Drivhuseffekten: Behøver vi at bekymre os om metan?

Temperaturen sætter rekord, og vejret bliver mere ekstremt. Klimaet forandrer sig hurtigere end normalt, fordi vi udleder gasser som kuldioxid og metan. Gasserne får atmosfæren til at virke som et alt for effektivt drivhus.

Især kuldioxid (CO₂) fosser op i atmosfæren, fordi vi futter olie, kul og gas af. Omkring 75 procent af den menneskeskabte opvarmning skyldes CO₂. Metan (CH4) står kun for cirka 20 procent, ifølge FN’s klimapanel.

Så behøver vi overhovedet bekymre os om det?

Ja, der er gode grunde til også at gøre en indsats for at få metanudledningen bragt ned, siger flere forskere til Videnskab.dk.

»Metan har en anseelig andel i den globale opvarmning, for det er en meget effektiv drivhusgas. Metanudledningen er ovenikøbet stigende,« siger blandt andre Jesper Riis Christiansen, der er lektor på Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Metanindhold stiger støt

Atmosfærens indhold af metan er i det seneste årti steget støt, efter at den i 2000 til 2007 lå på et stabilt niveau, viser tal fra USA's Styrelse for Hav og Atmosfære (NOAA).

Forskerne er ikke helt sikre på, præcis hvorfor indholdet af metan stiger, men de er ret overbeviste om, at der sker en slags vekselvirkning, hvor den globale opvarmning bidrager til den øgede metanudledning og omvendt.

Mekanismerne, den videnskabelige usikkerhed, og hvad man kan gøre for at begrænse metanudledningen, vender vi tilbage til i en kommende artikel.

I denne artikel kan du læse

• At metan på kort sigt har en mere opvarmende effekt end CO₂, som til gengæld er en mere potent drivhusgas på lang sigt.
• At metans drivhuseffekt afhænger af, hvor langt ud i fremtiden man regner.

LÆS OGSÅ: Lille stigning i drivhusgasser har stor konsekvens

Atmosfæren holder på varmen

Ligesom CO₂ fungerer metan i atmosfæren som en slags barriere, der holder på den varme, der bliver udstrålet, når Solen skinner på Jorden. Hvis Jordens atmosfære ikke indeholdt drivhusgasser, ville al varmen sive ud i verdensrummet:

Uden drivhusgasser ville Jordens gennemsnitstemperatur være minus 19 grader celcius, ifølge Danmarks Meteorologiske Institut. Vi kan altså takke gasserne for, at vi kan holde varmen.

Problemet er, at Jordens befolkning i de seneste mange årtier har udledt meget mere drivhusgas, end den mængde der naturligt er i atmosfæren. Derfor er atmosfæren blevet et alt for effektivt drivhus, der varmer Jorden for meget op.

LÆS OGSÅ: Lækket FN-rapport: Klimaet løber løbsk allerede ved 1,5 grads stigning

Metan absorberer 84 gange mere end CO2

Metan, CO₂, vanddamp og atmosfærens øvrige drivhusgasser er ikke lige effektive til at holde på varmen fra Jorden.

På kort sigt er metan en langt mere effektiv drivhusgas end CO₂, fordi gassen absorberer relativt mere varmestråling fra Jorden: På tyve år er den opvarmende effekt af metan 84 gange så høj som CO₂, ifølge FN’s klimapanel IPCC.

Til gengæld reduceres metangassens drivhuseffekt med tiden: Over en 100-årig periode vil den opvarmende effekt af en given mængde metan ‘kun’ være 34 gange større end drivhuseffekten af en tilsvarende mængde CO₂, målt i vægt.

Det skyldes, at virkningen af metan i atmosfæren forsvinder efter blot 20-30 år, fordi gassen reagerer med hydroxydioner (OH). CO₂ kan derimod blive i atmosfæren i mange tusinde år, fordi det ikke indgår forbindelser med andre stoffer.

CO₂ bliver i tusindvis af år

Metan har altså en kortere levetid end CO₂.

Da drivhuseffekten af en given mængde metan forsvinder efter relativ kort tid, er der folk, som mener, at vi skal fokusere på at begrænse udledningen af CO₂, i stedet for at gå op i metan og hvor mange bøffer vi spiser.

Men det er en forkert opfattelse, at metan ikke er betydningsfuld, bare fordi den ikke hober sig op i atmosfæren ligesom CO₂, siger Jesper Riis Christiansen, der i en årrække har forsket i metanudledning.

»Det er forkert at negligere effekten af metan, bare fordi gassen har en kortere levetid. Drivhuseffekten er summen af alle gasser tilsammen, og man skal tage fat i dem alle,« siger Jesper Riis Christiansen.

Samme vurdering kommer fra amerikaneren Alexander J. Turner, der forsker i drivhusgaseffekten ved University of California, Berkeley, i USA:

»Ærlig talt, synes jeg, at synspunktet om, at metan ikke er vigtig, er meget naivt. Både metan og CO₂ er vigtige, hvis vi skal tæmme fremtidens klimaforandringer,« skriver Alex Turner i en mail til Videnskab.dk.

Gassernes effekt afhænger af tidsskala

På grund af gassernes forskellige levetid afhænger deres effekt på klimaet af, hvor langt ud i fremtiden forskerne regner.

Anbefalingerne fra FN’s klimapanel er baseret på forskeres beregninger af, hvordan udledning af drivhusgasser påvirker klimaet 100 år ud i fremtiden.

»Den tidsskala, man vælger, betyder meget for, hvor stor klimabelastningen er for en given mængde gas: En gas som metan med en kort levetid får større vægt i regnskabet, når man vælger en kort tidsskala, end hvis man vælger en længere,« siger Johannes K. Nielsen, der forsker i atmosfærefysik hos DMI.

På en tidsskala på 500 år vil skadevirkningerne ved metan mindskes, mens den opvarmende effekt af CO₂ vil være meget større, fordi gassen i modsætning til metan hober sig op i atmosfæren, pointerer Johannes K. Nielsen.

»Jeg ville gerne have, at vi regnede klimabelastningen ud på forskellige skalaer - 20, 100, 200 og 500 år - så vi kan se, hvad konsekvensen af vores handlinger er på forskellige tidspunkter. FN’s klimapanel anbefaler i øvrigt, at man forholder sig til forskellige tidshorisonter, men ingen har taget opfordringen op,« siger han.

LÆS OGSÅ: FN's klimapanel: Vi er nødt til at trække CO₂ ud af luften for at redde klimaet

Metan forurener også luften

Alexander J. Turner er enig i, at man bør regne med forskellige tidsskalaer, når man vurderer effekten af udledte drivhusgasser. Han er bekymret over, at metans kortsigtede skadevirkninger bliver overset, når man regner på en 100 års skala. Problemstillingen bliver belyst i en artikel publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science i 2017.

I artiklen skriver forskerne blandt andet, at en tidsskala på 100 år, som anbefalingerne fra FN's klimapanel er baseret på, »fortynder virkningerne på kort sigt og vildledende antyder, at kortvarige klimaforurenende stoffer bliver ved med at have en effekt på lang sigt, længe efter at de er fjernet fra atmosfæren.«

Når man regner på en 100 års skala eller endnu længere ud i fremtiden, kan det komme til at se ud, som om effekten af metan er ubetydelig, og at CO₂-udledning bør få al vores opmærksomhed, skriver Alexander J. Turner i mailen og uddyber:

»Hvis vi kun fokuserer på CO₂, vil det være ensbetydende med, at vi negligerer de kortsigtede effekter - for eksempel det hastige tab af havis. Vi skal have reduceret CO₂-udledningen. Det er der ingen tvivl om. Men hvis man kun ser på de næste to årtier, er metan vigtigere end CO₂,« skriver Alexander J. Turner.

Udover at bidrage til den globale opvarmning forurener metan den luft, vi indånder, tilføjer han og henviser til et PNAS-studie fra 2006, der viser, at man kan forhindre tusindvis af dødsfald forårsaget af luftforurening, hvis man reducerer metanudledningen.

Metan kommer fra flere kilder

Så selv om den metan, der i dag bliver udledt til atmosfæren, er forsvundet efter 20-30 år, er der altså en mening med eksempelvis at udskamme køer, som danner metangas i vommen.

I takt med, at der på globalt plan kommer flere og flere mennesker, som har råd til oksekød, bliver der avlet mere og mere kvæg.

Mere kvæg er dog langt fra den eneste årsag til, at atmosfærens indhold af metan stiger.

Alexander J. Turner og kollegaer publicerede for nyligt en statusartikel i det videnskabelige tidsskrift PNAS om det stigende metanindhold i atmosfæren.

I en kommende artikel her på Videnskab.dk kan du læse om artiklens konklusioner, og om hvordan man kan nedbringe atmosfærens indhold af metan.

LÆS OGSÅ: FN's klimapanel siger, at folk skal spise grønt for at redde miljøet: Gælder det også for mig?

LÆS OGSÅ: Ved at omdanne metan til CO₂ kan vi afhjælpe klimakrisen