Disse planter renser bedst luften i dit hjem

Antallet af mennesker i Australien, der bor i lejlighed, blev fordoblet mellem 1991 og 2011, og lige siden er denne tendens fortsat.

I takt med at flere og flere mennesker flytter fra mere landlige omgivelser til byerne, og vi bevæger vi os længere og længere væk fra naturen, er der er lagt låg på drømmen om hus og have.

Denne tendens har vist sig at at have en negativ effekt på vores helbred.

De urbane miljøers forandring som følge af byudvikling er forbundet med en hastig stigning i en række kroniske lidelser og sygdomme – og det er et globalt fænomen i udviklede lande.

Naturen har effekt på mental sundhed

Før i tiden voksede børnene op og legede i mudder og på græs. De udforskede alt det, der var at finde på en gård. De klatrede i træer og blev udsat for en masse forskellige bakterier.

Bakteriemangfoldigheden kan forandre sig, hvis en person bliver eksponeret for forskellige miljømæssige forhold; et miljømæssigt forhold som eksempelvis et højhus; langt væk fra jord, mudder, træer og planter.

At være tæt på naturen er forbundet med positivt mentalt velvære. Det er påvist, at folk, der bor i byer, er mindre gode til at bearbejde stress.

Det kan til dels forklares gennem en øget eksponering for luftforurening og varmestress samt mindre motion og fitness som følge af manglende adgang til en have eller nærliggende park.

Hjælper os med at bekæmpe betændelse

Jo mindre eksponerede vi er for naturen, desto mindre mangfoldige er bakterierne i vores mikrobiota.

Mikrobiom eller mikrobiota betegner det økologiske samfund af mikroorganismer, der deler kroppens indre og ydre rum. Mere populært sagt er det alle de 'kræ', der lever i vores tarm og på vores hud.

Vi har brug for forskelligartet eksponering, så vores kroppe kan bekæmpe inflammation på en effektiv måde.

Forskerne mener, at det kan forårsage betændelse i kroppen, når der sker forandringer i vores bakteriemiljø, og når gamle mikrobiotiske arter forsinder. Disse gamle mikrobiotiske arter er kendt for at fremme udviklingen af ​​celler, som regulerer immunsystemet (T-celler).

Når vores immunforsvar er i højeste alarmberedskab hele tiden – selv når det ikke trues – kan det resultere i inflammation, som kan føre til kronisk sygdom.

Mikrofloraens mangfoldighed beregnes ud fra, hvor mange bakteriefamilier der er til stede.

Vi ved, at plante-mikrobiomet – phyllosfære (på bladene), endophytter (inden i planten), rhizosfære (på rødderne) – har en effekt på plantevæksten, og at mennesker har godt af at spise planteføde.

Men et vigtigt spørgsmål er stadig uafklaret: Gavner det os blot at være i nærheden af planter?

Planter producerer positive forandringer

Planter fjerner også luftarter som ozon og forvandler kuldioxid til ilt, hvilket betyder, at luftkvaliteten bliver forbedret.

Et højt iltniveau i en lille lejlighed forbedrer beboernes velvære. Desuden er planterne både smukke at se på, og de reducerer også stress.

Den japanske naturterapi 'shinrin-yoku' (der betyder 'at bade i træer') har en positiv effekt på helbredet ved sænke blodtrykket og øge den mentale sundhed.

'Shinrin-yoku' går i al sin simpelhed ud på at gå en 'mindful' tur i skoven, mens man bruger alle sanser og lægger mærke til farver, lyde og dufte.

Det er påvist, at planter producerer positive forandringer i hjernens elektriske aktivitet samt muskelspænding og hjerteaktivitet.

Gavnlige planter: Fredslilje

Fredsliljen er en populær stueplante som er mest kendt for sine ovale, mørkegrønne blade og karakteristiske blomster.

Hvis fredsliljen placeres i gangen, reducerer den mange giftstoffer eksempelvis benzen, ammoniak, acetone og ethyl. Det kan gøre det mindre sandsynligt, at giftstofferne spredes fra rum til rum.

Planten stammer oprindeligt fra tropiske regnskove i Mellemamerika og det nordlige Sydamerika, hvor den oftest står i skyggen under større træer. ​

Gavnlige planter: Aloe vera og svigermors skarpe tunge

Aloe vera og svigermors skarpe tunge placeres i soveværelset, hvor de afgiver oxygen, der forbedrer søvnkvaliteten.

Bajonetplante, Sansevieria trifasciata, med tilnavnet 'svigermors skarpe tunge', er ikke nogen ny opfindelse i stueplanteverdenen. En hel generation af bedstemødre havde et skarpt øje for bajonetplantens fortræffeligheder. De hårdføre planter gik ligefrem i arv fra generation til generation, indtil de måtte bukke under for modens luner.

Aloe vera er den den ideelle stueplante for dem, der altid glemmer at vande. Den skal nemlig slet ikke vandes omhyggeligt – tværtimod!

Sansevieria, som er medlem af liljefamilien, kaldes også 'kærligt' for svigermors skarpe tunge. Sansevieria er gode stueplanter, som trives og gror under næsten alle forhold. Dens lange sværdlignende blade har gule rande. Under gode betingelser kan bladene blive meterhøje.

LÆS OGSÅ: Luftforurening er værst, når vi er indendørs

Gavnlige planter: Gerbera

Gerbera er en lyselskende plante, der tåler at stå i direkte sol, men hvis den gør det, skal du ikke forvente, at planten holder længe. Ved let skyggefuld placering i boligen eller udestuen vil gerbera blomstre en måneds tid eller længere.

Gerbera kan fjerne formaldehyd og benzen fra luften. Det er to giftstoffer, man ofte finder i rengøringsmidler og vaskepulver.

De omkring 30 vildarter af gerbera stammer fra det nordøstlige og sydlige Sydafrika. De blev opdaget af europæerne i midten af 1800-tallet. Blomsten er opkaldt efter den tyske botaniker Traugott Gerber.

LÆS OGSÅ: Husholdningsprodukter forurener luften lige så meget som biler

Gavnlige planter: Guldranke

Guldranke (Epipremnum pinnatum) er et medlem af Arum-familien, som stammer fra Sydkina, Sydøstasien, Indonesien, Ny Guinea og Australien. I naturen vokser guldranke op ad træstammer og grene, og bladene kan blive fem til seks gange større end dem, som guldranke-potteplanter får.

Ved god pleje kan også ældre guldranker få væsentlig større blade, end de almindeligvis får.

Guldranke placeres i let skygge og ikke for varmt – for eksempel et kontor med air conditioning. Planten fjerner ozon, der findes i bilernes udstødning.

Den mest populære variation som stueplante er Scindapsus aureus, der stammer fra Salomonøerne. Den har hjerteformede blade, som bliver størst på fuldvoksne planter. De kan blive mere end dobbelt så store som de blade, planten sætter i ungdomsstadiet.

LÆS OGSÅ: Er byens luftforurening virkelig lige så skadelig som 20 cigaretter om dagen?

Planter hjælper også til udendørs

Udendørsplanter som træer og buske skaber skygge og hjælper med at afkøle betonjunglen.

De afleder også vand, afværger oversvømmelser og fordeling af næringsstoffer. Grønne forstæder med løvtag bliver typisk opfattet som bedre at bo i og opnår derfor typisk også højere salgspriser.

Planter og jord, der er udenfor, har et overflod af bakteriesamfund, en større mangfoldighed af mikrober og øger derfor antallet af insekter, fugle og andre dyr i forhold til planter, der holdes indendøre.

Det er påvist, at byboere kan forbedre deres mentale og fysiske velbefindende ved at opholde sig i parker og grønne områder.

LÆS OGSÅ: Luftforurening skyld i hvert 6. slagtilfælde

Urban bakteriel mangfoldighed er dalende

I takt med at det i stigende grad er sjældent at have en baghave, daler byområdernes bakterielle mangfoldighed.

Derfor har man i Toronto indført en lokal lovgivning, der påbyder, at alle nye bygninger skal have et grønt tag med vegetation, dræning, vandtætning og hældningsstabilitet.

Den bagvedliggende argumentation til lovgivingen lyder:

»Energibesparelser fra bedre solreflektivitet, evapotranspiration og isolering. Grønne tage holder op til dobbelt så længe som almindelige tage, desuden kan grønne tage forskønne og tilføre værdi til Torontos bygninger ved at skabe en naturskøn udsigt og rekreative områder i tætte byområder.«

Tilsvarende tiltag vil ikke kun gavne byboernes helbred – det vil også gavne miljøet.

Pierre Horwitz og Danica-Lea Larcombe hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Planter, der kan advare om giftstoffer, er måske på vej til dit hjem

LÆS OGSÅ: Er smogslugende facader et våben mod luftforurening?

LÆS OGSÅ: Professor: Træer taler sammen og passer på hinanden