FN's klimapanel siger, at folk skal spise grønt for at redde miljøet. Gælder det også mig?
Vi er ikke alle lige ansvarlige for klimakrisen. Nogle udleder mere CO2, og andre er langt mere sårbare over for klimaforandringerne.
IPCC rapport landbrug klimavenlig fødevareproduktion CO2-aftryk ulighed økonomi det globale syd det globale nord bæredygtighed klimaforandringer forbrug fattig rig

Hvem er det egentlig, der skal omlægge landbrugsproduktionen eller blive vegetar? (Foto: Shutterstock)

Hvem er det egentlig, der skal omlægge landbrugsproduktionen eller blive vegetar? (Foto: Shutterstock)

Bringes i samarbejde med The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

I en ny videnskabelig rapport anbefaler FN's klimapanel IPCC en radikal omlægning af landbruget, så produktionen bliver mere effektiv samt bæredygtig.

Også vores madvaner står for skud - de skal være langt grønnere, mere klimavenlige og bæredygtige.

Men hvem er det egentlig, der skal omlægge landbrugsproduktionen eller blive vegetar?

Dig, mig eller den globale elite? De fattigste mennesker i verden eller Kinas og Indiens millionvis af nyrige indbyggere? Hvad med regeringerne?

Rapporten kan fortolkes på forskellige måder

Svaret afhænger af måden, vi fortolker rapporten, der kan forstås på to måder:

  • Rapporten er et moralsk opråb til den individuelle forbruger og fødevareleverandører om at vælge mere bæredygtigt og klimavenligt. 
  • Rapporten er et opråb til regeringerne om, at de skal promovere mere klimavenlige produktionsmuligheder og et mere bæredygtigt forbrug af fødevarer.

Det er ikke en enten/eller situation. Rapporten kan tolkes på to måder, der henvender sig til og kommer med anbefalinger til forskellige befolkningsgrupper.

Vores individuelle ansvar afhænger nemlig af, hvorvidt vi er ofre for tre forskellige former for ulighed.

LÆS OGSÅ: Ny rapport fra FN: Hvis klimaforandringerne skal bremses, er vi nødt til at omlægge landbruget

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

1. Ikke alle har råd til at spise grønne og lokalt producerede produkter

Den enorme økonomiske ulighed mellem rig og fattig verden over påvirker, hvorvidt enkeltpersoner og samfund er i stand til at implementere IPCC-rapportens anbefalinger (eller snarere, om vi kan forvente, at de gør).

Det er jo en hel del lettere at blive vegetar, hvis man har råd til spise, som man har lyst. Industrialisering har endnu ikke gavnet mange indbyggere i det globale syd, og her er der endda endnu større behov for tiltag for at modvirke klimaforandringernes risici.

Selv i det mere velhavende globale nord lever mange i ekstrem fattigdom, hvor de fortsat er nødsaget til at træffe meget svære valg om, hvordan de bruger deres stærkt begrænsede ressourcer.

Det belyser behovet for at sikre, at klimavenlige, bæredygtige fødevarer er et økonomisk overkommeligt valg og ikke bare en mulighed.

IPCC-rapportens forfattere erkender behovet, og de understreger, at stigende priser kan føre til underernæring, i takt med at folk benytter billigere valg som eksempelvis fastfood. Derfor skal klimavenlige, bæredygtige fødevarer køres i stilling sideløbende med bekæmpelse af fattigdom.

I det globale syd skal grøn vækst prioriteres, så længe det omfatter lokale interessenter, der ofte er eksperter i bæredygtig landforvaltning.

2. Nogle udleder mere end andre

Vores CO2-aftryk korrelerer i høj grad med uligheden. En rapport fra Oxfam viste i 2015, at de 10 procent, som tjener allermest, er ansvarlige for knap 50 procent af den globale drivhusgasudledning, mens dem i bunden af indkomstskalaen kun er ansvarlige for 10 procent.

Selv i de velhavende lande er der en stor kløft mellem rig og fattig. Sagt med andre ord: Vi bidrager ikke alle lige meget til den globale opvarmning, som korrelerer med indkomst.

Det betyder naturligvis ikke, at vi skal tilskynde ikke-bæredygtig levevis i mindre udviklede lande. Vi skal derimod indse, at produktions- og forbrugsmønstrene i verdens fattigste lande ikke nødvendigvis er ikke-bæredygtige.

  • Selvom verdens højindkomstlande er hjem for halvdelen af befolkningen, er de ansvarlige for 86 procent af udledningen.
  • Afrika, som er hjem for 16 procent af verdensbefolkningen, er kun ansvarlig for 4 procent af den samlede udledning.
  • Verdens allerfattigste lande - 9 procent af den globale befolkning eller 700 millioner mennesker - står kun for 0,5 procent.

Det er sigende, at den gennemsnitlige udledning pr. indbygger i Nordamerika er 17 gange større end pr. indbygger i Afrika.

Så befolkningen i fattige lande - hvor befolkningsvæksten allerede er stor - kan altså stige med flere milliarder mennesker, uden at det vil have signifikant effekt på den globale udledning.

Til sammenligning vil den globale udledning stige med 1/3, hvis befolkningen i højindkomstlandene steg med en milliard individer.

Efterhånden som indkomsten i de mindre velstående nationer stiger, vil det blive nødvendigt at tilskynde til en mere bæredygtig praksis.

LÆS OGSÅ: Bør vi spise mindre kød for klimaets skyld?

Red Verden: Stort tema på Videnskab.dk


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO til, hvad man selv kan gøre hjemme fra sofaen. Hvad siger videnskaben?

Få endnu flere gode råd og deltag i debatter i Facebook-gruppen RED VERDEN.

3. Vi er ikke lige udsatte

Mindre velhavende indbyggere i det globale nord slipper dog ikke helt. Selvom indkomst- og CO2-aftryk-uligheden betyder, at de ikke har helt så stort et ansvar i forhold til at handle mere klimavenligt og bæredygtigt, så drager denne gruppe fordel af bedre infrastruktur og mere retfærdige institutioner, som kan skærme dem fra de værste konsekvenser af klimaforandringerne.

Omvendt er indbyggerne i de mindre velhavende lande - især i sårbare miljøer som regnskove, bjergområder eller kystnære regioner - særligt sårbare.

Så selv om det er nødvendigt, at vi implementerer tiltag, som kan afværge klimaforandringernes værste konsekvenser, må vi ikke glemme, at mange samfund har brug for finansiel og institutionel støtte, så de kan tilpasse sig de eksisterende forandringer samt blive mere modstandsdytige over for fremtidens klimarisici.  

Mens de fleste i den vestlige verden først nu er begyndt at se og mærke klimaforandringernes effekter, skal de fortsætte med at allokere ressourcer til de mest sårbare og fattige samfund, der ofte er nærmest usynlige for dem.

Går hånd i hånd med håndtering af global og lokal socioøkonomisk ulighed

Samlet set, kan vi kun holdes individuelt ansvarlige for at følge IPCC's anbefalinger, hvis vi ikke sætter vores  liv, levebrød eller trivsel over styr ved at følge dem.

Fordi der stadig er så stor ulighed i indkomst, CO2-udledning og sårbarhed over klimaforandringernes effekter, skal rapporten først og fremmest læses som en opfordring til regeringerne om at sikre, at bæredygtige forbrugs- og produktionsmuligheder er tilgængelige.

Håndteringen af klimaforandringerne og fødevaresikkerheden går hånd i hånd med håndteringen af global og lokal socioøkonomisk ulighed.

Morten Fibieger Byskov modtager støtte fra British Academy. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Hvad nu hvis alle bliver veganere? I USA har de regnet på sundheds- og miljøeffekten

LÆS OGSÅ: Forsker: Fokus på den enkeltes klimaindsats flytter belejligt ansvaret fra industrien

 

The Conversation

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.