Hvor længe kan mennesker leve?

Vi lever længere og længere.

Selv om den forventede levealder ganske vist har varieret i både den ene og den anden retning, har den i mange år overordnet set været støt stigende - og den er mere end fordoblet i de seneste to århundreder.

Tidligere var denne stigning drevet af et fald i børnedødeligheden, men siden 1950'erne er stigningen drevet af et fald i ældredødeligheden.

I eksempelvis Sverige, hvor man siden midten af det 16. århundrede har indsamlet befolkningsdata af en meget høj kvalitet, har levealderen været stigende i næsten 150 år.

Hastig stigning i antallet af meget gamle mennesker

I mange andre lande har man også observeret en stigning, blandt andet i Vesteuropa, Nordamerika og Japan.

Det har ført til en hastig stigning i antallet af meget gamle mennesker, der bliver helt op til 100, 110 år gamle og endda endnu ældre.

• Hollænderen Geert Adriaans Boomgaard (1788-1899) regnes for at være den første i verdenshistorien, der nåede at fylde 110 år. Han døde i 1899 i en alder af 110 år og 4 måneder; en rekord, der siden er blevet slået adskillige gange.
• Margaret Ann Neve (1792-1903), England, døde i 1903 i en alder af 110 år og 10 måneder. Rekorden stod i næsten 23 år. Margaret Ann Neve var den første (verificerede) kvinde, der blev over 110 år gammel.
• Delina Filkins afgik ved døden i 1928, da hun var 113 år og 7 måneder; en rekord, som hun var indehaver af i 52 år.
• Den nuværende rekordholder er Jeanne Calment fra Frankrig, der døde i en alder af 122 år og 5 måneder, 4. august 1997.

På trods af den eksponentielle stigning i antallet af personer, der bliver over 110 år gamle siden begyndelsen af 1970’erne, står Jeanne Calments rekord stadig. Det er dog usandsynligt, at hun vil være rekordholder ret meget længere.

LÆS OGSÅ: Kan mennesket leve for evigt?

Er levealderen på vej op i Danmark?

Selv om tendensen til en længere forventet levealder er udbredt, er den ikke noget, vi skal tage for givet.

Dødeligheden blandt danskerne er for nylig faldet efter en periode med stagnation, hvilket har ført til spekulationer om, levealderen er på vej op i Danmark.

Det står i modsætning til, hvad man har observeret i Sverige, hvor man har set en stagnerende udvikling blandt samfundets allerældste.

Vi granskede 16.931 personer, der var fyldt 100 år (10,955 svenskere og 5,976 danskere), født mellem 1870 og 1904 i enten Danmark eller Sverige; to nabolande med tætte kulturelle og historiske bånd for at se om vores mistanke passede.

Levealder-tendenser er meget forskellige

Selv om Sverige overordnet set har lavere dødelighed end Danmark på tværs af alle aldre, er der ikke fundet evidens på en stigning i Sverige i løbet af de seneste år.

I Danmark observerer man derimod, at de ældste dør i en højere og højere alder, og at den alder, som kun 6 procent af 100-årige danskere nåede, steg støt i løbet af perioden.

Danmark og Sverige ligner hinanden på mange måder, men disse levealder-tendenser er meget forskellige. Det kan skyldes flere ting, som ikke er helt let at gennemskue. Vi har dog et par teorier.

LÆS OGSÅ: Hvor i landet bliver folk 100 år?

Sundhedssystemet gør en forskel

For det første er helbredsniveauet blandt den ældre befolkning forskelligt de to lande imellem.

Nylige studier har afsløret forbedringer gennem redskaber til vurdering af den praktiske funktionsevne i hverdagen (activities of daily living, ADL) - hvilket dækker funktionsområder som blandt andet personlig hygiejne og påklædning, i en kohorte af danske kvinder, der var mindst 100 år gamle.

I Sverige har tendensen blandt de ældre derimod været mindre positiv. Et studie fandt ingen ADL-forbedringer, men tilbagegang i mobilitet, kognition og præstationstests.

Besparelser i Sverige ramte ældre i laveste socioøkonomiske gruppe

Forskellen de to sundhedssystemer imellem - og særligt i nyere tid - kan derfor til dels forklare forskellene.

Udgifterne til den offentlige sektor blev skåret i Sverige i begyndelsen af 1990'erne som følge af en række økonomiske kriser.

Det havde effekt på ældreplejen; for eksempel gik man over til at behandle patienter på plejehjemmene i stedet for på hospitalerne. Desuden reducerede man antallet af plejehjemspladser.

Besparelserne ramte en del ældre, og især den laveste socioøkonomiske gruppe.

De to lande har siden da haft forskellig tilgang til ældreomsorgen: Sverige har en tilbøjelighed til at målrette plejen mod de svageste, mens Danmark har en bredere tilgang.

Flere studier indikerer, at den svenske tilgang har resulteret i, at en del af de ældre ikke modtager den nødvendige pleje, og at den mindst velhavende del af ældrebefolkningen i højere grad er afhængige af familien, som muligvis leverer pleje af ringere kvalitet.

En udvalgt og modstandsdygtig gruppe

De personer, der bliver meget gamle, er en udvalgt gruppe, der tydeligvis er meget modstandsdygtige.

Måske er de som følge af deres medfødte overlevelsesevne og særlige fysiologi i stand til at få mest gavn af bedre levevilkår og teknologiske fremskridt.

Vores komparative studie indikerer adskillige aspekter, som kan være interessante for andre lande, især udviklingslande og nye økonomier.

Resultaterne viser, at vi muligvis kan forlænge levetiden yderligere gennem helbredsforbedringer blandt samfundets ældste indbyggere og gennem tilgængelig ældreomsorg og pleje af høj kvalitet.

Hvis det er tilfældet, kan vi nemlig fortsætte med at revolutionere menneskets levealder.

Anthony Medford, James Vaupel og Kaare Christensen hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Ældre vil gerne tale om døden og den sidste tid

LÆS OGSÅ: Livstilfredshed og alderdom går hånd i hånd i Danmark