Ved at omdanne metan til CO2 kan vi afhjælpe klimakrisen
Teknikken kan ifølge forskere reducere den globale opvarmning med 1/6.
drivhusgasser CO2 klimaforandringer klimaskurk menneskeskabt menneskelige aktiviteter landbrug industri methan teknologier kulstof emission reduktion global opvarmning

Køernes bøvser og prutter er et klimaproblem. De indeholder nemlig den potente drivhusgas, metan. (Foto: Shutterstock)

Køernes bøvser og prutter er et klimaproblem. De indeholder nemlig den potente drivhusgas, metan. (Foto: Shutterstock)

Debatten om, hvordan vi takler klimaforandringerne, har meget passende fokuseret på at reducere udledningen af drivhusgasser og især CO2-gas; en langlivet drivhusgas, som i meget høj grad bidrager til klimaforandringerne. 

Reduktion af drivhusgasudledningen bør stå allerøverst på listen over klimamålsætninger. 

Alligevel er udledningen vokset i løbet af de seneste 20 år. Atmosfæren har allerede taget så alvorlig skade, at det ikke er nok at reducere udledningen for at afværge klimakonsekvenser som ekstremt vejr og foranderlige vejrmønstre.

Vi foreslår ny teknik

I et studie publiceret i Nature Sustainability foreslår vi en ny teknik, der kan rense atmosfæren for den næstmest skadelige drivhusgas, som bliver produceret: metan. 

Teknikken kan nedbringe den atmosfæriske metankoncentration til det førindustrielle niveau og reducere den globale opvarmning med 1/6.

Ved første øjekast forekommer vores teknik paradoksal: Vi forvandler metan til CO2

På nuværende tidspunkt er teknikken et koncept – og den er ikke billig, men den er endnu et redskab, vi kan benytte til at takle klimaforandringerne. 

LÆS OGSÅ: Forsker: Regn ikke med, at CO2-opsugende teknologi er nok til at redde klimaet

Metanskurken

Næstefter CO2 er metan den drivhusgas, der spiller den største rolle i den samlede menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten.

Metan er en rigtig klimaskurk: Metangas har virket 84 gange kraftigere på atmosfærens drivhuseffekt end kuldioxid i løbet af de første 20 år af gassens molekylære liv. 

Metan-udledningen fra menneskelige aktiviteter er i dag større end alle naturlige kilder tilsammen. 

Landbruget og energiproduktionen er ansvarlige for størstedelen af udledningen, som stammer fra husdyr, risdyrkning og moser samt gas -og kulminer og kullagre. 

Som resultat er indholdet af gassen i atmosfæren steget med 150 procent siden industrialiseringen, og det fortsætter med at stige. 

Derfor vil det have en kæmpe og hurtig effekt, hvis vi kan finde en måde at mindske udledningen eller endda fjerne metan fra atmosfæren. 

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Vores forslag

Den største udfordring, vi står overfor i forsøget på at fjerne metan fra atmosfæren, er den lave koncentration, som kun er knap 2 ppm (0,0002 %), hvorimod CO2 nu er 415 ppm; cirka 200 gange højere.

Begge gasser er fortyndende i atmosfæren i forhold til, hvad vi kan måle i en ko-prut eller i bilernes udstødningsgas, men det ville være at foretrække, hvis gasserne slet ikke var at finde i atmosfæren. Ikke desto mindre fortsætter udledningen. 

Hvad nu hvis vi kunne opfange og lagre metangassen og så forvandle den om til noget mindre klimaskadende?

Vores studie foreslår, at vi fjerner al metan i atmosfæren produceret af menneskelige aktiviteter ved at oxydere det til CO2

Denne tilgang er ikke blevet foreslået før; tidligere har man udelukkende koncentreret sig om CO2

Det svarer til at omdanne 3,2 milliard ton metan til 8,2 milliard ton CO2 (hvilket svarer til adskillige måneders global udledning). Overraskende nok, vil det reducere den globale opvarmning med 15 procent, fordi metan virker kraftigere på atmosfærens drivhuseffekt end CO2

Økonomisk gennemførlig og rentabel teknik

Denne reaktion giver energi fra sig. Der er brug for en katalysator, som eksempelvis et metal, der konverterer metangassen fra atmosfæren og forvandler den til CO2.

Det kan for eksempel være en zeolit; et meget porøst, klart eller hvidt mineral med glasagtig glans, der består af vandholdige silikater af blandt andet natrium og calcium, som blandt andet bruges til industrielle formål. Industriforskere kender godt til processen, når de oxyderer metan til metanol - et værdifuldt kemisk råmateriale.

Vi forestiller os rækker af elektriske ventilatorer forsynet med drivkraft fra fornyelige kilder, der tvinger store luftmængder ind i kamre, hvor katalysatoren eksponeres for luft.

Katalysatoren bliver efterfølgende opvarmet i oxygen for at danne og frigøre CO2

Ventilatorerne kan placeres hvor som helst, hvor der er nok vedvarende energi og plads.

Vi beregnede, at denne teknik er økonomisk gennemførlig og endda rentabel, nu da prisen for at trække CO2 ud af luften er på himmelflugt fra 50 US dollar til 500 US dollar eller mere i dette århundrede i forsøget på at holde den globale opvarmning på under 2℃.

drivhusgasser CO2 klimaforandringer klimaskurk menneskeskabt menneskelige aktiviteter landbrug industri methan teknologier kulstof emission reduktion global opvarmning

Vi foreslår at oxidere metan til CO2. (Illustration: Jackson et al. 2019 Nature Sustainability)

Endnu et redskab i menneskehedens værktøjskasse

Vi ved det dog ikke med sikkerhed, før forskning belyser den nøjagtige kemi og den påkrævede industrielle infrastruktur.

Bortskaffelsen af metan og genskabelsen af atmosfæren er endnu et redskab i menneskehedens værktøjskasse i forsøget på at opfylde klimaløfterne, mens vi samtidig skaber nye økonomiske muligheder.

Fremtidig forskning og udvikling vil sætte sig til doms over for, om teknikken er teknisk og økonomisk gennemførlig.

Men selv hvis teknikkerne lykkes, kan de dog ikke erstatte en kraftig og hurtig reduktion af udledningerne, hvis vi skal afværge de værste konsekvenser af den globale opvarmning.

Pep Canadell modtager støtte fra National Environmental Science Program, Australien, og fra Gordon and Betty Moore Foundation, USA. Rob Jackson modtager støtte fra Gordon and Betty Moore Foundation og California Energy Commission. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: FN's klimapanel: Vi er nødt til at trække CO2 ud af luften for at redde klimaet

LÆS OGSÅ: Island tænder for maskine, der laver CO2 om til sten

The Conversation

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.