De fleste har prøvet det: at være på slankekur. Det er sjældent hverken nydelsesværdigt eller særligt effektivt.
Med den dramatiske stigning i antallet af overvægtige både i Danmark og resten af verden bliver der arbejdet på højtryk for at finde ud af, hvordan vi kommer af med de overflødige kilo.
Buddene er mange, og hver uge hævder en ny slankemetode at være den mirakelkur, vi alle leder efter.
Det nyeste bud fra forskningen på, hvordan vi måske kan hjælpe vægttabet på vej, hedder brunt fedt.
Hvidt fedt ophobes, når vi intager flere kalorier end vi forbrænder
Alle pattedyr er i besiddelse af mindst to slags fedtvæv, det hvide og det brune.
Det hvide fedtvæv er specialiseret i at oplagre overskydende energi som fedtstoffer, kaldet triglycerider, og fungerer altså som et energidepot for kroppen.
Det hvide fedt findes overalt i kroppen, men de store depoter er primært placeret i maveregionen, om hofterne og på lårene.
Det hvide fedt ophobes, når vi indtager flere kalorier end vi forbrænder, og er altså det fedt som de fleste af os forsøger at komme af med.
En anderledes type fedt
Det brune fedtvæv derimod fungerer helt anderledes og er ikke på samme måde et energidepot for kroppen.
\ Fakta
Det brune fedt får sin farve fra nogle jernholdige proteiner som er til stede i cellens kraftværker, mitochondrierne. Udover at indeholde flere mitochondrier end de hvide fedtceller, indeholde det brune fedtvæv også mange flere blodkar som også bidrager til vævets mørke farve.
Det brune fedt findes i meget mindre mængder, cirka en lille håndfuld, og er oftest placeret i nakkeregionen og omkring kravebenene.
Det brune fedtvæv oplagrer, på samme måde som det hvide fedt, fedtstoffer i form af triglycerider.
Brunt fedt starter varmeproduktionen, når vi fryser
Men i modsætning til det hvide fedt, bliver det brune fedtdepot ikke brugt til at modvirke energimangel i kroppen, men derimod brugt til at producere varme, når vi fryser.
Kort sagt kontrollerer det hvide fedt altså energibalancen, mens det brune beskytter os mod kulde.
Kolde temperaturer registreres af hjernen, som sender besked via nerverne til det brune fedt om at starte varmeproduktionen, også kaldet thermogenesen.
Brunt fedt er muligvis 'slanke-fedt'
Thermogenesen finder sted i de brune fedtcellers kraftværker, kaldet mitochondrierne, og bliver aktiveret af signalstoffet noradrenalin, som bliver frigivet fra nervecellerne.
Thermogenesen er afhængig af et bestemt protein kaldet UCP1, som næsten udelukkende findes i de brune fedtceller, hvor det er tilstede i store mængder i mitochondrierne.
Under thermogenesen forbrænder det brune fedt enorme mængder energi i form af oplagret fedtstof, for at få energi nok til varmeudviklingen.
Derved kan det brune fedt så at sige sende en masse kalorier 'ud gennem skorstenen' og potentielt hjælpe os af med noget af det overflødige fedt.
Fedme – en folkesygdom
Overflødigt fedt på sidebenene er der nok af rundt omkring, på verdensplan er 35 % af voksne over 20 år overvægtige.
Årsagen til fedme og overvægt er egentlig ganske simpel – hvis man gennem længere tid indtager flere kalorier, end man forbrænder oplagres overskydende energi i kroppen i form af fedt.
Konsekvenserne af overvægt og fedme såsom hjertekar-sygdomme, diabetes og slidgigt medfører ikke kun nedsat livskvalitet, men også utallige dødsfald årligt.
Opdagelsen af brunt fedt kan indgå i fedmebehandling
Løsningen på fedmeproblemet synes simpel: Vi skal spise mindre og bevæge os mere. Men det er lettere sagt end gjort!
Derfor forskes der stadig i højere grad efter en 'kur' mod fedme som ikke involverer en tur ned i fitnesscenteret.
Opdagelsen af brunt fedtvæv hos voksne mennesker har ført til håb om at det måske kan indgå som en del af den fremtidige behandling af fedme og overvægt.
Håbet er at det brune fedt kan bruges til at øge forbrændingen af kalorier på samme måde som motion gør det, og derved hjælpe vægttabet på vej.
Den perfekte slankekur?
Selv om det brune fedt måske viser sig at være vidunderslankemidlet, vi har ledt efter, er der stadig lang vej mod et egentligt lægemiddel.
Der er generelt to store forhindringer, som forskerne skal overvinde for at udnytte det brune fedts anti-fedme potentiale.
\ Fakta
Sally Winther er forskningsassistent ved Biologisk Institut, Københavns Universitet. Artiklen her er blevet til på baggrund af Sally Winthers speciale om brunt fedt og vandt førstepræmien ved den årlige konkurrence for populærvidenskabelige artikler i forbindelse med Novo Science Ambassadør-programmet. Novo Science Ambassadørerne tilbyder gratis foredrag ved unge talentfulde specialestuderende. Foredragene er rettet mod folkeskolens ældste klasser og gymnasiet. Bestil et foredrag
Den første problem er, at voksne mennesker kun har en lille mængde brunt fedt, og det vides endnu ikke om denne mængde i sig selv er nok til at påvirke vægtbalancen.
Det brune fedt skal aktiveres med kulde
Derfor forskes der intensivt i at finde måder at øge mængden af det brune fedt, og derved øge kroppens energi-forbrugende kapacitet.
Dette kan enten gøres ved at øge antallet af de brune fedtceller, eller ved at finde en måde at lave noget af det hvide fedt om til brunt.
Det andet problem er, at det brune fedt under normale vilkår ikke forbrænder kalorier, dette kræver nemlig at fedtvævet bliver aktiveret, der skal så at sige tændes for det.
Den naturlige måde at tænde for thermogenesen, og derved energiforbruget i de brune fedtceller, er at udsætte personen for længerevarende kulde.
Der ledes efter en 'kunstig' løsning
Men de fleste kan nok forstille sig at en slankekur der indeholder iskolde bade og en konstant inde-temperatur på 15˚C ikke er specielt tillokkende.
Der bruges derfor mange ressourcer på at finde en 'kunstig' måde at få tændt for det brune fedt.
Ideelt set kræver det, at forskerne finder et aktiverende kemisk stof, som så på længere sigt kunne udvikles til en simpel slankepille uden væsentlige bivirkninger.
Der går et stykke tid før vi har 'den perfekte kur'
Der er stadig mange uafklarede spørgsmål, som forskerne skal besvare før vi ved, om det brune fedt bliver nøglen til den utopiske 'perfekte slankekur'.
Uanset hvad fremtidens forskningsresultater viser, må vi væbne os med tålmodighed, da udviklingen af nye lægemidler nemt tager 10-15 år fra idé til pillerne kan købes på apoteket.
Indtil da må vi nøjes med en ekstra løbetur og se frem til den dag, hvor dellerne måske kan svedes væk ved hjælp af det brune fedt.
\ Kilder
\ Cancer-kontrol ledte til opdagelsen af brunt fedt
Som mange andre store forskningsgennembrud var opdagelsen af brunt fedt hos voksne mennesker også lidt et lykketræf, det blev nemlig tilfældigt opdaget på scanningsbilleder fra kræftpatienter. Kræftpatienter bliver jævnligt scannet for at kontrollere om kræften har spredt sig, dette gøres ved at indsprøjte en speciel sukkeropløsning som kan spore steder i kroppen som har et højt energiforbrug.
Det kan for eksempel være hjernen og hjertet som er konstant aktive, men også tumorer optager meget sukker. På scanningsbillederne var der dog af og til områder i kroppen som optog sukkerstoffet uden at forskerne kunne forstå hvorfor. Men som altid, er det svært at se det der er lige foran næsen på en, og der skulle gå næsten 15 år før det blev opdaget at disse mystiske områder var brunt fedt.
I 2009 blev det i en stribe artikler endeligt bevist at der faktisk fandtes aktivt brunt fedt i voksne mennesker, og at det var det man havde set på scanningsbillederne. Grunden til at man kun nogen gange havde sporet det brune fedt er at det skal aktiveres for at optage sukkeropløsningen, hvilket kun sker når vi fryser. Derfor var det brune fedt kun synligt hos de patienter der havde frosset under scanningen.
