Vestkystens klitter afslører klimaændringer

Det er efterhånden almindelig børnelærdom, at den globale opvarmning giver flere kraftige storme. Men faktisk fremprovokerer klimaskift den anden vej - mod køligere vejr - også stærke vinde i Danmark.

Det kan lektor Lars Clemmensen fra Geologisk Institut, Københavns Universitet nu dokumentere efter at have kigget dybt i klitsandet langs den jyske vestkyst. Resultaterne fra dette forskningsprojekt er netop offentliggjort i en videnskabelig artikel i det internationale tidsskrift Geomorphology.

»Vores studier viser, at de kraftigste sandflugtsperioder blev igangsat under markante klimaskift mod koldere vejr med kølige, våde og stormfulde somre,« siger Lars Clemmensen.

Vandreklitter afslører fortiden

Vestkysten er berømt for sine meget store klitter, som er nogle af de mest imponerende, der findes i Europa. Klitterne opstår på grund af sandflugt, hvor vinden transporterer tørt sand fra stranden og længere ind i landet.

I dag holdes klitterne i skak af et tæt plantedække, men op igennem tiderne har klitterne været meget aktive, og store vandreklitter har flere steder bevæget sig op mod ti kilometer væk fra kysten.

Når en klit vandrer ind i landet, trækker den ofte et lag af sand efter sig, som efterhånden dækkes af nyt sand fra en ny vandreklit. I dag kan man derfor finde aflejringer af fortidens klitter i undergrunden, og det er netop disse aflejringer, som Lars Clemmensen og hans kolleger har undersøgt.

Klimaskift gjorde livet svært

Ved at bore ned til de dybereliggende sandlag i området bag de klitter, der er nået længst ind i landet, har Lars Clemmensen og hans kolleger hentet prøver af klitaflejringer fra de sidste 7.000 år. Klitaflejringerne i form af sand og tørveholdig jord blev dateret ved hjælp af kulstof-14-metoden og den såkaldte luminescens-metode (se boks nederst på siden), og dateringerne gav forskerne et overblik over, hvornår der har været kraftig sandflugt og klitdannelse.

Til sidst blev resultaterne sammenholdt med kendte variationer i det nordatlantiske klima igennem tiderne. De nye data afslørede, at sandflugten blev igangsat

omkring 2200 f.Kr., 800 f.Kr., 100 e.Kr., 1050-1200 e.Kr. samt mellem 1550 og 1650 e.Kr.

Samtidigt viste resultaterne, at sandflugten tilsyneladende blev sat i gang af sommerstorme, der især var hyppige i perioder hvor havisen i Nordatlanten bredte sig sydpå.

»Sandflugten er blevet markant stærkere hver gang somrene er blevet køligere, fugtige og mere blæsende. Det mest markante tilfælde, vi fandt, var i slutningen af Bronzealderen fra omkring 2800 til 2650 år siden, hvor vi ifølge flere andre historiske og geologiske kilder ved, at klimaet pludselig blev betydeligt køligere. Det bratte klimaskift har gjort livet svært for datidens mennesker, og jeg skal ikke afvise, at det har været med til at sætte gang i kulturændringen ved overgangen til Jernalderen,« siger Lars Clemmensen.

Den seneste sandflugtsperiode (1550-1650) er kendt som Den lille Istid, der var karakteriseret ved kølige, våde og stormfulde somre og kolde og tørre vintre - de kraftige sommerstorme satte gang i en voldsom sandflugt langs vestkysten, der blev forstærket af et sparsomt plantedække. De store sandmængder ødelagde bøndernes afgrøder og tilsandede kirker og huse, og som så mange gange før udviklede sandflugten sig til en egentlig naturkatastofe.

Klitterne er faldet til ro

I begyndelsen af 1900-tallet løjede sandflugten - ifølge den nye undersøgelse - af, og det falder sammen med, at somrene blev varmere og mindre blæsende.

»Vi har en formodning om at varme somre, hvor det stormer mindre, fører til en stabilisering af klitterne, men et endeligt bevis for denne teori kræver, at vi daterer de øverste dele af de sandlag, som vinden har aflejret. Dette har vi foreløbigt kun gjort enkelte steder og vi har endnu ikke data nok til at se et entydigt billede,« siger Lars Clemmensen.

Den nye teori trækker tæppet væk under den nuværende forestilling om, at stormene alene sættes i gang af varmere vejr.

»Vi skal passe på med ikke at opstille alt for forsimplede scenarier for, hvad der kan fremprovokere storme. For det er tilsyneladende ikke kun global opvarmning, der er kilden til kraftigt blæsevejr, men også klimaskift mod køligere sommervejr. Det bekræfter data fra nogle andre studier, der tyder på, at klimaskift mod enten koldere eller varmere vejr får det til at storme mere,« siger han.

Sandflugt og global opvarmning

Igennem de sidste 100 år har der ikke været nogen sandflugt af betydning ved Jyllands vestkyst, men spørgsmålet er, om det vil ændre sig i takt med at den globale opvarmning sætter ind.

»Den nuværende globale opvarmning vil utvivlsomt føre til en ændring af lavtryksbaner og stormhyppighed i Nordatlanten. Disse ændringer vil nok især påvirke Danmarks vejr om vinteren. Det er derfor usikkert om dette vil føre til forøget sandflugt, som primært sættes i gang af sommerstorme,« siger Lars Clemmensen.