Vikingerne gik også op i varemærker
Såvel vikingerne som de gamle grækere gav deres varer et mærke. Også dengang var der problemer med kopiprodukter.
vikinger branding

I dag sælger vikinger godt som varemærke. I vikingetiden solgte de også godt - her var et af varemærkerne 'Ulfbert sværdet'. (Foto: Shutterstock.com)

I dag sælger vikinger godt som varemærke. I vikingetiden solgte de også godt - her var et af varemærkerne 'Ulfbert sværdet'. (Foto: Shutterstock.com)

Det at 'brande' sine varer er en gammel foreteelse. De første kendte eksempler på brug af varemærker stammer fra oldtidens Grækenland og Rom, hvor der er fundet mange eksempler på mærkning af vaser, krukker og teglstensfliser.

Hør podcast om vikinger

Hør Knud Wallberg diskutere vikinger og varemærker på baggrund af denne artikel i AK 24syv

Hør interviewet med Knud Wallberg her

Varemærkerne blev dengang – som nu – brugt til angive de pågældende varers kommercielle oprindelse, altså, som en angivelse af, hvem der er producent.

At det blev nødvendigt skyldes formentlig, at man på det tidspunkt begyndte en form for masseproduktion af de pågældende varer.

Det gjorde det om ikke direkte nødvendigt, så i hvert fald attraktivt for producenterne at adskille deres varer fra konkurrenternes.

Kun derved kunne kunderne efterspørge netop deres vare, næste gang de havde behov for eksempelvis en ny krukke.

Fænomenet bredte sig senere til andre europæiske bystater som Venedig, Milano og Brügge og kom senere også til vores breddegrader.

Allerede fra før vikingetiden kan man finde smeden Wagnijos navn på flere lansespidser, der er fundet i Danmark.

Book et gratis foredrag om vikinger og varemærker 

Artiklens forfatter, Knud Wallberg, er med i 'Bestil en Forsker'-ordningen – en del af Forskningens Døgn – og kan til og med 3. april bookes gratis til at holde et foredrag mellem 20.-26. april. Det tilbud gælder også for de øvrige forskere i ordningen. 

Knud Wallberg stiller op med foredraget 'En saga om vikinger og varemærker', det kan bookes her.

Kopiprodukter fandtes også i vikingetiden

Det første og bedst kendte eksempel fra vikingetiden er mærket Ulfberth.

Ulfberth var en frankisk (masse)producent af sværdklinger, hvis mærke er fundet på i alt 166 sværdklinger, de fleste af dem i Norge og Sverige.

Der er også fundet uoriginale Ulfberth sværd, så allerede dengang kendte man altså til kopiprodukter!

Varemærker optræder desuden på skjoldbuler, beslag til drikkehorn, kamme, knive og sko, ligesom man i Bergen har fundet eksempler på mærker, der har siddet som en slags segl på sække med eksempelvis huder og uld.

'Ingen skal sælge fusk eller falsk'

I den norske Magnus Lagabøters Landslov fra 1274 finder man de første lovbestemmelser om varemærker i skandinavisk ret.

I Tredje Bog, Kap. 11, stk. 2 bestemmes det således:

vikinger brands bluetooth

Eksempler på vikinger i brands.

»Og hver skjoldmaker skal paa de skjold som han gjør, ha et merke som er vedtat paa bymøtet, for at man kan vite, hvem der har gjort det, om der findes fusk i det.«

I Ottende Bog, Kap. 19 står der blandt andet, at »ingen skal sælge en anden fusk eller falsk,« og at konsekvensen af at have solgt falske varer er, at »da skal det kjøp gaa om igjen, og hin faa sine penger igjen.«

Straffen for at sælge falsk er betaling af »8 ørtuger og 13 mark sølv til kongen, hvis det ikke efter loven ansættes til høiere straf.«

Et tostrenget system med tvungen mærkning af visse varer og et generelt forbud mod salg af forfalskede varer blev opretholdt i den efterfølgende Christian IV´s Norske Lov fra 1604 og i den senere Christian V's Danske Lov fra 1665.

Det er principper, vi genfinder i nutidens lovgivning.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Populært at have viking i sit brand

Apropos nutiden bruges selve navnet 'viking' og en række af de navne og symboler, der knyttes til vikingetiden, herunder navnlig vikingeskibe og vikingehjelme (med horn), som varemærker for alt lige fra kemiske produkter og software til vodka og sport.

Et af de mest udbredte og velkendte mærker af den type er varemærket Bluetooth, der anvendes som varemærke for en særlig trådløs teknologi, som er opkaldt efter Harald Blåtand, idet han var berømt for at forene Skandinavien, ligesom firmaet har haft til hensigt at forene pc- og mobilindustrien med en kort trådløs forbindelse.

Og det skyldes selvfølgelig, at de pågældende firmaer gerne vil associeres med den styrke og det brand, som vikinger og vikingetiden udgør.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.