Ét eller andet sted lyder det velkendt, men ikke desto mindre skulle det være ny viden, som spanske forskere nu har gravet frem:
Fiskelever indeholder generelt mange langkædede, flerumættede fedtsyrer, som er rigtigt sunde for mennesker og kan mindske risikoen for – eller endda bruges til behandling af – bl.a. kræft, depression, Alzheimers, skizofreni og hjertekarsygdomme.
Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Food Composition and Analysis og viser ifølge en pressemeddelelse, at leveren fra især fjæsing, makrelhaj og ansjoser er gode at få indenbords.