseracen Sinclair minipig ondartede melanomer inden for de første leveår.
Vigtigt, at kræftsvin ikke havner i køledisken
Ifølge dyrlæge Heidi Hansen fra Danish Crown i Skærbæk diagnosticeres der på dette slagteri, hvor der slagtes 4.400 søer og orner per uge, i gennemsnit 10 svin om måneden med melanomer. Af disse er ca. 20 procent ondartede, hvilket vil sige, at der er fundet metastaser (spredning) af kræftceller fra kræftknuden i huden til andre organer.
I langt de fleste tilfælde ses metastaserne som sortfarvede svulster i den lymfeknude, som dræner det område af huden, hvor grisen har ondartede melanomer. Hvis melanomet er ondartet og kræftceller er spredt til andre organer, skal kød og organer fra dyret destrueres.
Det er derfor vigtigt at sikre korrekt og effektiv diagnosticering af pigmenterede læsioner i hud og lymfeknuder hos svin, således at slagtekroppe ikke kasseres unødigt, men også for at sikre, at kød fra kræftsyge dyr ikke havner i supermarkedets kølediske.
Sådan kan vi lære fra grisen
Derudover er det interessant, at både godartede og ondartede melanomer hos Sinclair minipig, men også hos konventionelle svineracer, i langt de fleste tilfælde svinder ind igen eller helt forsvinder inden for et år efter deres opståen.
Undersøgelser peger på, at dette sker, fordi grisens immunceller angriber tumorcellerne. Hvis man kan opnå en detaljeret viden om denne immunologiske respons hos grisene, kan det måske udnyttes til nye metoder til behandling af modermærkekræft hos mennesker. Ondartede melanomer fra svin ligner nemlig dem, man finder hos mennesker, både når man ser på dem med det blotte øje og ved undersøgelse i mikroskop.
Når man studerer grisenes immunologiske reaktioner er en konkret udfordring, at det er nemt at forveksle tumorceller med en type af immunceller, som kaldes makrofager. Makrofager bliver nemlig mørkfarvede og kommer til at ligne de pigmenterede tumorceller, efter at de har angrebet og optaget disse.
Da melaninholdige makrofager kan findes i både huden og i lymfeknuder hos svin med melanomer har formålet med vores undersøgelse primært været at finde en metode til entydigt at kunne skelne melaninholdige makrofager fra abnorme melanocytter (tumorceller). Dermed kan vi blive i stand til at forklare den sortfarvning af lymfeknuder, som man ser hos næsten alle svin med melanomer, uanset om de er godartede eller ondartede.
Celler kigges i kortene
rn1) Der kan være tale om metastaser fra melanomet i huden, dvs tumorceller, som har spredt sig fra melanomet i huden via lymfen til lymfeknuden (hvid pil).rn
rn
rn2) De sortpigmenterede celler i lymfeknuden kan være makrofager, der har nedbrudt og optaget tumorceller som led i et immunologisk respons rettet mod tumorcellerne i melanomet (gul pil).rn
rn
rn3) Hvis melanocytter normalt findes i lymfeknuden, kan vækstfaktorer (røde trekanter) få disse celler til at dele sig, hvorved man ser sortpigmentering af lymfeknuden (grøn pil).rn
"},"type":"media","link_text":null,"attributes":{"class":"media-element file-columns-6-12"}}]]
Til undersøgelsen af melanomer og sortfarvede lymfeknuder anvender vi immunhistokemi, som er en metode til at identificere forskellige celletyper. Ved at benytte antistoffer (immunoglobuliner), der genkender og binder til proteiner, som findes på enten tumorceller eller makrofager, kan vi skelne mellem de to celletyper, fordi celler, hvortil et antistof er bundet, farves for eksempel røde.
Elektronmikroskopi, hvor man kan forstørre den enkelte celle så meget, at man kan se dens opbygning i detaljer, viser, at de celler, som man hidtil har troet var makrofager, rent faktisk er tumorceller, som har ændret udseende og derved er kommet til at ligne makrofager.
I et forsøg, hvor man har taget kræftceller fra et ondartet melanom hos en gris og fået dem til at vokse i et reagensglas, har man vist, at kræftcellerne med tiden udvikler sig til makrofag-lignende celler, der ikke har samme evne til at dele sig og overleve som de oprindelige kræftceller.
Kræftceller ændrer karakter
Altså peger vores undersøgelser på, at når melanomer hos svin forsvinder igen af sig selv, skyldes dette ikke udelukkende, at immunceller angriber kræftceller, men også, at kræftceller ændrer karakter til mindre aggressive celletyper.
I modsætning til ondartede melanomer hos svin, svinder modermærkekræft hos mennesker meget sjældent ind af sig selv.
Næste skridt vil derfor være at undersøge, hvad det er for faktorer (for eksempel hormoner) hos grisen, som påvirker kræftcellerne til at ændre karakter til mindre aggressive celletyper, da man måske kan bruge dette stof til at bremse udviklingen af sygdommen hos patienter med modermærkekræft.
