»Jeg mener, at vi skal bevæge os væk fra en klar deling mellem mænd og kvinder i vikingetiden. Der var ikke så stor forskel, som vi går rundt og tror,« hævder Marianne Moen fra Universitetet i Oslo.
Hun har skrevet sin ph.d.-afhandling i arkæologi om køn i vikingetiden.
Hun fandt, at både overklassens kvinder og mænd almindeligvis ligger begravet med de samme objekter.
Marianne Moen gennemgik indholdet af 218 grave i Vestfold og sorterede genstandene i gravene efter type. De veludstyrede grave er fyldt med alt fra kopper og kar til heste og andre husdyr.
Ikke bare husmødre
Arkæologerne antager ofte, at vikingekvinderne holdt sig til hus og hjem, mens mændene var krigere og handelsmænd.
Men i gravene i Vestfold er redskaber og genstande associeret med hjemmet ganske jævnt fordelt mellem kønnene.
»Nøglen er et rigtig godt eksempel. Nøglen er fremholdt som et symbol på husmoderen,« fortæller Marianne Moen til forskning.no, videnskab.dk's norske søstersite.
Alligevel indeholder næsten lige så mange mandegrave som kvindegrave nøgler.
»Måske skal vi omskrive historien lidt,« siger Marianne Moen.
Mændene er begravet med køkkenudstyr i lige så stor stil som kvinderne. 10 grave med kogekar tilhører mænd; 8 tilhører kvinder.
Det synes Marianne Moen er pudsigt, for det betyder måske, at vikingemændene også svingede gryderne, mener hun.
»Min fortolkning er, at køkkenudstyret viser en evne til at tilbyde gæstfrihed. Det var nok enormt vigtigt i vikingetiden.«
Andre fortolker det anderledes, påpeger hun.
LÆS OGSÅ: Hvordan så vikingerne egentlig ud?
Undskylder mændene
Norges største bevarede vikingskib, Gokstadskibet, står i dag udstillet i Vikingeskibsmuseet på Bygdøy i Oslo. Skibet blev fundet i en gravhøj, 'Kongshaugen', på gården Gokstad i Sandefjord, Vestfold.
Den mand, som engang blev begravet ombord, havde en masse køkkenudstyr med sig i døden.
»Sådanne fund bliver ofte undskyldt med, at mændene blev nødt til at lave deres egen mad, når de var på langfart,« siger Marianne Moen.
Men at mænd fik kogekar med på færden til dødsriget, betyder ikke nødvendigvis, at de stod på køkkenet, mener arkæolog Frans-Arne Stylegar.
Han er tidligere konservator ved Vest-Agders amt og arbejder nu med kulturminder og samfundsplanlægning for virksomheden Multiconsult.
»Det er svært at overføre den idealiserede person, vi ser udtrykt i gravskikken, til den faktiske forhistoriske virkelighed. Det bliver næsten et filosofisk spørgsmål,« siger han.
Marianne Moen mener også, at der er et stort spring fra liv til død.
»Men vi regner med, at der er en vis forankring i virkeligheden.«
Hun påpeger, at redskaberne ikke bare var noget, vikingerne blev begravet med. De fandtes også i deres huse, uden at arkæologerne kan sige noget om, hvem der brugte dem.
Bønder og overklassefolk
Frans-Arne Stylegar mener, at Marianne Moens ph.d.-afhandling er grundig og godt gennemført.
Han synes, at hun argumenterer overbevisende for, at der ikke var så stor forskel mellem, hvordan vikingetidens overklassemænd og kvinder blev gravlagt.
Han har selv gransket flere vikingegrave i Vestfold og er ikke videre overrasket over konklusionen.
»Jeg har haft et indtryk af, at det forholdt sig sådan, men hun påviser det meget tydeligt.«
I sit arbejde med gravene i Vestfold mente han at kunne se, at storbønderne var mere optagede af at markere den gravlagtes køn end overklassen. Han understreger dog, at det ikke er noget han har forsket i.
Der er dog ganske tydelige forskelle blandt eliten; det er oftest mændene, som har våben med, og kvinderne har flere smykker og tekstilredskaber, viser Marianne Moens optælling.
Pynt i både mænd og kvinders grave
Men mænd og kvinder har mere tilfælles end ting, som adskiller dem, mener Marianne Moen.
Mere end 40 procent af mandegravene indeholder for eksempel personlige pyntegenstande som brocher eller perler.
En af Marianne Moens kolleger fandt også ligheder; både mænd og kvinder blev gravlagt med værktøj og drikkekar i 300-tallet, ifølge en ph.d.-afhandling, som forskning.no tidligere har skrevet om.
Mændene havde desuden, hvad bedst kan beskrives som toiletartikler, med sig i graven; blandt andet pincetter og barberknive, som sandsynligvis blev brugt til personlig hygiejne.
Vi tolker fortiden gennem nutidens briller
Marianne undrer sig over, hvor opfattelsen om den klare kønsrolleopdeling kommer fra.
Andre forskere har påpeget, at mange af genstandene blev udgravet i starten af 1900-tallet og tolket af datidens forskere og deres samtidssyn - på samme måde som Marianne Moen i dag ser fundene fra sit perspektiv.
Hun kalder sig for kønsarkæolog og vil gerne udfordre arkæologernes fortolkning af vikingerne.
Det er hun ikke den første, som har forsøgt, for siden 1980’erne har forskere nemlig stillet spørgsmålstegn ved vores viden om fortiden.
Gamle forestillinger hænger alligevel ved blandt fagfolk, mener hun.
»Jeg møder en hel del skepsis. Mange er ganske godt forankrede i kønsopdelingen af arbejdsopgaverne,« fortæller Marianne Moen, som tilføjer:
»Det er meget lettere at forholde sig til en historie, som passer med vores egne forventninger; en historie, hvor mænd og kvinder har forskellige roller.«
Genstande bestemmer kønnet
Problemet er, at ingen ved med sikkerhed, hvem det er, som ligger begravet i de norske vikingegrave; mange grave mangler så at sige en ejer.
Der er kun ganske få efterladenskaber, man kan tage prøver fra, både fordi bevaringsforholdene i Norge er meget ringe, og fordi der ikke er blevet taget vare på de skeletter, der ligger i grave, som blev åbnet for længe siden.
De afdøde blev ganske enkelt kønsbestemt ud fra, hvilke ting de blev begravet med.
Er der smykker - og især ovale spænder - i graven? Så er det sikkert en kvinde, som ligger begravet der.
Gravfundene bliver så brugt til at argumentere for, at det hovedsaglig var kvinder, der blev begravet med smykker, og på denne måde ender man i en meget cirkulær tænkemåde.
»Vi har meget lidt evidens. Vi skal måske være mere åbne omkring, at vi ikke har så meget konkret viden.«
LÆS OGSÅ: Forsker: Vikingerne var ikke 'racerene' skandinaver
Kønsløse grave
Marianne Moen mener alligevel, at hun har gode argumenter for sin konklusion.
Hun støtter sig nemlig til gravfund fra Danmark og Sverige, hvor man har skeletter, som man kan tage prøve af for at bestemme kønnet.
Og disse grave viser det samme mønster: Det er hovedsaglig kvinder, som ligger begravet med smykker og tekstilredskaber og mænd, som har våben med i graven.
Men når det gælder andre objekter, er der altså kun få kønsforskelle gravene imellem, som arkæologerne har kunnet slå fast tilhører henholdsvis mænd eller kvinder.
Forskerne i Norge har problemer med at kønsbestemme gravene, som mangler en tydelig ‘overflod’ af enten våben eller smykker eller tekstilredskaber.
Hver fjerde grav i Vestfold er så at sige 'kønsløs'.
Arkæologerne bør være mere åbne og undgå at fokusere på spænder og sværd, som om det er de allervigtigste genstande, skriver Marianne Moen i sin ph.d.-afhandling.
»Tilfældigt sammenskrabede fund«
Frans-Arne Stylegar fortæller, at arkæologerne tidligere mente, at der var mange flere mandegrave end kvindegrave i Norge.
Mange af de ældre analyser er baseret på genstande, som er blevet indleveret på museer af offentligheden og ikke fund, som arkæologerne selv har udgravet.
Det resulterer i, at arkæologerne ikke står med hele billedet, forklarer han.
»Det er ofte lidt tilfældigt sammenskrabede fund.«
Nyere udgravninger konkluderer oftere, at det er en kvinde, som ligger i graven.
»Vi udgraver på en anden måde i dag,« siger Frans-Arne Stylegar.
Udgravning i flere lag
Et dansk studie, hvor arkæologerne gik mere systematisk til værks og udgravede gravene lagvist, afslørede, at genstandene også kan blive lagt ned i graven på et senere tidspunkt.
»Måske symboliserer genstandene noget ved giveren, og ikke den afdøde. Det forklarer måske grave, hvor man finder både antagelig kvindelige og mandlige genstande i den samme grav,« siger Frans-Arne Stylegar.
»I en del af Kaupang-gravene i Vestfold, som ser ud til at være kvindegrave, er spyd eller økser blevet stukket ned i jorden. De er ikke lagt sammen med den døde.«
Det er vigtigt at diskutere, om gravgodset symboliserer den afdøde eller de efterladte, svarer Marianne Moen.
Hun mener dog ikke, at det ændrer noget ved hendes pointe om, at vi bør fortolke fundene inden for de samme rammer - uanset køn.
»Jeg kan ikke se, at en stegepande i en kvindegrav skal symbolisere noget andet end den samme genstand i en mandegrav.«
Våbengrav viste sig at tilhøre en kvinde
For eksempel mente arkæologerne, at en vikingegrav i Birka i Sverige tilhørte en mand, fordi graven indeholdt så mange våben.
DNA-analyser afslørede imidlertid, at det var en kvinde, som lå begravet. Fundet skabte stor debat.
Der er stor uenighed blandt arkæologerne, om det betyder, at kvinderne også deltog i krig og kamp.
Flere våbengrave i Norge tilhører sandsynligvis også kvinder, ifølge Marianne Moen, men de er ikke blevet DNA-testet.
Kulturhistorisk museum i Oslo fremviser i disse dage en kvinde, der er gravlagt med sværd, spyd og stridsøkse i udstillingen VÍKINGR.
På museets hjemmeside kan man blandt andet læse, at: »…kvinden fra Solør måske var en kvindelig kriger, men våbene kan også være symboler på hendes rolle i familien eller lokalsamfundet.«
Uanset hvad, er der ikke belæg for at hævde, at kvinderne ikke deltog i krig eller kamp, mener Marianne Moen, og både genstandene i gravene, skriftlige kilder og billeder fortæller den samme historien.
Eddadigtene beskriver voldelige kvinder. En byzantinsk nedskrivning skildrer kvinder på slagmarken, som tydeligvis havde været i kamp.
Men arkæologerne kan dog aldrig vide sig helt sikre på deres fortolkninger.
»Almindeligvis bliver gravgodset tolket som forbundet med den afdøde, når man studerer vikingerne. Det bør vi ændre ved i de tilfælde, hvor gravgodset ikke passer med vores moderne forventninger til, hvad en mand eller en kvinde bør have med sig i graven.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
LÆS OGSÅ: Arkæologer om kvindelig vikingekriger: Slå koldt vand i blodet!
LÆS OGSÅ: Vikingerne gik også op i varemærker
